Borgerhøring - hvem skal bo i Europa - Ringkøbing

Onsdag den 26. september 2018, kl. 17.00-18.30

Medborgerhuset, Herningvej 7A, 6950 Ringkøbing

Borgerhøring: Hvem skal bo i Europa?

Hvad mener du? - Ringkøbing

Demokrati kræver deltagelse. Bliv klogere på EU, og fortæl politikerne, hvad du mener. Mød EU-eksperterne Helga Molbæk-Steensig og Kasper Tonsberg Schlie samt kandidat til EU-parlamentet Niels Fuglsang til debat om flygtningepolitik, migration og EU-udvidelse.

Beslutninger, der træffes i EU, påvirker os alle sammen. De sætter rammer for politik i kommunerne og i Folketinget, men påvirker også borgernes hverdag direkte. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere tager stilling til, hvilken rolle EU skal spille fremover - og til hvilken rolle Danmark skal spille i Europa.

På dette møde tager vi hul på den svære debat om, hvem der skal bo i Europa. Hvordan skal Danmark og de andre europæiske lande håndtere flygtningestrømme og hvordan skal ansvaret for flygtningene løftes? Hvilke ønsker har vi til regulering af arbejdskraft fra de andre EU-lande, og hvilke nye medlemslande skal med i EU?

Borgerhøringen kommer også omkring fire andre afgørende dilemmaer, som vi går i dialog med borgerne om i hele landet:

  • Skal Danmark med i Euroen?
  • Hvordan påvirker Brexit EU og Danmark?
  • Er der arbejde til alle i fremtidens EU?
  • Hvad betyder det fælles EU-forsvar for Danmark?

DEO's EU-eksperter holder faglige oplæg og svarer på spørgsmål om, hvad EU er for en størrelse og hvad der foregår i europæisk politik i dag. Du er inviteret til at deltage i debatten og komme med dine synspunkter og kommentarer. Dem tager vi med videre til politikerne.

Deltagelse: Gratis, men tilmeld dig gerne her på siden, så vi har kaffe og kage til dig også.

Mødet er arrangeret i samarbejde med AOF Ringkøbing-Skjern og Ringkøbing-Skjern Medborgerhus. 

Kasper Schlie 500X667

Kasper Tonsberg Schlie er EU-analytiker og projektleder for DEOundervisning. Har har undervist i EU-fag på et hollandsk gymnasium og lavet EU-journalistik.

Kasper er ekspert på Brexit og EUs fiskeripolitik, deltagelsesdemokrati og klimapolitik. Han har blandt andet være en af hovedkræfterne bag DEOs nye rollespil, Spillet om Klimaet.

Helga 500X667

Helga Molbæk-Steensig er analytiker og projektleder i DEO. Hun har i flere år været redaktør for Magasinet rØST og bidrager jævnligt i radio og aviser som ekspert på Balkan og Østeuropa.

Helga er ekspert i flygtningepolitik, menneskeret og sikkerhedspolitik. Hun har blandt andet været fagredaktør på bogen "Kan EU skabe fred i verden?" i serien Samfundstanker.

Borgerhøringer i hele landet

Mødet er en del af DEO’s landsdækkende turné, hvor vi går i dialog med borgerne og indsamler folks holdninger til vigtige spørgsmål om EU og præsenterer det for politikerne på en stor konference på Christiansborg.

Projektet er støttet af et særligt regeringsinitiativ, hvor Europa-Nævnet har uddelt midler til borgerhøringer om EU's fremtid og Danmarks fremtid i EU.

Liste med alle DEO's 13 borgerhøringer 

Læs mere om projektet og se hvad de andre EU-debatorganisationer har arrangeret her.

Du kan også læse om og tilmelde dig konferencen på Christiansborg den 20. november: Borgere i Danmark og Europa.

Turnéen gennemføres med støtte fra Europa-Nævnet.

Europanævnets logo