Hvem skal betale skat? - Aarhus

Torsdag den 22. februar 2018, kl. 17.00-18.30

Store Sal, Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus

Boglancering i Aarhus

Hvem skal betale skat?

Afsløringer som LuxLeaks, Panama Papers og Paradise Papers dokumenterer, at staternes skatteindtægter er under pres. Boglancering og debat om kampen mod skattesnyd med særligt fokus på EU's rolle.

Skattely, aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse udfordrer vores nuværende skattesystem. Og truslen kommer i høj grad inden for EU’s egne mure.

Irland, Luxembourg og Belgien giver ekstremt fordelagtige skatteaftaler til udenlandske multinationale selskaber, mens Holland via gamle særaftaler med skattely udenfor EU, tjener store summer på at agere skatteport ud af EU.

Resultatet er altid det samme. Langt de fleste EU-lande taber store summer i form af manglende selskabsskat, og statskasserne får færre skatteindtægter til at finansiere velfærden.

Kan EU-Kommissionens nyeste initiativer, og dem som stadig er på tegnebrættet, overhovedet forbedre den nuværende situation?

Vi ser også på, hvordan den digitale økonomi presser os som samfund ud i nye måder at beskatte virksomheder. For hvor producerer digitale virksomheder deres profit, og i hvilke lande skal de betale skat?

Vi lægger op til debat om de aktører som indenfor, på kanten af loven eller udenfor lovens rammer udnytter skatteregimer og skattehuller. For hvem har ansvaret for en ansvarlig skattebetaling, der skal sikre vores samfund i fremtiden?

Deltagelse: 50 kroner inklusiv temabogen 'Hvem skal betale skat?', der udkommer i i Samfundstanker-serien i februar.