DEO på Folkemødet på Bornholm

13.06.2017

EU-DEBAT. Der er nok at snakke om når DEO tager på Folkemødet for at diskutere EU’s fremtid, demokratiet, frihandel og europæisk politik. Chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen deltager i en række debatter.

Vi har ikke vores eget telt, men bevæger os rundt til en lang række debatter og møder. På følgende møder sidder Rasmus Nørlem Sørensen i panelet eller holder oplæg.

 

Ted Talks – Europa i Bevægelse
Torsdag den 15. juni kl. 14.00, Europa-Kommissionen, Cirkuspladsen (C9)

Her leverer Rasmus en kompakt opsang omkring folkets rolle i det Europa i flere hastigheder, som tegner sig i dag. Et EU i flere lag og flere hastigheder gør det vanskeligere for borgerne at gennemskue, hvem der træffer beslutningerne. Hvordan skaber vi folkeligt engagement på det grundlag?

 

Fred i Europa. Hvad kræver det af skolen?
Torsdag den 15. juni kl. 15.00 – 16.00, Grundtvigs-telt på Cirkuspladsen, C10.

Hvordan kan vi styrke et fredeligt Europa via undervisning, oplysning og dannelse i skoler og uddannelsesinstitutioner?

Ordstyrer: Forstander Jakob Mejlhede, Grundtvigs Højskole

Deltagere i panelet:

  • Özlem Cekic, brobygger og rådgiver 
  • Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO
  • Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening
  • Thomas Visby, viceskoleleder Vester Skerninge Friskole
  • Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

 

Brexit og Danmark - skilsmisse og bodeling
Fredag den 16. juni kl. 9.00-10.00, Europabevægelsens telt G11, Allinge Havn Ydermolen

De konservative tabte valget den 8. juni, men Storbritannien skal stadig forlade EU. Hvad kommer skilsmissen og bodelingen til at betyde for Danmark?

Hvad sker der med import og eksport af varer, indrejse og ophold, køb af ejendom, fast arbejde, miljø, fiskekvoter i Nordsøen, skattely og mange andre forhold? Hvad er de danske succeskriterier, når Storbritannien forlader EU?

Gæster i panelet:

  • Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder, DEO
  • Martin Bresson, Managing Partner, Rud Pedersen Public Affairs, Bruxelles
  • Søren Skibsted, advokat og partner, Kromann Reumert
  • Martin Ågerup, direktør, CEPOS

 

Med Trump ved roret i USA er EU fyrtårnet i global frihandel
Fredag den 16. juni 14.00 – 15.00, Europabevægelsens telt (G11)

Med Trump ved roret har USA valgt en ny kurs, som er et nybrud med årtiers amerikansk tradition for åbenhed og frihandel. Forhandlingerne mellem EU og USA er også blevet lagt i fryseren. Hvad skal EU’s rolle være i fremtidens frihandel?

Moderator: Rune Siglev

Deltagere i panelet:

  • Peter Thagesen, underdirektør, Dansk Industri
  • Jens Boe Andersen, EU-chef, Dansk Metal
  • Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)
  • Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører, Enhedslisten

 

Speakers Corner: Hvem skal bestemme i fremtidens EU?
Lørdag den 17. juni kl. 15.00, Cirkuspladsen mellem Hovedscenen og Domen

Med briternes exit fra det europæiske samarbejde er der sket en magtforskydning. Emmanuel Macrons sejr i Frankrig og det tætte samarbejde med Angela Merkel tyder på, at vi vil se en tilbagevenden til den fransk-tyske akse. Hvilken rolle kan Danmark og de øvrige lande uden for euro-samarbejdet spille? Hvordan skal befolkningen inddrages i et mere kompliceret EU i flere hastigheder?