Åbningstale: "Europati - det lykkelige Europa"

Åbningstale: "Europati - det lykkelige Europa"

16.10.2017

DEBAT. Den ny udstilling, "Europati - Det lykkelige Europa" på KunstCenter Silkeborg Bad, blev åbnet lørdag den 14. oktober, hvor bestyrelsesmedlem i DEO, Jasmine Søgaard, afholdt åbningstalen med slagordet ”Demokrati kræver deltagelse”. Du kan læse talen her

Af Jasmine Søgaard, bestyrelsesmedlem i DEO 

Europa, hvad er det egentlig? Et afgrænset geografisk område? Et kulturelt-, menneskeligt- og historisk fællesskab? Eller er det nærmere blot et økonomisk og politisk sammenhold, der bygger på samhandel og måske nogle fælles demokratiske idealer?

Disse spørgsmål optager mig og mange andre. Derfor er det mig en glæde at kunne åbne denne udstilling, hvor otte kunstnere på forskellig vis lægger op til en undersøgelse af, og en refleksion over, hvad Europa og europæisk identitet er for en størrelse.

Som for så mange andre danskere, kom det nok som lidt som et chok, da et af de mest markante lande i Europa sidste år valgte at stemme sig ud af den Europæiske Union. Var de nu ikke længere en del af fællesskabet? Havde de aldrig været det? Og hvad skal der nu ske?

__________

Lige efter Brexit afstemningen var der forvirring og nervøsitet, og min svigerinde og hendes engelske kæreste, der begge boede i London, skyndte sig da også at rykke mod Danmark – de skulle ikke nyde noget af, at blive lukket inde i Storbritannien.

Og som passionerede såkaldte cosplayere, elsker de at klæde sig ud. Den britiske kæreste er især glad for at spille ”Thor” – altså både en nordisk mytologisk gud og en amerikansk Marvel helt. Som han siger, så er han sikker på, at han selv bærer noget vikingeblod i årerne, fra den gang danerne bosatte sig på de engelske kyster og ”Dør” blev til "Door”, ”Kniv” til ”Knife” osv. Lars Mikkelsen er forresten rigtig god til at fortælle herom i serien Historien om Danmark.

Identiteter er altså en sjov størrelse, og vi ser, hvordan vi i en globaliseret tidsalder, har en tæt udveksling af varer, kapital, mennesker - og ikke mindst kultur.

__________

Mange vil mene, at det antikke Grækenland er den europæiske kulturs vugge. Tak til Athen anno ca. 430 før vor tidsregning. Herfra stammer smuk kunst, filosofi, retorik og den innovative ide om demokrati – demos-kratos, folke-styre.

Men hvordan ser Athen ud i dag – er det stadig vestlig civilisations centrum? Det var blandt andet noget af det, vores otte kunsterne satte sig for at undersøge, i deres studietur dertil.

Gældskrise, massive flygtningestrømme, voldsomme nedskæringer på de offentlige budgetter, samt en stigende højre-ekstremisme. Dette kan man møde, når man rejser til Athen.

Europati - Jasmin

Siden 2010 har Athen været ude i en slags europæisk periferi. Landet kæmper med at gennemføre hårde sparereformer, samtidig med, at flygtningestrømme har væltet – og stadig vælter – ind over grænserne. Ifølge Red Barnet, ankom op mod 200 desperate flygtninge dagligt til de græske øer i sidste måned, hvilket skaber store infrastrukturelle udfordringer og presser de græske finanser.

De mange flygtninge udfordrer egentlig hele Europa og europæisk identitet. For er Europa ikke humanismens, demokratiets og menneskerettighedernes højborg? Er vi ikke forpligtiget til at hjælpe, og er vi ikke i det mindste nødt til at samarbejde om en fælles løsning? Vores selvbillede står på spil.

Indtil nu, er det kun lykkes at omfordele små 30.000 mennesker fra de sydeuropæiske EU medlemslande til andre medlemslande, og omfordelingsordningen synes at bringe brænde til bålet hos dem, der mener, at EU ikke skal blande sig i nationalstaternes udlændingepolitik.

Mange flygtninge sidder således fast i Grækenland, der tilmed kæmper med en arbejdsløshed på mere end en million borgere. Altså er 21,7 procent af den arbejdsdygtige befolkning i dag arbejdsløse, hvilket dog er en forbedring i forhold til de 28 procents arbejdsløshed, som var rekorden i januar 2014. Dengang var ungdomsarbejdsløsheden helt oppe på 60 procent. Man kan være bekymret for, om vi har tabt en hel generation af unge sydeuropæere på gulvet.

Demos-Kratos er der heller ikke meget af længere i Grækenland. Den nuværende, venstreorienterede Syrizaregering gennemførte en folkeafstemning i 2015 om, hvorvidt grækerne skulle sige ja eller nej til EU, IMF og Den Europæiske Centralbanks sparekrav. Og på trods af et tydeligt NEJ, har Syriza måtte gennemføre voldsomme reformer på især pensions- og skattevæsnet.

Alternativet var nemlig værre, mente man. Blev Grækenland smidt ud af Euro-samarbejdet, ville det blive ekstremt dyrt for landet at importere varer og også de græske eksportvarer ville stige enormt i pris, hvilket vil betyde socialt armod og yderligere fattigdom.

__________

I Grækenland har befolkningen, så at sige, ikke mulighed for at stemme på forskellige økonomiske politikker. Uanset hvem man stemmer på, vil der blive ført en liberal sparepolitik. Grækenland er sat under administration, samtidig med, at Tyskland er det land i verden, der har størst overskud på handelsbalancen.

En af årsagerne hertil er, at Tysklands valuta, euroen, er kunstigt lav. Varer fra Tyskland er eftertragtede på verdensplan, hvilket burde gøre dem dyrere. Normalt sker det ved at valutaen presses op, men da euroen også dækker lande med mindre attraktive varer – såsom de Sydeuropæiske – sker der ikke denne udligning.

Og ligesom dette gavner Tysklands økonomi, gør det udfordringerne tilsvarende større for de lande, der prøver øge deres konkurrenceevne, såsom Grækenland.

Frustrationer, vrede og ekstremisme har i et lille årti været på fremmarch i Europa. EU’s sparepolitik har haft store konsekvenser for især de sydeuropæiske lande og mange har sammenlignet den tid vi lever i med mellemkrigstidens fremvækst af ekstreme ideologier.

__________

Men EU er ellers et fredens projekt. I kølvandet på Anden Verdenskrig, tænkte man, at den varige fred skulle sikres gennem samhandel. Man skyder jo ikke på dem, man handler med og som man er økonomisk afhængig af.

Længe har det gået godt, men EU er nok aldrig blevet et folkeligt projekt. Ser vi os selv som europæere? Er vi lige så solidariske med den arbejdsløse århusianer, som vi er med den arbejdsløse athener?

Efter Brexit og efter finans- og gældskrise, har EU-Kommissionen set behovet for et styrket sammenhold blandt de resterende 27 medlemslande. Derfor har man spillet ud med en såkaldt social søjle, hvor man vil forsøge at skabe mere lighed og bedre sociale vilkår for alle EU borgere.

Europati - Kunst

EU står derfor ved en korsvej. Hvilken fremtid venter forud, og kan man have et europæisk fællesskab uden EU? Det mener den græske præsident, Alexis Tsipras, ikke at man kan.

Han laver en klar kobling mellem EU og Europa, og siger: ”Hvad skulle vi forlade Europa til fordel for? En anden galakse? Grækenland er en integreret del af Europa. Hvordan ville Europa se ud uden? Man ville miste en vigtig del af sin historie og kulturarv.”

I DEO mener vi, at Demokrati Kræver Deltagelse. Vores oplysningsforbund er hverken for eller imod EU; Vi kæmper for, at befolkningerne tager stilling til – og medansvar for – det samfund vi lever i.

Danmark ligger i Europa, og vi er pt med i den Europæiske Union. Så hvordan vil vi være med? Og hvordan skal vi sammen med de øvrige medlemslande takle udfordringer med stigende ulighed, skævt eurosamarbejde og flygtningekrise? Foruden globale udfordringer så som klimaforandringer og en usikker verdensorden med Trump og Kim Jung-Un?

Jeg er glad for, at denne kunstudstilling lægger op til refleksion over, hvilken verden vi lever i. Refleksion over, hvilket Europa vi lever i. Og refleksion over, hvilken identitet vi hver især bærer med os, og hvilken fremtid vi ønsker for os selv og de fremtidige generationer.

Tak for ordet.