Connie Hedegaard: Klimapolitikken kan være EU’s nye fortælling

Connie Hedegaard: Klimapolitikken kan være EU’s nye fortælling

28.08.2017

INTERVIEW. Der er et uudnyttet potentiale for klimapolitikken i EU, som kan samle europæerne om en fælles fortælling. Det fortalte den tidligere EU-klimakommissær, Connie Hedegaard, blandt andet, da analytiker Sarah Dieckmann fra DEO tog en snak med hende om kampen for et bedre klima.

Af Sarah Dieckmann og Ditte Juul Reder

Indbygget forsinkelse i lobbyismen

Hvad er de vigtigste beslutninger, der er på tapetet i EU?

”Vi har i mange år fokuseret på energi-delen – af mange gode grunde – men vi kan ikke komme til det næste store kapitel af ændringer uden at tage fat på sektorer som transport, landbrug og bygninger.”

”I Danmark er bygninger ikke det store problem, men transport og landbrug bliver monsterstore områder, hvor der er vanvittigt stærke interesser for at bevare business-as-usual: at der ikke skal ske noget, og at det i hvert fald ikke skal ske hurtigt. Samtidig er det der, hvor det begynder at komme tættere på menneskers daglige liv.” 

Kan du komme ind på, hvilke lande og brancher der gerne vil have business-as-usual? 

”Rigtig mange af de råd, som politikere og ministre, der ikke er ansvarlige for klima eller energi, får, kommer fra erhvervsinteresser. Det vil afspejle de interesser, der er økonomisk stærke og jobmæssigt stærke i dag – mere end de nye virksomheder, som er stærke om måske ti, femten og tyve år.” 

”Så der er en indbygget forsinkelse i lobbyismen. Og den har i Europa været meget udtalt under den økonomiske krise.”

Med Kina i hælene

”Det er klart, at hvis der står nogen stærke industri-interesser og siger: ”I må ikke pålægge os noget som helst – ingen nye byrder! Kineserne gør ingenting og Amerikanerne gør ingenting”, så er det et stærkt argument. Det nye er, at kineserne rent faktisk rykker. De begynder at lave systemer, sætte en pris på CO2 og ændrer, hvad de installerer af energi. Så nu er det argument jo blevet udtyndet.” 

Kan EU-demokratiet modstå de stærke interessenter, som gerne vil køre business-as-usual, og som har nogen stærke argumenter i forhold til job og økonomi? 

”På en eller anden måde, selvom de [store virksomheder] er stærke, så er det sommetider lettere at sige: ”Tak, nu har vi hørt på hvad i sagde.” Og så har man impact assessments (konsekvensanalyser, red.), hvor man har mange ressourcer til at lave en ordentlig analyse af, hvad der er op og ned faktuelt. Så det er normalt ikke så let at skyde det, der kommer fra Kommissionen, ned.” 

”Så der er nogen ressourcer, som gør, at man har et lidt længere lys på end lige her og nu.”

På med det lange lys 

”Det er ikke svært at overbevise miljøministre eller klimaministre om [at vi skal forfølge en mere bæredygtig forretningsmodel, red.], men man kan roligt sige, at det kan være svært at overbevise finansministre, og økonomi- og erhvervsministre om det. Det gælder ikke bare i Danmark, det er hele vejen rundt.” 

”Det gælder både om at sætte en pris på det, vi ikke vil have, samt at prissætte eksternaliteter, at tænke i livscyklus, i stedet for bare at se på prisen her og nu.”

”Ikke bare se på, hvordan finansloven ser ud næste år, men også på, hvor vi skal være i 2030, og hvordan vi bliver et lavemissionssamfund i 2050. Der kan være enormt stor forskel på, om en løsning kan betale sig eller ej, alt efter om vi tænker det i et 5-årsperspektiv eller i relation til at vi skal ende med at være et lavemissions-samfund.”

Politiske omkostninger ved gasafhængighed

”Vi præsenterede 2030-målene i januar 2014, og så var det i starten af marts 2014 at Rusland gik ind i Ukraine, og vi fik hele diskussionen om boycot.”

 ”Det med den store gasafhængighed af Rusland, det er ikke kun noget, der er en økonomisk omkostning, det har også en politisk omkostning.”

”Gennem hele forløbet har vi sagt, der er næsten ikke nogen region i verden, der har større interesse i energieffektivitet og vedvarende energi end Europa. Det samme kan man sige nu om cirkulær økonomi og ressourcer, fordi vi, i Europa, er så fattige på egne råstoffer.” 

”Man glemmer det tit, men det var jo en af grundene til, at det alligevel var muligt at komme igennem med 2030-målene på trods af udtalt modstand fra ganske mange.”

En ny, delevenlig generation

Hvad kan man som borger, forbruger og f.eks. aktionær gøre, hvis man gerne vil skubbe på – hvor stort er ens ansvar?

”Hver eneste dag forbruger vi jo, og kan være bevidste om, hvad vi vælger, og hvad vi ikke vælger. Rigtig mange af os i Danmark har en pensionsopsparing og kan interessere os for, hvor de penge er placeret. Vi kan stille spørgsmål til vores bank.”

”Jeg tror meget på, at vi får en yngre generation, der er optaget af deleøkonomi, og ikke behøver eje alting selv. Det kan være godt nok at have adgang. Det handler om et skift i værdier, og vi ser, at teknologi og digitalisering gør det så også muligt. Det er åbenlyst, hvis det er en bil eller en lejlighed, men vi ser det jo også på tøj, at folk deler og bytter det.” 

Trumps bremseklods kan motivere europæiske ledere

”Jeg tror, at det vi ser med Trump, gør, at der sker en mobilisering. Ikke bare i USA, men også i Europa og i Danmark. Der er flere, der begynder at sige: ”Okay, det her sker ikke af sig selv. Nu må vi være en lille smule mere opmærksomme på det.” Så på en underlig, bagvendt måde, kan Trumps udtræden af Paris-aftalen måske have den effekt, at flere bliver opmærksomme på, at de også er nødt til selv at engagere sig i klimaet, og tænke over deres egen adfærd.”

Hvad betyder Trump for EU’s globale rolle?

”Når Trump trækker USA ud af den internationale klimadebat, så er Europa tilbage i den rolle, Europa har haft igennem mange år – også under skiftende amerikanske administrationer, der ikke har gjort noget ved klima. Derfor er det vigtigt, at der nu er sådan en EU-Kina-akse, der kan arbejde sammen om klima.”

”Når Merkel og Macron skal videre efter det tyske valg, så skal de virkelig tænke igennem, hvad en ny fortælling om EU kan være. De vil være optaget af, at klimaet bliver en del af den nye fortælling. Uanset om du er EU-skeptisk borger, eller hvad du mener om EU, så vil langt de fleste europæere sige, at lige præcis på klima, miljø og energi, der giver det ret god mening at arbejde sammen.”

”Jeg tror, det har potentiale til at være noget af det, der kan samle Europæerne igen, om en fælles fortælling for Europa.”

 

Artiklen er skrevet på baggrund af et interview med Connie Hedegaard til DEO's kommende bog i serien Samfundstanker, "Kan EU redde klimaet?".

DEO tager bogen med ud i landet og afholder hele fem debatmøder om EU's klimapolitik i efteråret. 

Du kan læse mere om bogen og debatmøderne her: Kan EU redde klimaet?