EU-demokratiet halter bagefter

EU-demokratiet halter bagefter

02.11.2017

INTERVIEW. ”Folk oplever, at demokratiet ikke leverer løsninger,” forklarer Jesper Vestermark Køber, historiker og ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet. Befolkningerne i EU føler sig ikke hørt, og EU er for usmidigt til at tage hurtige beslutninger.

Af Anne Norre

EU er, på mange måder, en unik sammenslutning. Der findes mange eksempler på overstatslige samarbejdsorganisationer, men ingen af dem kan matche EU’s niveau af integration. EU’s medlemslande hænger tættere sammen politisk, økonomisk og juridisk. Derved har EU meget stærke politiske kompetencer i forhold til andre former for internationalt samarbejde.

Til forskel fra andre transnationale samarbejder som FN eller NATO, har EU et parlament. Et parlament, der efterligner de parlamenter, som er en central del af nationalstaternes demokratier. Et parlament, der skal sikre, at borgerne bliver hørt i EU.

Tre tegn på et demokratisk underskud

Men betyder det så, at ”EU-demokratiet” er lige så velfungerende, som det er i mange nationalstater? Ifølge Jesper V. Køber, som har forsket i demokratibegrebet i efterkrigstiden, er det korte svar nej. Han peger på tre områder, hvor EU’s demokrati halter bagefter.

For det første, har parlamentet ikke magt til at fremsætte lovforslag.

For det andet, peger Jesper V. Køber på, føler mange borgere ikke, at de er en del af det europæiske demokrati og få stemmer til parlamentsvalget. Stemmeprocenten til EU-parlamentet er i gennemsnit lavere end ved valg til de nationale parlamenter. Eksempelvis stemte 56,3% af danskerne til EP-valget i 2014, mens hele 85,8% stemte ved folketingsvalget i 2015.

For det tredje, skaber mange politiske beslutninger stor utilfredshed blandt befolkningerne. Med Lissabon-traktaten blev der åbnet op for, at flere beslutninger bliver truffet med kvalificeret flertal fremfor enstemmighed. ”Man kan nemt blive overtrumfet af andre lande,” forklarer Jesper V. Køber. Det kan skabe utilfredshed og en følelse af, at ens stemme ikke bliver hørt i en organisation, med 500 millioner medlemmer.

EU kan ikke levere på løsninger

Spørgsmålet er så, hvordan man egentlig gør et system demokratisk, og sørger for at de politiske beslutninger ses som legitime. Jesper V. Køber peger på, at et politisk system kan have to former for legitimitet, nemlig det man kalder input og output legitimitet.

”Output legitimitet bygger på idéen om, at systemet skaber gode resultater. For eksempel god økonomisk politik og et godt handelssamarbejde,” uddyber han. Input legitimitet handlere mere om, at borgerne har indflydelse på det demokratiske system.

Men både input og output legitimiteten er under pres. Højrenationalistiske partier vinder frem i medlemslandene, fordi mange borgere føler sig overhørt og fordi EU ikke leverer gode resultater og løsninger, forklarer Jesper V. Køber.

”EU kan ikke levere løsninger”, påpeger han. Derfor ser vi en stigende utilfredshed med håndteringen af flygtningekrisen, hvor nationalstaterne vender blikket indad og forsøger at finde egne løsninger. Et andet eksempel er håndteringen af den økonomiske krise i Sydeuropa, som stadig kæmper med en tårnhøj arbejdsløshed. ”Demokratiet leverer simpelthen ikke.”, siger Jesper V. Køber.

Eliten lytter ikke

Kommissionen har fokus på at skabe resultater. Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker og fremtrædende, europæiske ledere som Macron og Merkel argumenterer for, at man bør gøre EU-systemet mere smidigt. Det er, ifølge dem, for svært at træffe beslutninger, og EU mangler evnen til at handle hurtigt.

Jesper V. Køber forklarer, at efterlysningen af et mere smidigt system beror på argumentet om, at hvis EU kan levere, så vil borgerne også være tilfredse med systemet. Fokus fra politikernes side harmonerer mere med idéen om output legitimitet. ”Men det er ikke nødvendigvis et demokratisk argument,” uddyber han.

”EU vil rigtig gerne levere, men det skaber ikke nødvendigvis større inklusion af befolkningerne”, siger han. De europæiske politikeres første prioritet er ikke nødvendigvis mere borgerinddragelse eller offentlighed, men måske i højere grad økonomisk vækst påpeger Jesper V. Køber.

EU som politisk kampplads

Flere og flere EU-borgere organiserer sig i interesseorganisationer, der strækker sig på tværs af Europas landegrænser. Det peger i retning af, at folket søger mere EU-debat, og måske mod en mere europæisk bevidsthed.

Derfor mener Jesper V. Køber, at man skal acceptere, at EU er en politisk kampplads. Om det betyder, at vi kan skabe en europæisk offentlighed, mener han er usikkert – men vi skal give plads til mere EU-debat, afslutter han.

____________________

Du kan møde Jesper Vestermark Køber til debatmøde i København, Aarhus, Odense eller Aalborg, når han og Caroline Bindslev, analytiker i DEO, afholder debatmøder og lancerer den nye bog, "Hvordan demokratiserer vi EU?". Læs mere om arrangementerne her: Hvordan demokratiserer vi EU?