EU i undervisningen: Find ind til kernen

EU i undervisningen: Find ind til kernen

11.09.2017

INTERVIEW. Anders Stig Christensen, Ph.d. studerende ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og forfatter af bogen Samfundsfag 9, mener ikke, at der er nogen grund til at overkomplicere EU-stoffet i samfundsfagsundervisningen. ”Så svært er det jo heller ikke,” siger han.

Af Anne Norre

EU adskiller sig ikke fra de øvrige emner i faget. Det handler om at kunne tage stilling til de relevante problemstillinger, vi møder i samfundet, og at vide, hvordan vi inddrager det i undervisningen. Det fortæller Anders Stig Christensen til DEO, da vi tager en snak med ham om, hvordan man kan engagere grundskoleelever i EU.

Udfordringen er at kunne se, hvordan de ting, som vi oplever i samfundet, hænger sammen i det større perspektiv på både nationalt plan og europæisk plan – men også på et højere, globalt plan. Det betyder, at problemstillinger, som ellers opfattes i en national kontekst, også skal sættes i relation til, hvad der sker i Europa og EU.

Tre konkrete tilgange til EU-undervisningen

”Man skal bygge viden op, og i mange tilfælde er det en god idé at starte med det, der er tættere på og så komme lidt ud i verden,” siger Anders Stig Christensen. Han er fortaler for, at man starter med at bygge en grundviden op, og derefter sætter det større perspektiv på den enkelte problemstilling.

For lærerne handler det om ikke at lade sig overvælde af EU-stoffet. Anders Stig Christensen påpeger, at EU i undervisningen ikke er sværere end så mange andre områder i samfundsfagsundervisningen. Han mener, at det handler om at finde balancen til spørgsmålet om, hvad man skal inkludere i, og udelade fra, undervisningen.
Gennem sin egen erfaring med samfundsfagsundervisning og med undervisningsbogen Samfundsfag 9, beskriver Anders Stig Christensen tre forskellige tilgange til EU-undervisningen.

1. Den narrative fortælling

Den første tilgang er gennem den narrative fortælling om, hvordan EU opstod. Grundfortællingen handler om den historiske udvikling bag det EU, vi kender i dag; fra Kul- og Stålunionen til Det Europæiske Fællesskab, og senere til Den Europæiske Union. Det er fortællingen om EU som et fredsprojekt, og et projekt der havde til formål at fremme den økonomiske tilstand i Europa.

Ifølge Anders Stig Christensen er denne fortælling en helt legitim del af EU-undervisningen, fordi unge mennesker i dag ikke husker, hvordan Europa så ud før EU. De husker ikke Europas tilstand før jerntæppet faldt eller terrorangrebet ved 9/11 i 2001 i USA. Det er historier, der skal fortælles.

2. EU som system

Den anden tilgang kredser om hele undervisningen i, hvad EU er, og især hvad de forskellige institutioners funktioner er. Denne tilgang er også en vigtig del af undervisningen, men Anders Stig Christensen mener samtidig, at det er denne tilgang, der er mest udfordrende, da det ikke er særligt spændende for eleverne.

Alligevel mener han, at det er en vigtig del af at forstå EU, fordi samspillet mellem institutionerne ikke altid fremstår tydeligt i medierne. Det er her, EU-undervisningen kan være en udfordring. Denne udfordring kan man dog, ifølge ham, løse ved, at starte et andet sted i sin undervisning i EU.

3. Policy-tilgangen

Den tredje og sidste tilgang, er den problembaserede tilgang – policy-tilgangen – hvor undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte cases.

Især med denne tilgang er det vigtigt at huske at problemstillinger, som har nationalt sigte, også skal sættes i en europæisk kontekst. Her er især Brexit et godt eksempel på en case, man kan tage op i undervisningen.

Alle tilgangene er vigtige for EU-undervisningen, men eleverne får virkelig mulighed for at forstå sammenhængen i konkrete problemstillinger, hvis man vælger policy-tilgangen. Her kan eleverne også lære, hvordan man forholder sig til problemstillinger på et europæisk plan. Derfor bør man, ifølge Anders Stig Christensen, stræbe efter denne tilgang.

Eleverne interesserer sig for EU

Den største udfordring handler i stedet om, at vi som samfund begynder at interessere os for EU. Så længe EU ikke fylder mere i mediebilledet, er det svært at beklage sig over, hvis eleverne i folkeskolen heller ikke synes, at EU er et spændende emne at arbejde med, forklarer Anders Stig Christensen.

Han pointerer dog, at eleverne rent faktisk interesserer sig for EU-området, hvorfor der er et stort potentiale for at engagere eleverne i undervisningen. ”Jeg synes, man skal passe på med at beskylde eleverne for noget, som de voksne ikke gør,” siger han.
Politikerne har et ansvar

Men EU fylder for lidt i medierne, og retorikken om EU fra politikernes side er negativ. Politikerne har et medansvar for, at danskerne generelt ikke interesserer sig mere for EU, fordi politikerne har gjort EU til sådan et ”mærkeligt monster”, som ingen forstår, forklarer Anders Stig Christensen.

”The Commission made me do it, er en retorik, som politikerne bruger hver gang EU laver rav i den, og det bidrager til den negative forestilling om EU. En forestilling, som ikke bidrager positivt til den generelle interesse for EU-projektet” fortæller han.