EU-reform i mundrette bidder

EU-reform i mundrette bidder

15.09.2017

ANALYSE. EU skal reformeres indefra, nu hvor der er momentum – men uden traktatreformer. Det var konklusionen, da kommissionsformand Jean-Claude Juncker afholdt sin årlige State of the European Union-tale, hvor han tog bestik af situationen i EU lige nu og fremlagde Kommissionens visioner for EU’s fremtid.

Af Ditte Juul Reder

Vinden er tilbage i det europæiske sejl – vi skal gribe fremdriften og lave reformer nu. Det var budskabet for Jean-Claude Junckers State of the European Union-tale den 13. september, hvor han tog bestik af situationen i EU lige nu og fremlagde Kommissionens visioner for EU’s fremtid. 

EU i medvind: Fuld fart fremad

I forhold til sidste års tale, står Europa i en bedre situation nu, lød det. De nationalistiske tendenser er på tilbagegang, økonomien har det bedre, og flere er i jobs, lød meldingen.

Talen var præget af en vis optimisme omkring fremtiden – dog med det forbehold, at EU fremover skal være klædt bedre på til at klare de politiske vindstød, der måtte komme. Til gengæld kom han med en række konkrete tiltag.

Det var på mange måder en større reform af EU, han fremlagde. Blot i små, mundrette bidder. Menuen bød blandt andet på flere nye EU-agenturer, en sammenlægning af de to store formandsposter, en ny eurozone-kommissær og et skridt mod en mere omstillingsparat og handledygtig union gennem flere flertalsbeslutninger.

Reform indefra: Mere forstærket samarbejde

Kommissionsformanden afviste at lave større traktatændringer – om end, indrømmede han, det er uundgåeligt i længden.

Men inden man går i gang med det, skal der være bred enighed i EU om, at de politiske kampe, der tages i EU, ikke er et nulsumsspil: ”Det rette kompromis gør alle til vindere. En mere forenet union burde se kompromiser som en positiv ting: Som kunsten at bygge bro over uenigheder,” sagde han blandt andet.

Indtil da, lagde han vægt på at EU i højere grad skal udnytte de muligheder, der er inden for Lissabontraktatens regelsæt til at indgå et tættere samarbejde. Lissabontraktaten gav nemlig en del nye muligheder for at indgå tættere samarbejde i forhold til de tidligere traktater.

Her er der blandt andet mulighed for at en gruppe på minimum ni EU-lande kan gå sammen om forstærket samarbejde. De skal dog have lov til det af de andre medlemslande, hvilket de kan få ved en flertalsafgørelse.

Den eneste undtagelse fra dette er på udenrigs- og sikkerhedsområdet, hvor det kræver enstemmighed blandt alle EU-landene. Juncker opfordrede derfor i talen alle de europæiske udenrigsministre til at komme med deres forslag til områder, som man kan styrke samarbejdet på.

Beslutningsprocedurer: Flertal frem for enstemmighed

Samtidig ønskede han, at forslag på flere politiske områder fremover skal kunne vedtages med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed.

I EU vedtages reglerne på de fleste områder med kvalificeret flertal, og på de områder, som kræver at alle landene er enige, er der stadig mulighed for at skifte til flertalsafgørelser. Det gøres ved at alle lande bliver enige om det. 

Han nævnte for eksempel, at det ville være en tiltrængt forbedring, hvis regler som omhandler det indre marked kan vedtages uden fuld enighed - specifikt nævnte han den fælles skattebase for virksomheder, EU-momsregler, beskatning af den digitale industri og skatten på finansielle transaktioner. 

Men ser man på, hvordan det er gået med EU-regler, som er vedtaget med flertal, er det ikke en ren succeshistorie. Da man i september 2015 havde fået vedtaget en omfordeling af 120.000 flygtninge gennem kvalificeret flertal under store slagsmål, boykottede flere Østeuropæiske lande omfordelingen, og meget få flygtninge er indtil videre fordelt.

I sommeren tog Kommissionen de første skridt i retssager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn for ikke at tage imod deres andel af kvoteflygtningene. Ungarn og Polen, som havde hævdet at flygtningefordelingen var ulovlig, blev i starten af september skuffede, da flygtningefordelingen blev dømt lovlig af EU-domstolen.

Står EU i en ny krise, skal man altså nemmere kunne vedtage regler – men hvordan man helt konkret skal få landene til at makke ret, hvis de stritter imod, blev ikke uddybet. Her understregede Juncker blot at EU ”ikke skal være en stat – men skal være en retsstat,” og at landene er forpligtet til at overholde EU-lov.

EP19: Spitzenkandidat

EU-parlamentsvalget i 2014, var det det første EU-parlamentsvalg, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Her røg nationale politikere og EU-politikere i totterne på hinanden over, hvordan man skulle fortolke det nye element i Lissabontraktaten, som bestod i, at posten som kommissionsformand vælges af Rådet under hensyntagen til Parlamentets sammensætning. Parlamentet så det som en mulighed for at køre valgkampe med spidskandidater til posten fra alle de politiske grupper i Parlamentet, men mange i Rådet var uenige i denne fortolkning.

Det endte dog med at Rådet udpegede Juncker, som var spidskandidat for den gruppe, som fik flest pladser – den konservative gruppe, EPP.

Dermed vandt parlamentet ifølge Juncker. Man ikke komme udenom, at den proces, som blev indført ved sidste EU-parlamentsvalg, nu binder, sagde han: ”Hvis man vil styrke det europæiske demokrati, kan man ikke rulle den demokratiske proces med valg af spidskandidater – Spitzenkandidaten – tilbage.”

Dermed kan de europæiske borgere i 2019 se frem til at have indflydelse på, hvem der sidder på den øverste post i EU’s lovgivende organ, Kommissionen. Juncker opfordrede samtidig til, at partierne er tidligere ude med valgkampagnerne.  

EU-udvidelse: Den ene hånd frem, den anden tilbage

På den ene side rakte han hånden ud til Rumænien og Bulgarien ved at sige, at landene bør blive en del af Schengen. Talen bød også på nyt håb for Vestbalkan. For at undgå yderligere destabilisering i regionen, fremhævede han, er det vigtigt at stille en reel udsigt til et medlemskab.

Til gengæld bekræftede han den tyske kansler Angela Merkels udmelding og afviste muligheden for, at Tyrkiet kan blive medlem.

Storbritannien: Brexit i baggrunden

Brexit, som ellers har været genstand for stor debat i medierne i løbet af det sidste år, var påfaldende fraværende i det første lange stykke af talen.

Det var først til sidst i talen, at Jean Claude-Juncker i det hele taget nævnte Brexit, hvilket de britiske MEP'ere kvitterede for med klapsalver. Her noterede han blot kort, at han selvfølgelig ærgrede sig over beslutningen – men det ville briterne nok også komme til, kommenterede han, hvilket fik flere til at trække på smilebåndene og klukke lidt i plenarsalen.

____________________

DEO var med, da Jean-Claude Juncker holdt tale i Parlamentet.

Talen kan læses i fuld længde på Kommissionens hjemmeside (oversat til engelsk): President Jean-Claude Junckers State of the European Union Address 2017