EU skal ind i klasselokalet - sådan gør du

EU skal ind i klasselokalet: Sådan gør du

01.09.2017

INTERVIEW. Rune Riberholt og Peter Kirkegaard, som har beskæftiget sig med EU-undervisning i en del år, fortæller om deres erfaringer, holdninger og anbefalinger til, hvordan man gør EU-undervisningen bedre.

Af Ruban Arockiam

Rune Riberholt er lektor på Metropol, har 15 års erfaring med undervisning og sidder i den nationale faggruppe i samfundsfag.

Peter Kirkegaard er uddannet folkeskolelærer og har udviklet DEOundervisnings materialer til folkeskolen.

En kompliceret størrelse

EU opfattes som en kompliceret institution på grund af nogen tekniske processer, som foregår, fortæller Rune Riberholt. Derfor er den store udfordring med at undervise i EU-stoffet, at EU ikke fylder så meget i offentligheden. Medierne dækker kun EU-nyheder, hvis der sker vigtige begivenheder såsom Brexit eller flygtningekrisen.

Samme indtryk har Peter Kirkegaard, som oplever, at mange lærere opfatter EU som en kompliceret institution at forstå selv og derfor synes at det er svært at undervise i stoffet. Ifølge ham er EU’s beslutningsproces en af de mest indviklede dele af EU. Derfor venter samfundslærere ofte med at undervise i EU indtil eleverne er i niende klasse. Derfor skal der arbejdes på at gøre EU-undervisningen mere enkelt og forståelig.

Begge eksperter forklarer, at der skal mere fokus på større EU-problemstillinger, såsom flygtningekrise, finanskrise osv. Dem kan man bruge som udgangspunkt for ens undervisning.

”Den største udfordring i at undervise i EU er at vise, hvorfor EU er så vigtigt til dem, vi underviser i,” forklarer Peter Kirkegaard. Ligesom Rune Riberholt, mener han også, at EU-undervisningen skal starte med de store emner, som medierne dækker. For eksempel med den store diskussion om flygtningekrisen. Hvis man diskuterer dette emne i undervisningen, kan det bane vejen for mere viden om EU.

Sociologisk tilgang: Identifikation og relevans

Ifølge Rune Riberholt, kan løsningen være, at gøre EU-undervisningen mere sociologisk. Med det mener han, at de danske elever skal interessere sig for at vide, hvordan de unge mennesker i andre EU-lande på deres egen alder, har det i dag. De skal være klar over, hvilke muligheder de selv har, som unge i andre lande ikke har, og hvilke muligheder de har tilfælles med andre. På den måde kan en mere personlig, sociologisk tilgang bane vejen for mere viden om EU.

Her er Peter Kirkegaard enig. Fra hans samarbejde med DEOundervisning, har han lært, at eleverne rent faktisk synes, at EU er spændende og vigtigt at forstå, hvis de ser det fra en mere personlig vinkel: ”Find en person, der er meget personligt berørt af EU-politik eller lav videoundervisningsmateriale til eleverne. Jeg tror, at den personlige vinkel vil være en interessant måde at undervise på. Start med at fortælle, hvordan EU påvirker de almindelige mennesker, så kan man fortælle om Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen mv.”

For eksempel kan eleverne se på en bestemt vare i deres køleskab og herefter undersøge, hvordan EU har påvirket reglerne for kemiindholdet i det bestemte produkt. En lejrskole i Bruxelles kan også være en oplagt mulighed foreslår han.

Gab ikke over hele EU – fokusér!

Rune Riberholt mener, at den bedste måde at gøre EU spændende for eleverne på, er ved, at lærerne introducerer det grundlæggende stof om EU tidligt, og herefter giver eleverne mulighed for at specialisere sig: ”Man skal give eleverne mulighed for at specialisere i EU-emner. Nogle elever skal f.eks. bruge tid på at lære om EU-Kommissionen. Så skal de ikke beskæftige sig med andre EU-institutioner. Konsekvensen er, at de ikke ved meget om hele EU – men fordelen er, at de har styr på Kommissionen”.

På senere tidspunkt, spreder interessen sig nemlig til andre områder, så eleven får et større kendskab til hele EU, forklarer han. Samtidig vil det være en god idé at have EU-perspektivet med i forløb, som ellers ikke handler om EU:

”EU skal bruges som mere som et perspektiv end indhold i samfundsfagsundervisning i folkeskolerne,” anbefaler Rune Riberholt. Hvis man for eksempel underviser i dansk politik, kan man bruge EU som et perspektiv, og se på, hvordan EU påvirker dansk politik.

Uddannelsesinstitutionerne må løfte ansvaret

Ifølge Peter Kirkegaard, er det vigtigt at uddannelsesinstitutioner løfter et større ansvar, når det handler om EU-undervisning, da forældrenes viden om EU varierer meget. Omvendt kan de elever, som har fået en ordentlig undervisning, lære forældrene, hvad der er op og ned. Han understreger, at eleverne skal have en grundig undervisning om EU inden de danner deres personlig mening om EU.

Anbefalinger: Find det gode EU-materiale

Når det drejer sig om undervisningsmateriale, anbefaler Rune Riberholt, at lærere selv skal kunne bruge Eurostat og formidle information ved at sammenligne EU-lande. Han anbefaler også Europabevægelsens materiale til skoler, som han selv har været med til at udvikle.

Alle skolelærere har travlt i Danmark, forklarer Peter Kirkegaard. Derfor skal undervisningsmaterialet være meget enkelt og spændende. Et godt undervisningsmateriale skal indeholde det, lærerne har brug for, nemlig en klar vejledning, nogen gode øvelser og et godt læringsmål. Peter Kirkegaard anbefaler DEO’s undervisningsmateriale, som han også selv har været med til at udvikle – f.eks. de nye temapakker til folkeskolen eller DEO’s nye rollespil.

Du kan møde Rune Riberholt og Peter Kirkegaard, samt DEO's sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen, til DEO efteruddannelsesseminarer for grundskolelærere i København. 

Det er den 7. september 2017 fra 14-17. Læs mere her: EU's fremtid på spil - København

Peter Kirkegaard kommer også med på tre andre efteruddannelsesseminarer: 

Onsdag den 13. september 2017, kl. 14.00-17.00 i Aalborg

Torsdag den 14. september 2017, kl. 14.00-17.00 i Aarhus

Onsdag den 27. september 2017, kl. 14.00-17.00 i Odense