EU skal være jordnært og relevant for eleverne

EU skal være jordnært og relevant for eleverne

07.09.2017

INTERVIEW. EU-undervisningen skal sættes i en hverdagskontekst for eleverne. Det mener Thomas Stentz Mortensen, lektor på University College Nordjylland og medlem af den nationale faggruppe i samfundsfag. De skal forstå, hvorfor EU er relevant for dem, fortæller han.

Af Anne Norre

EU-undervisningen er hverken sværere eller mere krævende end anden samfundsfagsundervisning. Udfordringen ligger i at gøre undervisningen nærværende, og den skal relateres til hverdagssituationer, fortæller Thomas Stentz Mortensen.

”EU som emne skal afmystificeres,” forklarer han, og uddyber, at EU skal have en hverdagsrelevans for eleverne. Men sådan forholder det sig også med al anden undervisning, pointerer han.

En myte, at EU-undervisningen er mere krævende

”EU-undervisning er ikke mere kompleks end andre områder i undervisningen, men kompleks på en anden måde. Der er andre emner i undervisningen som er mindst lige så svære som EU”, siger Thomas Stentz Mortensen og peger på især økonomi og sociologi, som svære emner. Opgaven for lærerne er den samme, om det gælder EU, økonomi eller valgdeltagelse.

Alligevel mener han, at undervisningen i de senere år er blevet mere konkret, og det gør det lettere for lærerne at engagere eleverne i undervisningen.

Eleverne skal selv have hænderne i bolledejen

”Det kræver en god underviser”, siger han. Det er vigtigt at undervisningen formuleres således at eleverne forstår det, og de skal selv aktivt have lov til at prøve kræfter med EU i timerne.

”Eleverne skal selv ud og undersøge tingene på egen hånd,” siger Thomas Stentz Mortensen. De skal selv prøve kræfter med EU og komme med egne bud på, hvordan man kan løse konkrete EU-problemstillinger.
Ifølge ham er det sådan, eleverne har lettest ved at relatere til emnerne og sådan vi bedst engagerer eleverne i undervisningen. En anden måde er ved at introducere rollespil i EU-undervisningen.

Rollespil i undervisningen

En måde at få undervisningen gjort nærværende på, hvor eleverne samtidig får mulighed for selv at komme med løsningsforslag på konkrete EU-problemstillinger, er gennem rollespil. Thomas peger på især Ole Ryborgs ”Dilemmaspil” eller DEOundervisnings egne rollespil som særligt gode.

Det er hans erfaring, at eleverne faktisk synes, at spillene er sjove og at de har en god oplevelse, samtidig med at de lærer aktivt om EU’s problemstillinger.