Flertal for CETA – men domstol på usikker grund

16.05.2017

ANALYSE. Der er mere tro, håb og frygt end sikker viden i opløbet til Folketingets beslutning om handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada. Folketinget ventes at stemme ja, inden det er afklaret, om EU-domstolen accepterer aftalens mest kontroversielle del.

Af Staffan Dahllöf

Selv hvis Folketinget og andre parlamenter i EU-landene stemmer ja til Canada-aftalen CETA (Comprehensive Economic & Trade Agreement) vil aftalens mest kontroversielle del ikke umiddelbart træde i kraft.

Det skyldes, at Belgien kræver klart svar fra EU-domstolen i Luxembourg, inden de tager stilling. Belgien vil vide, om en særdomstol for investeringstvister, ICS (International Court System), kommer til at stå over nationale domstole og i sidste ende over EU's egen domstol. ICS-systemet er foreslået for, at udenlandske investorer skal kunne søge erstatning, hvis EU eller et EU-land laver om på betingelserne for deres investering.

Den canadiske juraprofessor Gus Van Harten er ikke tvivl om særdomstolens betydning:

»ICS vil blive en mere magtfuld beskytter af udenlandske investeringer end nogen anden retsinstans. Man burde i det mindste indføre et krav om at investorer, som mener, at de har tabt en forventet fortjeneste, først skal bruge de lokale domstole. Men det bedste ville være, hvis man helt droppede ICS i aftalen,« sagde han via en Skypeforbindelse fra Toronto til Christiansborg, da Folketingets Europaudvalg afholdt høring om CETA i begyndelsen af maj.

Særdomstol over EU-retten?

Det kritiske spørgsmål for CETA-aftalen er ikke, om særdomstolen er god eller dårlig i sig selv. Her deler vandene sig efter kendt mønster. Industrien, borgerlige politikere, LO og de danske socialdemokrater ser ICS som et godt – grænsende til nødvendigt – tiltag, som vil fremme vækst og velstand. Fagforbund som 3F, miljøorganisationer, den europæiske faglige paraplyorganisation ETUC og venstrefløjen ser derimod ICS som en styrkelse af kapitalens interesser.

Det kritiske spørgsmål for at godkende aftalen er, hvordan ICS kommer til at stå i forhold til EU's og medlemslandenes eksisterende retssystem og domstole.

Laurens Ankersmit, advokat ved miljøorganisationen Client Earth i Bruxelles, påpegede til høringen, at både Forening af europæiske dommere [European Association of Judges, red.] og Forening af tyske dommere [Deutscher Richterbund, red.] modsætter sig ICS. Det gør Kommissionens egen juridiske tjeneste muligvis også. Det kan vi bare ikke vide.

Client Earth har bedt om aktindsigt i en analyse fra den juridiske tjeneste om ICS' forhold til EU-retten, men fik kun udleveret dokumenter med overstreget og fjernet tekst.

»Kommissionen påstår, at det ville svække dens forhandlingsposition, hvis analysen blev udleveret. Men juridiske analyser er en beskrivelse af faktiske forhold, ikke et oplæg til forhandlingsstrategi,« sagde Laurens Ankersmit til Europaudvalget.

Client Earth har rejst sagen om den hemmelige analyse ved EU-domstolen, fordi man mener at Kommissionen handler i strid med EU's regler om aktindsigt.

Regulerer med risiko for at betale

Et centralt spørgsmål i diskussionen om CETA er, i hvilken grad ICS og et fælles ”reguleringsråd” i aftalen kan komme til at begrænse EU's og medlemslandenes muligheder for at bestemme for eksempel miljøstandarder. De udenlandske eksperter, som deltog i høringen, var forholdsvis enige i deres vurdering:

»Udtalelser, om at aftalen ikke begrænser lovgivning, er meningsløse. Lovgive kan man altid, men der vil være en risiko for, at man kan komme til at betale for beslutningerne, og det vil lægge bånd på beslutningstagerne,« sagde Gabriel Siles-Brügge, lektor ved universitetet i Warwick.

»Usikkerhed om økonomiske risici skaber en bevidsthed om, at man hellere må holde sig på afstand fra visse beslutninger. I Canada så vi, at lovgiverne begyndte at tage nye hensyn, da der kom erstatningskrav fra virksomheder, efter NAFTA-aftalen med USA og Mexico var trådt i kraft,« sagde Gus Van Harten fra Toronto.

De danske paneldeltagere, Peter Waldorff fra LO, Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv og Jens Ladefoged fra Københavns Universitet, var mindre bekymrede. De mente alle tre, at en eventuel usikkerhed om særdomstolens effekter kompenseres af CETA-aftalens fordele i øvrigt.

»CETA er bedre end, hvad TTIP-aftalen med USA så ud til at ende med. Hvis CETA kollapser, vil det være ødelæggende for EU som international forhandler, og det vil starte et hårdt nulsumsspil. Det er en rigtigt god aftale på det rigtige tidspunkt. Skulle der komme en opsigtsvækkende afgørelse fra ICS, som går imod politiske beslutninger, er jeg overbevist om, at landene og civilsamfundet vil reagere,« sagde Jens Ladefoged. Han har blandt andet forsket i EU’s bilaterale aftaler såsom TTIP-aftalen (Trans-atlantic Trade and Investment Partnership).

Særbehandling af udenlandske investorer

I Sverige har Kommerskollegium, en myndighed der har til opgave at fremme udenrigshandlen, samlet og kommenteret på høringssvar om CETA fra 9 andre svenske myndigheder op til afstemningen i den svenske Riksdag i efteråret. Den overordnede konklusion er, at CETA er en god aftale, men der er enkelte kritiske høringssvar i analysen.

Kemikalieinspektionen mener, at der er risiko for, at reguleringen af kemikalier i EU vil forsinkes. Naturvårdsverket, som svarer til Miljøstyrelsen, advarer imod nedkølende effekter på miljølovgivningen.

Et andet kritisk høringssvar kommer fra det Juridiske Fakultet ved Stockholms Universitet, som kalder det en sandhed med modifikationer, at CETA ikke skulle påvirke reguleringsarbejdet i EU.

Fakultetet udtrykker også sin forbavselse over, at Kommerskollegium ikke kan se, at ICS indeholder en omvendt diskriminering – at det kun er udenlandske, men ikke hjemlige, investorer, som vil kunne kræve erstatning for tab på investeringer i den foreslåede særdomstol. Fakultetet finder det samtidig underligt, at EU på den måde giver investorer udefra en positiv særbehandling i forhold til medlemslandenes virksomheder.

Afvist folkeafstemning

Folketingets flertal afviste den 2. maj et forslag fra Enhedslisten og Alternativet om en vejledende folkeafstemning om CETA. De to partier mener, at CETA kan indebære en afgivelse af suverænitet, som anført af advokaten.

SF's Holger K. Nielsen har udtrykt, at partiet er modstander af CETA-aftalen, men at en vejledende folkeafstemning vil være noget rod:

»Jeg har forstået, at man godt vil have det undersøgt nærmere i et notat. Det støtter vi fuldstændig. Der skal fra vores side ikke være nogen som helst tvivl om, at det her skal undersøges til bunds. Hvis man med nøje kan sige, at der er tale om suverænitetsafgivelse ud fra § 20, så skal vi naturligvis have en folkeafstemning, men vi er ikke tilhængere af den vejledende folkeafstemning, som Enhedslisten foreslår her,« sagde han.

Folketingets Europaudvalg udarbejder ifølge tidsplanen den 19. maj en betænkning over regeringens forslag om at godkende CETA-aftalen med planlagt afstemning den 1. juni.

Der er i skrivende stund et klart flertal for en dansk tiltrædelse af CETA.

Man ved ikke, hvornår EU-domstolens vurdering af CETA's forhold til EU-retten vil foreligge, men aftalen træder i kraft samme dag som den forventede danske godkendelse, dog uden den omdiskuterede særdomstol ICS.