Her er EU-parlamentarikerne med spøgelseskontor

Her er EU-parlamentarikerne med spøgelseskontorer

06.06.2017

ANALYSE. Er din valgte repræsentant i Europa-Parlamentet en kontornyder eller en bidragssnyder? På dette interaktive kort kan du læse om din MEP'ers kontorforhold, og se, om din MEP'er har stemt for eller imod stramninger af reglerne.

Af Staffan Dahllöf, researcher og journalist i DEO

Afsløringen den 31. maj af, hvordan medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’ere) modtager støtte til kontorer, som ikke eksisterer, bliver nu fulgt op med svar på nogen af de spørgsmål, som oftest går igen:

  • Hvad er adressen til min MEP’ers nationale kontor – hvis det eksisterer?
  • Hvor stor del af den månedlige støtte på 32.323 kroner (4.342 euro) betaler han eller hun i kontorleje?
  • Hvordan har min MEP’er stemt om reglerne for støtten?
  • Hvem har nægtet at svare på spørgsmål om, hvordan midlerne bliver brugt?

Svarene kan nu findes i det interaktive kort, som kan ses nedenfor (linket åbner en ny fane).

MEPs Project

Her kan man søge på navne, nationalitet, partigruppe i Parlamentet og nationalt partimedlemskab.

Interesserede er også velkomne at deltage i projektet #Officespotting ved at give tilbagemeldinger om:

  • Eventuelle fejl i opgørelsen
  • Kontorer, der ikke findes på den anførte adresse
  • Hidtil ukendte nationale kontorer for medlemmer af Parlamentet
  • Offentlige oplysninger om medlemskontorer, som ikke er angivet i undersøgelsen eller er tilgængelige på Parlamentets hjemmeside.

Navne og kontaktoplysninger til medlemmerne af The MEP’s Project kan findes her.

Svindelkontoret kigger på sagen

For de i dag 750 medlemmer af Europa-Parlamentet betød sidste uges afsløring en ikke helt almindelig dag på kontoret.

Giovanni Kessler, chef for OLAF – EU’s kontor for bekæmpelse af svindel og bedrag – sagde, at oplysningerne beskriver et ”strukturelt problem”, som OLAF nu vil se nærmere på.

Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani har udtalt, at forholdet med udbetalinger uden dokumentation og kontrol må laves om.

Parlamentsformandens konkrete besked var, at det bureau, som er Parlamentets administrative ledelse, på et møde den 12. juni vil oprette en arbejdsgruppe med opgaven at gøre det helt klart, hvad kontorpengene må bruges til, og at foreslå og gennemføre en gennemgribende reform af systemet.

De løfter er dog blevet stillet tidligere, senest i 2016.

Nick Aiossa fra organisationen Transparency International sagde, at afsløringen understreger behovet for øjeblikkelige forandringer:

»Det her er, hvad der sker, når medlemmer af Parlamentet samlet set kan bruge 40 millioner euro (298 millioner danske kroner) på sig selv uden krav på at skulle udlevere en eneste kvittering på de afholdte udgifter.«

Skjult af sikkerhedshensyn

Formålet med de 298 millioner kroner om året er, at medlemmer af Parlamentet skal have kontorer i hjemlandet, hvor de kan arbejde, når der ikke er møder i Bruxelles eller Strasbourg – herunder i de fire uger om året, som specifikt er afsat til arbejdet i valgkredsen.

Hvert medlem får til det formål udbetalt 4.342 euro (32.323 danske kroner) skattefrit hver måned uden krav på dokumentation af, hvordan pengene bliver brugt.

Sidste uges afsløring viste, at kun 133 medlemmer var villige til at fortælle, hvad de betaler i kontorleje. 249 medlemmer havde enten ikke et kontor i hjemlandet, ville ikke svare på spørgsmålet eller nægtede at oplyse adressen på deres kontor.

Det belgiske parlamentsmedlem Gerolf Annemans fortalte, at han betaler 3.700 euro hver måned til to kontorer i Bruxelles. Over for det belgiske magasin Knack, afviste Annemans at fortælle om deres beliggenhed ”grundet sikkerhedshensyn”.

Medlemmet Viktor Uspaskich fra Litauen angav, at han har en arbejdsplads i sit partis hovedkontor – noget, som partiansatte benægtede ved kontrol.

Det bulgarske medlem Maria Gabriel, som er udpeget som Bulgariens kommende EU-kommissær, bruger en 120 kvadratmeter stor lejlighed til opbevaring af dokumenter. Lejligheden tilhører hendes politiske parti, og ejendommen ejes af Sofia kommune. Maria Gabriel angav, at hun betaler 200 euro i leje, mens markedsværdien er sat til 700 euro, ifølge det bulgarske media Bivol. Marie Gabriel har ikke besvaret Bivols spørgsmål i sagen.

T-shirts til folket

I Finland har MEP’eren Hannu Takkula forsøgt at tilbagebetale 800 euro til Parlamentet, fortalte han TV-stationen YLE, men blev mødt af beskeden om, at det ikke var nødvendigt.

Ifølge de noget uklare regler, må parlamentarikere ikke bruge støtten til finansiering af deres egne partier, medmindre lejen sker til markedspris og kontoret er klart skiltet til formålet.

Det tager det spanske venstrefløjsparti Izqueirda Unida dog ikke så tungt på:

»Vi afleverer bare de 4000 euro hver måned til partiet, som så administrerer støtten,« forklarede en repræsentant for partiet til avisen El Confidencial.

Det tyske medlem Martin Sonneborn, der også er kendt som en satirisk provokatør og formand for partiet Partiet (”Die Partei”), levede op til sit ry i en kommentar til den tyske avis Stern:

»Kun for sjov har vi lige bestilt 1000 totalt unødvendige t-shirts som skal uddeles til borgerne‚« meddelte han på sin Facebookside.

Fabio De Masi, en tysk MEP’er, forklarede, at han bruger alle de 4.342 euro per måned, men kaldte kontorstøtten, samt de 307 euro oveni per mødedag som MEP’erne kan modtage i diæter, for ”ekstremt generøst”. De Masi fortalte også, at han sparer 3.000 euro hver måned til sine egne udgifter og donerer omtrent 2.300 til sit parti og forskellige fonde.

De stemte imod

Den 27. april i år stemte et flertal i Parlamentet om flere forskellige forslag fra den Grønne gruppe og gruppen GUE/NGL (Den Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre). Et af forslagene gik på at håndtere kontorstøtten på en separat bankkonto, et andet forslag var at medlemmerne skulle dokumentere deres udgifter og returnere ubrugte midler, og et tredje forslag var at fem procent af udgifterne skulle revideres hvert år i takt med at resultatet fra sidste år blev offentliggjort. Samtlige forslag blev stemt ned.

På datavisualiseringen af undersøgelsen, er det muligt at se, hvordan hvert enkelt medlem af Parlamentet har stemt til de forskellige forslag.

På portalen www.VoteWatch.eu er det muligt at se, i hvilken udstrækning, medlemmerne fulgte deres partigruppers anbefalinger.

Parlamentets formand Antonio Tajani var til stede på dagen for afstemningen, men deltog ikke selv.

Parlamentsledelsen har gentagne gange argumenteret, for at det vil kræve mellem 45 og 75 nye stillinger i parlamentet at sikre kontrol og revision af kontorstøtten (som formelt hedder ”Tillæg til Generelle Udgifter”, eller på engelsk ”General Expenditure Allowances”, GEA).

Den påstand blev fremsat igen i sidste uge, af parlamentsformanden Tajani i en pressemeddelelse, men blev umiddelbart efter afvist af organisationen Transparency International.

Bureauet (Parlamentets ledelse) kan bare beslutte, at en fast andel af støtten bliver sat til side til at betale ekstern revision, ligesom det er tilfældet med andre udbetalinger fra EU-budgettet, påpegede organisationen.

Briter i stramme tøjler

Ud over kommentarer til sidste uges afsløringer, bliver der nu taget initiativer i nogle medlemslande, til den kontrol, som MEP’erne ikke selv vil gå med til.

De borgerlige spanske parti Partido Popular, som hører hjemme i den konservative EPP-gruppe (Kristendemokrater) i Parlamentet, har sagt, at de nu vil holde øje med, og redegøre for, hvordan deres medlemmer bruger støtten – om end partiets medlemmer var afvisende overfor spørgsmål fra avisen El Confidencial i undersøgelsen.

De britiske medlemmer af Parlamentet i forvejen bliver holdt i strammere tøjler hjemmefra, som en følge af en række udgiftsskandaler i det britiske parlament i 2007. Medlemmerne fra Labour og Tories (De Konservative) får deres GEA-udgifter kontrolleret, revideret og publiceret. De to grønne britiske medlemmer Jean Lambert og Keith Taylor lægger i forvejen dokumentation ud for deres udgifter på nettet, ligesom danske Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

I Sverige følger nyhedssiden Europaportalen.se og avisen Svenska Dagbladet nu op på undersøgelsen med deres egne spørgsmål til de svenske EU-parlamentarikere.

Om projektet

Kortlægningen af EU-parlamentarikernes kontorer er gennemført af 48 journalister i The MEP’s Project med dansk deltagelse fra DEO’s medarbejder Staffan Dahllöf, Ekstra Bladets Peter Jeppesen og Nils Mulvad fra Investigative Reporting Denmark.

I 2015 søgte gruppens deltagere om aktindsigt i samtlige af EU-parlamentarikernes udgiftsbilag. Ansøgningerne blev afvist. Afvisningerne er efterfølgende blevet bragt til EU-domstolen, hvor de afventer en afgørelse.

Du kan læse mere om retssagen og finde både tidslinje, opgørelse over deltagere, og links til tidligere artikler på The MEP's Project’s hjemmeside: www.ir-d.dk/the-meps-project/

Undersøgelsen har modtaget støtte fra den belgiske fond Journalismfund.eu