KLIMADEBAT Der mangler en modig plan for omlægning af landbruget

KLIMADEBAT: ”Der mangler en modig plan for omlægning af landbruget”

13.09.2017

INTERVIEW. EU-Kommissionen har været ambitiøse og satte klimaet højt på den internationale dagsorden, lyder det fra Concito. Samtidig efterlyser den grønne tænketank konkrete bud på, hvordan landbruget, der i dag får CO2-regnskabet til at se sort ud, kan ændres radikalt. Men medlemslandene sætter hælene i og gør den nødvendige omstilling svær.

Af Maria Rosenberg Rasmussen

”EU kan ikke redde klimaet alene, men EU er en helt central aktør og har allerede spillet en afgørende rolle i at løfte det ambitionsniveau, vi skal have globalt,” lyder det fra Concitos internationale chef, Jarl Krausing. Han uddyber:

”Man har relativt tidligt sat mål for reduktionerne af CO2 med delmål for 2020 og vist omverdenen, at medlemslandene kan arbejde sammen og finde strategier, som fører til reduktion og endda via en byrdefordeling, hvor de lande, som står stærkest også skal trække mest.”

Og endelig har EU-Kommissionen fastsat mål for år 2050, hvor CO2-udledningen sammenlignet med 1990 skal være reduceret med 85-90 procent. 

”Det manglede også bare - vi er skyld i en stor del af den krise, vi i dag befinder os i,” tilføjer han.    

Læs også interviewet med EURELECTRICS generalsekretær, Kristian Ruby: Der er grænser for de politiske ambitioner, lyder det fra el-branchen.

Alligevel mener den internationale chef, at der er plads til flere og langt mere vidtrækkende tiltag.

Paris-aftalen indeholder højere ambitioner, end reduktionsmålene på EU-plan lever op til. Samtidig er vejen hen til 2050-målsætningen noget usikker, for en række medlemslande er allerede skeptiske overfor det eksisterende ambitionsniveau.

Behov for større armbevægelser fra EU-Kommissionen

Ifølge Jarl Krausing bærer Kommissionens forslag derfor præg af, at Kommissionen opererer i et svært politisk felt. Målet er fastsat, men det er de nødvendige initiativer langt fra.

Der er brug for, at EU-landene forpligter sig til højere og mere ambitiøse mål end dem, EU-Kommissionen ruller ud indenfor for eksempel transport- og landbrugssektoren, mener han.

I år 2050 skal landbruget ifølge Kommissionens egne mål stå for negative udledninger.

I stedet for at bidrage til CO2-udslip skal landbruget være med til at opsuge CO2, og dermed skabe et bedre klima. Men det mål når man ikke med Kommissionens eget forslag, lyder kritikken fra Concito. 

”Kommissionen er kommet med et forslag, der ganske enkelt ikke er godt nok taget ambitionerne i betragtning”, siger Krausing og fortsætter:

”Vi kan ikke bringe landbruget i mål ved at skrue på små knapper her og der. Vi bliver nødt til at tage stilling til, hvad det er for et system for fødevareproduktion, vi skal have på plads i år 2050, som er karbon-negativt. Det kommer til at have store konsekvenser for, hvor stort et areal vi samlet set kan dyrke i Danmark, og hvilke dyrkningsmetoder vi kan gøre brug af. Og her mangler der en langt mere modig stemme fra EU-Kommissionen”.   

Hør Jarl Krausing på DEO's klima-konference 21. september - læs mere om konferencen 'Kan EU redde klimaet?' og tilmeld dig her.