Konservative politifolk tvunget til at arbejde sammen

15.05.2017

INTERVIEW. Politimanden Henning Bøgelund Hansen beskriver Europol som et resultat af pres fra politikere på politikorps, som har været alt for optaget af at bekrige hinanden. Han er trist over, at Danmark ikke længere er fuldt medlem. DEO har talt med ham i forbindelse med hans rolle som oplægsholder til fire debatmøder i Aarhus, Ringsted, Næstved og Holbæk i maj.

Af Staffan Dahllöf

”Det er den politiske vilje som har drevet projektet, og som har mødt stor modstand i medlemslandene. Når samarbejdet startede på et topmøde i Rom i midten af 1970’erne, var det eneste, man blev enig om, at landenes politichefer skulle mødes med hinanden et par gange om året. Der er virkelig sket meget siden,” siger Henning Bøgelund Hansen, der som leder af det danske forbindelseskontor ved Europol i Haag over to omgange – og i sidste omgang også medlem af Europols bestyrelse – har fulgt udviklingen helt indefra.

”Bekæmpelse af terrorisme har stået på siden Europols start i 1998, men mere på papiret end i virkeligheden, fordi mange lande har flere politistyrker som konkurrerer med, og sågar bekriger, hinanden. Og så har du efterretningstjenesterne, som altid har kørt deres eget show. Europol indebærer, at medlemslandene skal oprette et nationalt Europol-kontor for at samle trådene. Så bliver man nødt til også at samle trådene internt. Europol har fremtvunget et samarbejde for at overvinde den konservative tænkning.”

Har det så hjulpet? Er den konservative modstand overvundet?

”Ikke helt endnu, men det politiske pres er vokset.”

Danmark som foregangsland

Hvordan ser du på den aftale, som Danmark har opnået med Europol?

”Faktum er, at vi ikke er medlem af Europol. Det er jeg ked af. Men vi har fået en operativ særaftale på linje med Norge, Island og Schweiz, og det er jo alt andet lige bedre end ikke at have det. Danmark har ikke stemmeret. Det er jeg lidt trist over. Danmark har været foregangsland i samarbejdet, og nu står vi over for to kæmpetrusler: Terrorisme og cyberkriminalitet.”

”Det var os, som tog initiativet til European Cyber Crime Center, hvor min kollega Troels Ørting Jørgensen blev den første chef. Og Europols første analysedatabase om rockerkriminalitet kom efter et dansk initiativ. Det var en kombination af operationelle data og analyser af den udvikling man kan se, f.eks. at rockerbanderne var på vej til at etablere sig sydpå i Europa.”

Hvis vi lægger aftaler og politik til side, er der nogle værktøjer i politisamarbejdet som du, som politimand, mangler?

”De værktøjer, vi har, er faktisk ret gode – som den europæiske arrestordre og den europæiske efterforskningsordre, som blandt andet Danmark og Irland dog ikke er medlem af grundet retsforbeholdet. De bygger begge to på, at man skal respektere retlige afgørelser fra andre lande. Vi har haft stor glæde af arrestordren i Danmark og har fået mange folk udleveret fra andre lande. Hvis jeg ser tilbage, er der sket en eksplosiv udvikling af samarbejdet. Nu handler det om at følge med og ikke falde tilbage. Ligeledes er det fælles efterforskningshold (JIT – Joint Investigation Team) et rigtigt godt værktøj”. 

Dobbelt kontrol

Er der noget i kritikken om risikoen for et overvågningssamfund, som du har forståelse for?

”Måden som registrering foregår på, er at du har nationale myndigheder som Datatilsynet, som kontrollerer, hvordan det sker i medlemslandene – og så er der EU’s tilsynsførende for datasikkerhed, som kontrollerer på et overordnet niveau. Det giver en dobbeltkontrol som er totalt optimal. Så er det et politisk spørgsmål om jeg som borger skal registreres for at tage en flyver til Malta, eller ej,” siger Henning Bøgelund Hansen med en henvisning til den kommende registrering af passageroplysninger, kendt som PNR (Passenger Name Record).

Fra et politimæssigt synspunkt er det vel en klar fordel at kunne samkøre forskellige registre, som en ekspertgruppe i EU lægger op til?

”Det er en rigtigt god ting, helt lavpraktisk. Her skal man tænke på, at mange gange handler det om beslutninger som skal træffes hurtigt, måske inden for en halv times tid, og så er det kritisk, hvilke oplysninger man har adgang til.”

”Og det man skal bide mærke i, når man taler om brug af Europol-registre er, at det altid er den nationale stat bag oplysningerne, som beslutter hvad de skal bruges til. Det kan være at oplysninger knyttet til et navn er klausulerede, og så optræder de bare som en markering på skærmen. Så må man fra Europol henvende sig til den nationale myndighed som oplysningerne kommer fra for at få mere at vide. Den slags situationer har jeg været i, og fordi jeg havde en høj stilling i det danske politi så var det en beslutning jeg kunne tage med kort varsel. Men det var mig, som dansk politimand, der tog beslutningen,” siger Henning Bøgelund Hansen.

 

Henning Bøgelund Hansen er oplægsholder på fire DEO debatmøder i maj. Du kan læse mere om arrangementerne og tilmelde dig nedenfor:

Er vi stadig med i Europol? - Aarhus
Tirsdag den 16. maj 2017, kl. 17.00-18.30

Er vi stadig med i Europol? - Ringsted
Torsdag den 18. maj 2017, kl. 19.00-20.30

Er vi stadig med i Europol? - Næstved
Tirsdag den 23. maj 2017, kl. 19.00-20.30

Er vi stadig med i Europol? - Holbæk
Tirsdag den 30. maj 2017, kl. 19.00-20.30