Overblik: De danske MEP’ere gør status over EU

Overblik: De danske MEP'ere gør status over EU

30.08.2017

NYHED. Den 13. september 2017 afholder Kommissionsformand Jean-Claude Juncker den årlige ”State Of The European Union”-tale. Her gør han status på EU. I den anledning gav Europa-Huset i Gothersgade i mandags mikrofonen til både Morten Messerschmidt (DF), Margrethe Auken (SF) og Jeppe Kofod (S), som her fik mulighed for at give deres version af en SOTEU-tale.

Den årlige "State of the European Union"-tale, også kendt som SOTEU-talen, afholdes i Strasbourg om blot to uger.

Her kommer Jean Claude-Juncker ind på, hvor EU står i dag og hvad der er på tegnebrættet for fremtiden. Her kan du læse om tre MEP'eres visioner for det europæiske samarbejde. 

Jeppe Kofod: EU er fundamentet for velstand – men er for blåt

Dagens første MEP’er var Jeppe Kofod (S). Ifølge ham, har EU tre kernefunktioner: At skabe fred, vækst og velstand. På alle tre områder, har EU sejret:

”EU har sikret fred. EU bidrager ikke blot til vores velstand, men er fundamentet for det. EU gør beviseligt vores hverdag bedre og skaber både fred, velstand og selvbestemmelse,” forklarede han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til forbedringer. Ifølge Jeppe Kofod er der både fejl og mangler i EU’s tilstandsrapport, selvom fundamentet er solidt.

”EU er for blåt. Der er for meget marked og for lidt menneske. Når selskaber tilgodeses mere end deres ansatte, så går det galt. Vi har brug for en solidaritetspagt i EU der kan stoppe social dumping, aflyse ræset mod bunden på selskabsskatten, lønninger, arbejdsforhold og velfærd.”

Ser man på fremtiden, bør EU ifølge Jeppe Kofod fokusere på flygtninge- og migrationskrisen, klimaforandringer, terror og internationalt skattefusk.

Margrethe Auken: Vi er beæret og bebyrdet af demokrati – giv os mulighed for at kunne leve op til det

Margrethe Auken (SF) kom på som den næste på talerstolen, hvorfra hun præsenterede sit oplæg under titlen ”Vi er beæret og bebyrdet af demokrati – giv os mulighed for at leve op til det”.

Hun begyndte med en status på et EU i skyggen af Brexit, som ifølge hende er kommet stærkere ud på den anden side af bruddet med Storbritannien: ”Rygterne om EU’s snarlige død var stærkt overdrevet. Opbakningen til EU stiger og bliver tydeligere. Det er nu, vi skal have reformer”.

Ifølge Margrethe Auken, skal der sættes ind overfor den folkelige deltagelse og demokratiet skal styrkes. Især ét sted kan det styrkes: ”Det demokratiske underskud er tydeligst i Rådet. Både Parlamentet og Kommissionen er rimeligt transparente, altså hvis Kommissionen fik sig et ordentligt lobbyregister.”

I slutningen af september 2016 oprettede man et lobbyregister, hvor Kommissionen opfordrer til at virksomheder registrerer sig i lobbyregisteret – men det er ikke et krav. Men endnu værre er det ifølge Margrethe Auken i Rådet, hvor man som hovedregel hverken kan finde stemmefordelinger eller referater fra møderne:

”Rådet er næsten fuldstændigt lukket. Vi kan ikke følge med i, hvad vores regeringer foretager sig eller siger i forhandlingerne. Vi ved ikke, hvordan de stemmer i komiteerne.”

Det er dog ikke kun i Bruxelles, det går galt. Også processen i det danske Folketing er kritisabel:

”I Europaudvalget i Danmark får de forkerte oplysninger fra regeringen og det finder de sig i. Pressen er stået af for længe siden. Jeg har fulgt adskillige sager hvor de diskuterer på et helt forkert grundlag. Og nogen af de ministre, som får et mandat med, behandler det nærmest som om det var en lovtekst”.

Ja, det demokratiske hus er der sådan set. Men der er ikke gode nok muligheder for at flytte ind i det. Der findes ikke anden indflydelse end medindflydelse.

Morten Messerschmidt: EU skal tilbage på sporet

Morten Messerschmidt lagde ud med at knytte et par kommentarer til de andre MEP’eres visioner: ”Det er måske værd at nævne her, i en tid hvor det politiske kan synes stadig mere fragmenteret og til tider hadfuldt og båret af uenighed, så kender jeg ikke nogen som ikke deler ønsket om at leve fredeligt sammen, en bæredygtig vækst og demokrati.”

Herefter trak han paralleller mellem situationen i Europa nu og situationen i Tyskland op til Anden Verdenskrig: ”Der er desværre nogen skræmmende lighedstræk, nemlig en afgrundsdyb misforståelse af, hvordan et folk reagerer, hvis det bliver underlagt bindende, snærende krav, som de finder uretfærdige og ikke ønsker.”

Ifølge ham, har EU hverken evnen til, eller ønsket om, at beskytte de ydre grænser. Det har ført til indvandring, terrorisme og fattigdom – som mange europæere reagerer voldsomt imod: ”Ikke fordi de ikke ønsker at tale med deres naboer, men fordi de ser hele fundamentet for deres tilværelse falde bort.”

Europrojektet har, ifølge Morten Messerschmidt, smadret det økonomiske grundlag for unge mennesker, ”der må se hele halvdelen af deres generation gå arbejdsløse” og har fjernet muligheden for at de kan finde bolig eller arbejde.

”Hvis man ønsker fredens Europa, hvis man ønsker væksten og tilliden – eller rettere, genskabe håbet for fremtiden – så er man også nødt til at reformere samarbejdet.”

Ifølge Morten Messerschmidt, hænger tillid og genkendelighed sammen, og udgør et bærende fundament for demokratiet: ”Demokrati er en tillidsskabende konstruktion, som hviler på genkendelighed. Jo mere genkendelige vores politiske forestående er, des større omvæltninger er vi også villige til at acceptere. Det indebærer blandt andet at politikerne taler samme sprog eller at nogen i vores omgangskreds har stemt på vedkommende. Det virker måske gammeldags og reaktionært, men det er menneskeligt. Derfor skal vi have EU-samarbejdet tilbage på sporet.”