Politiet og PET skal rense nettet for terrorpropaganda

03.05.2017

NYHED. Hjemmesider med terrorpropaganda og sider som forfølger offentligt ansatte skal forbydes ved lov og kunne blokeres på opfordring af PET. Det er en del af et nyt lovforslag, fremsat af regeringen. Flere kritikere ønsker bedre sikring af ytrings- og informationsfriheden.

Af Staffan Dahllöf

Debatindlæg, balanceret nyhedsformidling og sympatierklæring for terrororganisationer som IS/ISIL skal fortsat være tilladt. Men grænserne for, hvad man må skrive på nettet, trækkes skarpere op i et nyt lovforslag fra Justitsministeriet. Udover loven om netblokering, kan danske udbydere af netydelser også se frem til opfordringer fra PET om at rense det indhold, de formidler.

»Justitsministeriet har ikke påvist, at der er et behov for blokering af hjemmesider, og det er uklart, hvordan man i praksis vil forhindre et indgreb mod sympatierklæringer,« siger direktør i Tænketanken Justitia, Jacob Mchangama.

Ikke al kriminalitet

Justitsministeriet lagde op til en meget omfattende brug af blokering i det første udkast til lovforslaget. Her skulle blokering være en løsning i forbindelse med alt, som omfattes af straffeloven. Man har dog gjort det mindre omfattende i det endelige forslag. Her skal blokering af netsider i stedet omfatte terrorisme, overfald af personer i offentlig tjeneste og chikane af offentligt ansatte – lovovertrædelser som omfattes af straffelovens § 114, 119 og 119a.

Hvorfor den indsnævring er sket, er ikke forklaret i lovforslaget, men det imødekommer til dels den kritik, som blandt andet Justitia og IT-Politisk forening har fremført.

»Det er noget, vi har arbejdet for og brugt meget tid på i møder med ministeriet,« siger Jacob Mchangama.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk forening, vil se et notat om de høringer, som har fundet sted, før han udtaler sig nærmere om det indsnævringen:

»Men det er selvfølgeligt positivt, at blokeringsmulighederne ikke bliver så omfattende, som det så ud til,« siger han.

Blokering og borgerrettigheder

Lovforslaget om blokering af hjemmesider lægger sig tæt op af et EU-direktiv om terrorbekæmpelse som blev vedtaget i foråret, men som Danmark ikke er omfattet af på grund af det retslige forbehold. Det fremgår dog ingen steder, at store dele af det danske lovforslag er en kopi af EU-direktivet.

Det danske lovforslag indeholder dog til forskel fra EU-direktivet ingen henvisninger til behovet for at afbalancere brugen af blokering i forhold til den grundlæggende ret til ytrings- og informationsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Man omtaler hverken Europakonventionen eller EU-rettens krav på net-neutralitet – at serviceudbydere og myndigheder ikke må begrænse adgangen til at sende og modtage data,« påpeger Jesper Lund.

”Uproportionalt” at lukke Facebook

Konsekvensen af lovforslaget er i sagens natur uklart. Der er flere elementer, som peger på, at det kan have en begrænset effekt. Navnlig at:

  • Lovforslaget omfatter kun danske hjemmesider. Det vil sige sider, hvor adressen ender med .dk
  • Det vil stadig være muligt at omgå blokering for en person med en ”vis teknisk indsigt”, som det står i lovforslaget.
  • Det vil på ”nuværende tidspunkt” ikke være muligt kun at blokere enkelte profiler eller posteringer på et socialt medie som Facebook eller Twitter uden at lukke hele mediet. Den slags er set i for eksempel Kina og Tyrkiet, men må ifølge Justitsministeriets lovforslag ”antages at ville være et uproportionalt indgreb.”

Selv om en dansk netblokering måske får en begrænset direkte effekt, kan loven på den anden side komme til at påvirke debatklimaet og informationsformidling alligevel, fordi blokering også sker ved en slags udlicitering af net-kontrollen til de kommercielle udbydere.

PET og IT-udbyderne

Selvom Facebook og andre sociale medier ikke ventes ikke blive omfattet ”på nuværende tidspunkt”, er der andre forhold som gør, at man ikke har frit spil der.

EU-kommissionen lavede nemlig i 2015 en aftale med Facebook, Twitter, Google og Microsoft om, at IT-selskaberne skal overveje at fjerne indhold på opfordring af Europol, nationale myndigheder eller blot enkeltpersoner.

Den aftale førte til at godt 91 procent af de omkring 11.000 sider eller beskeder, som blev anmeldt i det første år, blev fjernet fra nettet ifølge Europols Internet Referral Unit.

En lignende blokeringsmekanisme er under opbyggelse i Danmark. Justitsministeriet skriver i lovforslaget om netblokering, at en ny enhed i PET i samarbejde med internetindustrien skal sikre, at voldeligt ekstremistisk materiale hurtigst muligt identificeres og fjernes fra nettet.

Millionbøder for falske nyheder

Et aktuelt tysk lovforslag går endnu længere. Tyske internetleverandører skal på myndighedernes opfordringer indenfor 24 timer ikke kun fjerne indhold såsom tilsvininger og forhånelser (”hate speech”), men også voldsskildringer, injurier og krænkelse af statssymboler. Den tyske netcensur skal også omfatte falske nyheder (fake news). IT-leverandører, som ikke retter ind, risikerer bøder på op til 50 millioner euro.

»Det lovforslag er meget problematisk. Der er retslig grund for at regulere hate speech, men man kan jo ikke blokere falske nyheder,« siger Jacob Mchangama.

»Det tyske forslag åbner op for en meget farlig situation udover begrænsning af adgangen til information. Man vil nemt kunne få Facebook at gribe ind over for enkelte brugere.

Facebook tjener jo ikke sine penge på at forsvare ytringsfriheden, men på at sælge reklamer,« siger Jesper Lund.

Adgang til information strammes

Mens nye regler og frivilligaftaler skaber mere blokering på nettet og begrænser borgernes adgang til oplysninger, går myndighedernes adgang til data om borgerne den modsatte vej. Man udvider registreringen af oplysninger og giver nye muligheder for at sammenligne oplysninger fra forskellige databaser.

Formålet med dette er at bekæmpe terrorisme og regulere indvandringen. Terror og migration er det to områder, som står i fokus for det ny EU-begreb ”Sikkerhedsunion.”

»På den ene side har myndighederne mulighed for og interesse i at følge med i den teknologiske udvikling, men på den anden side øger de mulighederne for en total overvågning af borgerne,« siger Jacob Mchangama, i en kommentar til udviklingen af EU’s logningsdirektiv, som omhandler registrering af alle borgeres tele- og datatrafik; hvem vi ringer og sms’er til samt, hvilke mobilmaster der bliver brugt.

Danske regler i strid med EU-retten

Logningsdirektivet fra 2007 blev i 2014 og i 2016 underkendt af EU-domstolen som uforenligt med beskyttelsen af privatlivets fred og persondata fra ”chartret om grundlæggende rettigheder” – EU’s traktatfæstede svar på menneskerettighederne.

De danske logningskrav er der dog stadigvæk, fordi Justitsministeriet ikke mener, at der er en tidsfrist for at følge EU-domstolens afgørelser – som man i øvrigt heller ikke er enige i. Ministeriet ventes at tage endeligt stilling til det i det kommende folketingsår.

Jacob Mchangama har i en kritik af den danske holdning foreslået, at kun personer, som politiet har en ”rimelig formodning” om er involveret i alvorlig kriminalitet, skal omfattes af logning. Det ville reducere omfanget af personer fra millioner til hundreder eller tusinder.

»På en lignende måde ville man også for andre registre kunne finde en balance mellem politiets interesser og beskyttelse af privatlivet,« siger han.

 

DEO afholder et debatmøde onsdag den 10. maj 2017 fra 17-18.30 med bl.a. Jacob Mchangama. Du kan læse mere og tilmelde dig her: 

Debatmøde og boglancering: Sikkerhed i et åbent Europa.