Rasmus Ugilt: Mediernes terrordækning begejstrer os

12.05.2017

INTERVIEW. Man kan ofre sin frihed uden at få sikkerhed. Sikkerhedspolitik gør os mere utrygge, og mediernes dækning af terror og terrorbekæmpelse spiller på nydelse, ikke frygt. Det fortæller Rasmus Ugilt, filosof og terrorforsker ved Aarhus Universitet. DEO har talt med ham i forbindelse med hans rolle som debattør til debatmødet ”Er vi stadig med i Europol?” den 16. maj på Dokk1.

Af Ditte Juul Reder, DEO København

Sikkerhedspolitik har historisk set været et nationalt anliggende. Men efter flere terrorangreb har ramt Europa over de sidste par år, er sikkerhedspolitik for alvor kommet på dagsordenen i EU. ”EU har brug for en ægte Sikkerhedsunion”, udtalte EU-Kommissionens formand Jean Claude Juncker i april 2016, og sidenhen er der kommet flere forslag og tiltag på området.

Og der er opbakning blandt danskerne. Ifølge en ny Eurostat-undersøgelse fra marts 2017 ønsker hele 72 procent af danskerne, at EU skal spille en større rolle i ”kampen mod terrorisme”.

Politik baseret på følelser

Men ifølge Rasmus Ugilt har det store fokus på terror de senere år, både politisk og i den offentlige debat, ikke nødvendigvis noget at gøre med den reelle terrortrussel – derimod handler det om den opfattede utryghed:

”Det er ikke fordi, folk dør i hobetal af terrorangreb. Det er meget små tal. I forhold til andre problemer som vi står med, så er terrortruslen ret minimal. Det handler først og fremmest om følelsen af sikkerhed.”

Den reelle trussel bliver i stedet behandlet bag lukkede døre i samfundets institutioner, forklarer han.

”Men så foregår der diskussionen udenom, som er gennemsyret af politiske interesser, magtspil og mulighed for bred folkelig mobilisering. De politiske reaktioner bunder i forskellige vage, frygtsomme, men også nydelsesfulde følelser som befolkningen subjektivt har om, hvad der kunne være en trussel. Politikerne prøver at læse, hvad befolkningen gerne vil have. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan den reelle trussel rent faktisk ser ud.”

Og det kan være problematisk, at politikerne forholder sig til følelser i stedet for fakta, når der laves tiltag på området. Det kan betyde, at tiltagene ikke har hold i virkeligheden – eller at de er mere vidtgående end nødvendigt.

Ser man på de politiske tiltag, der er vedtaget i kølvandet på forskellige terrorangreb siden 11. september 2001, har borgerne givet køb på rettigheder for at få sikkerhed. Den kritik er blevet fremført af blandt andet Jacob Mchangama fra Tænketanken Justitia, Jesper Lund fra IT-politisk Forening og tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

Mere sikkerhedspolitik kan gøre os mere bange

Men selvom vi giver afkøb på borgerrettigheder, bliver vi ikke nødvendigvis mere sikre, forklarer Rasmus Ugilt: ”Du kan sagtens ofre din frihed uden at få nogen som helst form for sikkerhed ud af det. Hvad vil det overhovedet sige at være sikker i forhold til terror? Der er ikke noget, som tyder på, at vi ikke allerede er sikre.”

Faktisk kan de nye tiltag, som har til formål at gøre os mere sikre, have den effekt, at befolkningen føler sig mere utryg: ”Betydninger er ikke det samme hos modtageren, som det er hos afsenderen. Uanset hvad man kommunikerer. Når en afsender med en gestus siger, ’vi er her for at beskytte jer’ bliver det modtaget som ’I har noget at være bange for’. I filosofien kalder man det en dialektisk pointe. Den pointe ville vi alle sammen have godt af at lære at kende.” siger Rasmus Ugilt.

På den måde kan sikkerhedspolitik faktisk øge bekymringen hos befolkningen. For jo mere, man bliver mindet om at der er et behov for sikkerhedspolitik, jo mere bliver man mindet om, at der er noget, man skal være bange for.

Medier og politikere trækker på begejstring og nydelse – ikke frygt

Terror har fyldt meget i medierne i de sidste par år. Medierne er blevet beskyldt for at dække terror, fordi det skaber frygt. Når folk bliver bange, vil de straks klikke sig ind på artiklen, tænde for TV-avisen eller løbe ned i kiosken for at købe dagens avis.

Men det er et dogme i diskussionen om terrorisme, som ikke nødvendigvis holder vand, forklarer Rasmus Ugilt: ”Selvfølgelig kan man også føle frygt, når man står i en situation, hvor man er konkret truet, men det er noget, de færreste af os kommer til at opleve.”

Når man ser nyheder om et terrorangreb i Europa, er det således ikke nødvendigvis frygt, man føler. Det kan også være en form for nydelse. ”Der er vi ovre i et helt andet register, som gør det hele lidt mere ubehageligt, nemlig underholdning. Terror er fantastisk underholdning. Det sælger klik på hjemmesider, det skaber politisk engagement, det skaber kort sagt begejstring – på samme måde som andre former for kampe, lige fra sport til krig, kan gøre det.”

Bare rolig, vi er de gode

Tanken, om at vi begejstres over nyheder om terror, kan måske virke ubehagelig. Men det bunder heldigvis ikke i, at vi glæder os over andre menneskers smerte. I stedet bunder det i vores eget grundlæggende behov for at blive bekræftet.

”Nydelse er måske i virkeligheden det væsentligste begreb i forhold til terrorisme. Det kan være ekstremt nydelsesfuldt at få bekræftet klare ideer om store moralske begreber om de gode og de onde. Om os selv og de andre,” forklarer han. Samtidig danner det sammenhold, fordi vi endelig får en modstander, som vi kan identificere – noget, som den vestlige verden ikke har haft siden afslutningen af Den Kolde Krig.

Ifølge Rasmus Ugilt er det samme mekanisme, som de nationalistiske højrefløjspartier og -bevægelser rundt omkring i Europa og USA har spillet på. For frygt mobiliserer ikke så godt som begejstring: ”Alle populister bliver anklaget for, at de lever af at sælge frygt. Jeg vil mene at det er forkert. Folk køber ikke frygt, de køber begejstring. De køber mulighed for at engagere sig politisk på en anden måde, end de har kunne andre steder.”

Det kan man blandt andet se til Donald Trumps og Marine Le Pens vælgermøder: ”Folk er ikke bange, de er begejstrede. Frygt er simpelthen den forkerte analyse af, hvad folk rent faktisk føler, når de får mulighed for at slutte op omkring de nye politiske strømninger.”

Er vi stadig med i Europol? 

Debatmøde om terrorbekæmpelse og overvågning 

Tirsdag den 16. maj 2017 kl. 17-18.30, Dokk1, Aarhus

Oplægsholdere: Rasmus Ugilt og Michael Kjeldgaard.

Læs mere og tilmeld dig her: /debatmoeder/jyllandfyn/2017-foraar/er-vi-stadig-med-i-europol-aarhus/