Sæsonens efterskoleturné med "Spillet om EU’s fremtid" er skudt i gang

Sæsonens efterskoleturné er skudt i gang

11.10.2017

UNDERVISNING. 160 friske elever deltog, da DEOundervisning startede sæsonens efterskoleturné på Vejle Idrætsefterskole tirsdag d. 3 oktober. Vi kommer forbi 10 efterskoler med ”Spillet om Europas fremtid”.

Af Anne Norre

Kasper Schlie, projektleder for DEOundervisning besøger sammen med undervisningspraktikant Cecilie Hornsleth 10 forskellige efterskoler i løbet af efteråret. Her skal vi spille DEOundervisnings nyeste rollespil ”Spillet om EU’s fremtid”.

I spillet bliver eleverne inddelt i forskellige grupper som henholdsvis EU-lande, interesseorganisationer og forskellige europæiske mediehuse. Eleverne oplever dynamikken mellem de forskellige grupperinger på egen krop: de er nemlig afhængige af hinanden, for at forhandlingerne skal lykkes.

I løbet af spillet skal eleverne forhandle om EU’s budget og fordelingen af 100.000 flygtninge, samt holde folkemøde om deres visioner for EU’s fremtid.

Det er landene, der sidder til bords under selve forhandlingerne, mens medierne interviewer politikere og interessereorganisationer, og skriver saftige historier. Interesseorganisationerne demonstrerer og påvirker både landene og medierne under forberedelserne og forhandlingerne.  

Spillet er et heldagsspil, og kan både spilles af elever i folkeskolen og gymnasiet.

Du kan læse mere om ”Spillet om EU’s fremtid” og downloade spildelene her.

Du kan også booke Kasper og Cecilie til at komme ud og spille spillet med jeres elever. Det gør du ved at skrive en mail til Kasper Schlie på: kasper@deo.dk eller ringe til DEO’s sekretær Dorte Duun på: 70 26 36 66.