Tysk valg: EU på pause, mens højrefløjen stjæler opmærksomheden

Tysk valg: EU på pause, mens højrefløjen stjæler opmærksomheden

18.09.2017

ANALYSE. Hen over sommeren har det været ret kedeligt. Tyske, danske og internationale medier har berettet om en stort set ikke-eksisterende valgkamp. Men nu lægger de små partier op til en stærk slutspurt, som kan få indflydelse på Tysklands EU-politik i de kommende år.

Af Tobias Pichard Christensen

Angela Merkel og hendes parti, CDU [Christlich Demokratische Union, red.], har hele tiden stået til at få i underkanten af 40 procent af stemmerne. Derfor har det ikke været i deres interesse, at valgkampen skulle blusse for meget op. Endnu en storkoalition med Merkels konservative CDU og Martin Schulz’ socialdemokratiske parti, SPD [Sozialdemokratische Partei Deutschlands, red.], har længe virket som det sandsynlige udfald. 

Dette viste sig i al tydelighed under tv-duellen for to uger siden, hvor Merkel og Schulz skiftedes til at nikke anerkendende af hinandens pointer. Det var, som spidskandidat for det liberale parti FDP [Freie Demokratische Partei, red.] Christian Lindner, sagde: Merkel og Schulz lignede et gammelt ægtepar, som godt vidste, at de også i fremtiden bliver nødt til at leve med hinanden. 

Tilbagegang for SDP ryster posen

Valgduellen lod til at cementere udsigten til en ny storkoalition mellem de to største partier. Men siden da har det politiske landskab ændret sig. Ikke så meget for Merkel og CDU, som ifølge Wahlrecht.de søndag inden valget ligger til at få omtrent 36 procent af stemmerne, men for de øvrige partier og dermed den linje, som kan komme til at præge tysk politik de næste fire år.

Schulz og SPD står nemlig til kun at få mellem 20 og 22 procent af stemmerne. Holder prognosen, får socialdemokraterne et historisk dårligt valg, og det sår tvivl om, hvorvidt Schulz vil fortsætte som partiformand efter valget. 

Samtidig ryster det posen i forhold til mulige koalitioner, selvom en ny storkoalition forbliver en mulighed. De mindre partier øjner nu deres chance for at komme til orde og sætte en slutspurt ind. For hvem går de stemmer til, som SPD står til at miste?

Grøn eller gul (eller begge) kan blive afgørende for EU 

I forhold til Tysklands kommende EU-linje, kan det blive et vigtigt spørgsmål, hvor stærkt Die Grünen og FDP kommer til at stå, når der skal forhandles koalition.

Både CDU, SPD, Die Grünen og FDP er pro-europæiske. Forskellen er dog, at flere af FDP’s programpunkter på EU-området strider med de visioner, som både Merkel, men også kommissionsformand Jean-Claude Juncker og den franske præsident Emmanuel Macron, har givet udtryk for.   

FDP vil nemlig gøre sit for at forhindre, at det bliver Tyskland, som skal punge ud for fremtidens Europa. I stedet skal medlemslandene - herunder Grækenland - selv stå til ansvar for konsekvenserne af deres økonomiske politik, hvorfor FDP støtter afskaffelsen af EU’s krisefond. Partiformand Christian Lindner har endda i et interview med Politico givet udtryk for, at Grækenland skal smides helt ud af Euro-zonen.

Die Grünen vil især forsøge at presse Merkel og CDU i en mere klimavenlig retning. For eksempel vil de have indført forbud mod benzinmotorer fra 2030. Forbuddet skal, ifølge partiformand Cem Özdemir, sikre, at tyskerne “ikke falder i søvn i Wolfsburg og vågner op i Detroit”.

Forbuddet skal med andre ord ses som en opfordring til innovation og klimavenlige fremskridt. Det vil givetvis også vil falde i god jord hos Macron i Frankrig, men spørgsmålet er, hvad Merkels konservative bagland siger til den indstilling.

Ser man bort fra muligheden for en ny storkoalition, er det muligt, at Merkel og CDU vil vende sig mod FDP og danne en gul-sort koalition (CDU-FDP), men det kan heller ikke udelukkes, at en såkaldt Jamaica-koalition med både CDU, FDP og Die Grünen kan blive aktuel.

Den fransk-tyske akse

Både SPD og Die Grünen vil givetvis være indstillet på at forhandle med bl.a. Macron, idet begge partier går ind for mere europæisk samarbejde. Eksempelvis skriver SPD i deres program, at de fordrer “flere investeringer i Europas fremtid”, mens die Grünen er åbne for reformer for at gøre EU mere solidarisk.

Indtil videre må EU dog vente på, at tyskerne har været ved stemmeurnerne den 24. september. Herefter bliver det spændende, for under koalitionsforhandlingerne vil Merkel, alt afhængigt af hvor stærkt et valg hun får, både begynde at føle presset fra mulige koalitionspartnere og især også fra præsident Macron.

En lille indikation på dette, var den franske premierminister Edouard Philippes besøg i Berlin i fredags, blot ni dage før valget, og man kan spekulere i, om ikke også Philippe under sit visit forelagde Merkel de franske forslag til reformer i EU.

Et alternativt drama

Overordnet set har EU-spørgsmål dog ikke fyldt meget i valgkampen.Et af de mindre partier, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed, er AfD [Alternative für Deutschland, red.], som ifølge de fleste prognoser i sidste uge stod til at have oplevet en lille, men bemærkelsesværdig fremgang. Bemærkelsesværdig, fordi tyske medier har været fyldt med negative historier om AfD.

Det begyndte forrige tirsdag, da AfD’s spidskandidat, Alice Weidel, udvandrede fra en TV-debat på den landsdækkende kanal ZDF. Nogle dage senere offentliggjorde avisen Welt am Sonntag en mail fra 2013, hvori Weidel angiveligt skulle have kaldt tyske regeringsmedlemmer for “svin” og “marionetdukker for de allierede” – hvilket Weidel dog afvist som en falsk historie.

I løbet af denne uge er Weidel igen blevet stillet i et kontroversielt lys, idet Die Zeit torsdag kunne berette, at den indvandrerkritiske politiker har haft en asylansøger til at arbejde sort for sig. Parallelt med spektaklet, der omgiver Weidel, har partiets formand, Alexander Gauland, i en tale opfordret den tyske befolkning til at være stolte over deres soldaters indsats under Anden Verdenskrig. 

Disse historier har fået blandt andet politikere fra SPD, herunder den nuværende udenrigsminister Sigmar Gabriel, til at advare mod højreradikales indtog i regeringen.

Valgkampen vendes indad

De negative historier til trods er AfD tilsyneladende ikke blevet mindre populære blandt vælgerne - tværtimod. En anden væsentlig konsekvens af mediebevågenheden er, at valgkampen har taget en indenrigspolitisk og til en vis grad introspektiv drejning, som har holdt EU-relevante spørgsmål i baggrunden. Eksempelvis præges forsiden af denne uges Die Zeit af spørgsmålet: “Hvorfor rykker landet ikke til venstre?”. At EU er forblevet i baggrunden kan sandsynligvis også skyldes en frygt for, at diskussioner om et mere åbent EU vil kunne sende flere stemmer mod højrefløjen.

Således vil et stærkt valg til AfD kunne lægge en negativ dæmper på den kommende regerings stemning i forhold til EU-reformer, ligesom det ikke er uvæsentligt, hvor mange procent af stemmerne, Merkel får, selvom hun synes sikker på sejr. Jo mindre stærkt Merkel står, desto mere øges de andre partiers mulighed for indflydelse, herunder AfD.

Heller ikke Jean-Claude Junckers optimistiske State of the European Union-tale blev af hverken politikere eller medier brugt som anledning til at bringe spørgsmål om EU ind i valgkampen. Lige nu handler det om Tyskland, og de europæiske spørgsmål er tilsyneladende sat på pause. Men som Die Zeit også skriver i denne weekends udgave: Søndag i næste uge, når stemmerne fra valget er talt op, så går det rigtig løs i Europa.

____________________

Du kan møde Tobias Christensen til DEO's debatmøde den 26. september fra 17.00-18.30 på Wegeners Gaard. Læs mere og tilmeld dig her: "Mere Merkel - hvad betyder det for EU?"