Brexit - Det handler om fisk

Brexit: Er forhandlingerne gået i fisk?

17.09.2018

ANALYSE. Det er en vanskelig sag at vikle Storbritannien ud af det fintmaskede net af samarbejder i EU. Fiskeriområdet er et eksempel på komplikationerne og giver en fornemmelse af de mulige konsekvenser, når briterne træder ud af EU.

Af Frederik Sjøstedt-Elnef

Truslen om et hårdt Brexit er blevet særdeles nærværende for både Storbritannien og EU. På trods af at truslen om en udtræden uden en aftale på plads, er der meget få, som reelt ønsker et sådant scenarium. Storbritannien og EU’s økonomier er nemlig både dybt afhængige og integreret i hinanden. Med en deadline i oktober for indgåelses af en aftale, forlyder det fra Storbritannien, at man begynder at forberede sit embedsværk på det såkaldte ’no deal’ scenarium. Altså en udmeldelse uden en ny aftale.

Disse forberedelser ser vi også i lande som Danmark og Tyskland, hvor regeringerne har meldt ud, at man begynder at ansætte flere toldere til håndteringen af blandt andet britisk fiskeeksport. Om det er forhandlingstaktik, reelle trusselsbilleder, eller lidt af begge dele, er svært at sige. Lige nu ser forhandlingerne om en ny aftale, der kan forhindre en hård Brexit ud til at være gået i hårdknude. På trods af, at store industrisektorer er afhængige af, at man finder en løsning – heriblandt på fiskeriområdet.

Færre fisk i EU

Fiskeriområdet er et eksempel på, de konsekvenser et Brexit uden en aftale kan få. I den situation vil Storbritannien gå fra at være medlemsland i EU til tredjeland, og det vil sige, at begge parter falder tilbage på WTO's grundlæggende regler for international handel. Uden en ny aftaler ophører den fri bevægelighed over grænserne. Varer af enhver slags skal derfor standses ved grænsen, tjekkes og eventuelt fortoldes. En ’no deal’ medfører desuden, at Storbritannien kan lukke sine farvande for EU-medlemslandes fiskere, og omvendt.

En rapport, udarbejdet af Heleen Bartelings og Zuzana Smeets Kristkova fra det hollandske universitet Wageningen, anslår, at en lukning af britiske farvande kan medføre alvorlige økonomiske konsekvenser for begge parter. Det vil dog i første omgang have den positive effekt, at der vil være en større bestand af fangstfisk til britiske fiskere og derfor en forventet større eksport fra britisk side.

Men en sådan øget ekspert kan blive bremset af, at et Storbritannien uden for det indre marked må forvente en EU-told på 12 % på britiske fisk og fiskeprodukter. EU bliver dog også ramt ifølge den hollandske rapport. På grund af den mindre andel af fisk på det europæiske marked, vil der sandsynligvis komme en stigning i prisen på fiskeprodukter.

Europæerne spiser hinandens fangst

Fiskeriområdet er en central del af Brexit-forhandlingerne, både fordi kontrollen over britiske farvande har stor symbolsk betydning for Leave-kampagnen, og fordi andelen af både import og eksport er markant. Britiske fiskere eksporterer 75 procent af deres fangst til EU-lande. På samme tid importerer briterne over 60 procent af deres spisefisk fra EU-lande.

Storbritanniens EU-medlemskab betyder derudover, at fiskerne på begge sider af kanalen har ret til af fiske i hinandens farvande. Efter en toårig overgangsordning kan Storbritannien reelt nægte udenlandske fiskere, heriblandt de danske, at fiske inden for dets eksklusive zone, der går i en afstand på op til 200 sømil fra kysten.

Det kan have økonomiske konsekvenser for særligt belgiske, hollandske, irske og danske fiskere. Den lige adgang til farvandene har reelt betydet, at store dele af den danske fiskerflåde har hentet sine fangster i britisk farvand. I dag er det i omegnen af 36 procent af den gennemsnitlige samlet fangst og 29 procent af den samlede omsætning, som har direkte forbindelse til fiskeri i Storbritanniens zone. Der er flere byer på den danske vestkyst, som er økonomisk afhængige af fiskeri i de britiske farvande.

Usikker fremtid for fiskere

Hvorfor tale om fisk ved Brexit-forhandlingerne? Fiskeindustrien blev brugt som et stjerneeksempel af EU-modstanderne ved folkeafstemningen i 2016 og Universitet i Aberdeen estimerede lige før afstemningen, at omkring 92 % af de britiske fiskere ville stemme for et ’leave’.

En af grundene kunne være, at den lige adgang til farvandene, ikke har været i britisk favør. Ifølge den britiske regering fangede britiske fiskere i perioden 2012-2016 omtrent 90.000 tons i andre EU medlemslandes farvande til en samlet værdi af ca. 128 millioner euro. Til sammenligning blev der af fiskere med licens fra andre medlemslande fanget 760.000 tons inden for Storbritanniens farvande med en total værdi af ca. 544 millioner euro.

På trods af krav fra de britiske fiskere om det modsatte, ser det ud til, at den konservative regering ikke vil risikere de økonomiske konsekvenser, en eventuel ’no deal’ vil medføre på fiskeriområdet. De sidste meldinger fra den konservative regering er, at der skal laves en overgangsaftale med EU fra marts 2019 til 2020 og måske længere frem. Det har givet anledning til kritik fra den britiske fiskeindustri, da der breder sig en usikkerhed om fremtidens fiskeripolitik i Storbritannien. I denne periode skal Storbritannien nemlig stadig følge EU-reglerne, men har ingen stemmeret, vetoret eller magt til at stille ændringsforslag.

Damned if you do, damned if you don't

Når man så samtidig i det britiske Chequers forhandlingsforslag proklamerer, at man med Brexit bliver et uafhængigt kystland land igen, får kontrol med egne eksklusive økonomiske zoner, samt skal genforhandle fiskeripolitikken med EU, bliver forvirringen total. For hvor står regeringen egentligt i forhandlingerne? Hvad fortæller man sine vælgere, som man i valgkampen lovede et opgør med EU’s fiskeriregler?

Problemet er, at den konservative britiske regering er "damned", hvis man får lavet en aftale på fiskeriområdet, da man mister en masse vælgere, og man er "damned", hvis man ikke får landet en aftale, da man kan blive ramt økonomisk og miste en masse vælgere. Situationen er velkendt på en række område i Brexitforhandlingerne.

Det eneste land, som ser ud til at komme ud af et hårdt Brexit med skindet på næsen, er Spanien, da deres fiskere kan vinde på mindre konkurrence med britiske fiskere, i de spanske farvande. Så her 450 år efter den spanske armadas nederlag til England, kan den få sin hævn over den britiske fiskeriflåde, når briterne forlader EU.