Danmark strammere end Tyskland i strid om ØMU’ens fremtid

Danmark strammere end Tyskland i strid om ØMU’ens fremtid

19.12.2018

ANALYSE. Danmark og ni andre lande har meldt sig på strammerholdet i forhold til en dybere økonomisk og monetær Union. De ti, beskrevet som det nye Hansaforbund, vil ikke lade Kommissionen bestemme over en europæisk valutafond.

Af Staffan Dahllöf

De ti EU-lande vil ikke give Kommissionen beføjelser til på egen hånd at udstede lån til kriseramte euro-lande. Det vil ellers kunne ske, hvis den nuværende krisefond ESM (European Stability Mechanism) omdannes til den såkaldte Europæisk Valutafond EMF (European Monetary Fund).

Hvis, eller når det sker, skal det være medlemslandene, og ikke Kommissionen, som bestemmer, hvordan fonden skal bruges. Det skriver de ti lande i dette fælles dokument.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser i en mail til EU-nyt, at Danmark decideret går efter Kommissionen:

”Det er ikke intentionen med papiret eller for Danmark at svække Kommissionen. Papiret henviser netop til Kommissionens traktatfæstede rolle i forhold til koordineringen af den økonomiske politik,” skriver Kristian Jensen og uddyber om kriselandes eget ansvar:

”Omvendt er det helt rimeligt, at ESM som kreditorinstitution spiller en passende rolle, når ESM låner penge til eurolande i problemer, herunder i at vurdere mulighederne for at et euroland kan betale den finansielle assistance tilbage og i at udarbejde passende betingelser for assistancen, så den bidrager til en varig løsning af problemerne”.

Kristian Jensen slår fast: ”Det understøtter en velfungerende ØMU, og det er synspunkter, Danmark også ville have, hvis vi havde været et euroland og dermed deltog i ESM”.

Det nye Hansaforbund

De ti lande er en lidt spøjs alliance. Udover Danmark, som ikke bruger euroen, men følger dens kurs, består alliancen af to rene udenfor-lande; Sverige og Tjekkiet. De øvrige syv er eurolandene Slovakiet, Finland, Irland, Estland, Letland, Litauen, og Holland. Sidstnævnte er gruppens uformelle leder.

Gruppen blev derfor i begyndelsen kaldt for Hoekstra og de syv små dværge efter den hollandske finansminister Wopke Hoekstra. Den nu udvidede gruppe kaldes i de europæiske medier for The New Hanseatic League (Det nye Hansaforbund) på grund af dens nordeuropæiske forankring.

Selv om de ti hører til de politiske letvægtere i EU-sammenhænge er gruppen kommet til at spille en rolle i debatten ved at gøre sig til talsmænd for en endnu strammere linje end den, Tyskland hidtil har stået for.

De ti lande, optræder ifølge nyhedsbrevet Eurointelligence som ”Tyskland på steroider”. For de ti modsætter sig forslag til reformer af eurosamarbejdet, som den franske præsident Emanuel Macron har skitseret, men som tyske politikere er, og har været, forbeholdne over for.

Macrons dagsorden ligger ellers tæt på de idéer, som Kommissionen og andre EU-institutioner har slået til lyd for i ”De Fem Præsidenters Rapport”. Ideer som så dagens lys i 2012 og igen i 2015. Her har konklusionen været, at det er på høje tid at få gennemført en virkelig (”genuin”) økonomisk og monetær union.

Den franske menu

For at nå dertil har Kommissionen med støtte fra Frankrig foreslået, at EU:

  • omdanner redningsfonden EMS til en europæisk valutafond (EMF).
  • skriver Finanspagten ind i traktaten. Det vil sige de skærpede grænser for landenes budgetunderskud, som i Danmark er kendt som budgetloven. Det vil gøre reglerne bindende for alle EU-lande. Pagten er i dag en mellemstatslig aftale med frivillig deltagelse.
  • indfører en fælles finansminister for euroområdet.
  • giver euroen en fast udgiftspost i EU-landenes langtidsbudget for 2021-2027
  • overtaler og hjælper lande udenfor eurozonen med at opnå fuldt medlemskab af ØMU’en.

Foreløbigt går det trægt.

Efter de Gule Veste

Udover de ti Hansalandes afvisning af at give Kommissionen råderet over en ny valutafond, gik det galt med forslaget om at skrive Finanspagten ind i traktaten i Europa-Parlamentet tidligere i efteråret. Der var ikke et nødvendigt flertal i Økonomi- og Valutaudvalget til at gå videre med sagen.

Halvdelen af udvalgets medlemmer (Socialdemokrater, Venstrefløj og de Grønne) mente, at forslaget lugtede alt for meget af ”austerity”, det vil sige nedskæringspolitik. Det forslag er, om ikke dødt, så i hvert fald lagt på is.

Og idéen om en fælles finansminister har ikke fået støtte udenfor den franske regering.

Euroen ser dog ud til at få sin egen budgetpost i de kommende år, men i en så lille størrelse, at den ikke ville kunne bruges til at føre en fælles aktiv finanspolitik med, sådan som den franske præsident har talt om.

Macron og Juncker er begge mellemfornøjede

Ved Eurogruppens topmøde den 14. december 2018 i Bruxelles blev man enige om en erklæring, der fastslår, at der skal vedtages et ”budgetinstrument” for euroområdet i forbindelse med beslutninger om det næste langtidsbudget for EU i juni 2019. Der blev dog ikke sat tal på den budgetpost, og intet blev præciseret om en fælles finanspolitik.

"Frankrig mener fortsat, at det også er vigtigt at have en stabiliseringsfunktion, men der var ikke enighed om denne funktion i dag. Men jeg opgiver ikke idéen," kommenterede Frankrigs præsident Emanuel Macron, ifølge nyhedstjenesten Euractiv.com.

"Jeg er relativt tilfreds med dagens diskussion, selvom jeg gerne ville have haft et mere entusiastisk svar på den stabiliserende funktion, vi foreslår," sagde Kommissionsformanden Jean-Claude Juncker.

Dertil kommer konflikten mellem Italien og Kommissionen om Italiens finanslov for 2019, og ikke mindst den franske præsidents reaktion på oprøret fra de Gule Veste. Macron kan nu komme til at overskride landets i forvejen stramme budgetrammer.

Såvel Italien som Frankrig fører dermed i øjeblikket en økonomisk politik i strid med Finanspagten og den Vækst- og Stabilitetspagt, som giver Kommissionen beføjelser til at straffe synderne.

Kristian Jensen som Jean Calvin

Det er i krydsfeltet mellem udspil om at uddybe eurosamarbejdet, de store eurolandes brud på de gældende regler, og de folkelige protestester imod den førte økonomiske politik, som Danmark og de ni andre Hansalande melder ud: Ingen fordybelse af eurosamarbejdet uden en stram økonomisk disciplin.

Nyhedsbrevet Eurointelligence beskriver det fælles brev fra de ti lande som en genoplivning af calvinismen i eurozonen – calvinisme efter reformatoren Jean Calvin, som forbindes med kapitalismens foregivne dyder som hårdt arbejde og sparsommelighed.

Adspurgt om, hvordan han ser på Danmarks rolle i lyset af den beskrivelse, svarer Kristian Jensen:

”Danmarks prioriteter for en mere velfungerende ØMU er styrkelsen af bankunionen, sunde offentlige finanser på baggrund af stærke fælles regler og bedre fremskridt med strukturreformer i EU-landene, ” svarer Jensen i en mail.

Forenet i Rumænien?

Selv om nye trin henimod en ”virkelig økonomisk og monetær union” er små og tøvende, kan en ny budgetpost om euroen måske blive et gennembrud for fremtiden. Kommissionen har tidligere opstillet en køreplan for en ”mere forenet, stærkere og mere demokratisk union,” efter Brexit, herunder den ønskede fordybelse af eurosamarbejdet.

Ifølge den køreplan skulle alle brikker falde på plads på et kommende topmøde i den rumænske by Sibiu i foråret. Mødet var oprindeligt planlagt til den 30. marts – dagen efter at Storbritannien har forladt EU’s institutioner.

Den dato er sidenhen blevet skubbet til den 9. maj. Der er også opstået usikkerhed om, hvorvidt det kommende formandskabsland Rumænien overhovedet kan klare opgaven. Finland – et af de ti strammerlande i Hansagruppe – overtager formandskabet den 1. juli og har tilbudt sig at være vært i stedet for Rumænien. Det taler ikke for den helt store eurofordybelse i den nærmeste fremtid.