EU-domstolen: Det var ikke EU, der indgik Tyrkietaftalen

EU-Domstolen: Det var ikke EU, der indgik Tyrkiet-aftalen

23.11.2018

ANALYSE. Der eksisterer ikke nogen juridisk aftale mellem EU og Tyrkiet om at tilbageholde flygtninge. Der findes kun mødenoterne og en pressemeddelelse uden retlig virkning. Det betyder, at EU-domstolen ikke kan holde EU-institutionerne til ansvar. Det oplever tre asylansøgere nu konsekvensen af.

Af Staffan Dahllöf

Tyrkietaftalen, som lukkede Balkanruten for flygtninge fra blandt andet Syrien og Afghanistan til Europa, er et internationalt håndslag mellem Tyrkiet og EU’s stats- og regeringsledere, ikke en international konvention eller på nogen anden måde en juridisk bindende aftale. Den har derfor heller ikke været gennem EU’s lovgivningsapparat. Det oplever tre asylansøgere nu konsekvensen af.

EU-domstolen har afvist en ankesag fra EU-domstolens lavere instans. Begrundelsen er, at domstolen ikke har jurisdiktion, fordi aftalen ikke er en del af EU-retten, men er en aftale mellem medlemsstaterne og Tyrkiet. Sagen er rejst af tre asylansøgere, som mente, at deres ret til asylbehandling var blevet tilsidesat. Men da ingen EU-institution var involveret, kan EU-domstolen ikke forholde sig til indholdet i aftalen.

Umiddelbart indebærer EU-domstolens afgørelse, at en afghansk og to pakistanske asylansøgere ikke kan få deres krav på asylbehandling prøvet i EU-regi, og det er helt uklart, hvor de så kan anlægge sag.

Men sagen har mere vidtrækkende følger, mener Morten Kjærum, grundlægger af det danske Institut for Menneskerettigheder og tidligere chef for EU’s Agentur for grundlæggende rettigheder (FRA), i dag chef for Raoul Wallenberg instituttet i Lund:

”Aftalen har især fået effekt ved at lukke de sidste muligheder for at flygte fra Syrien til Tyrkiet. Grænsen mellem Syrien og Tyrkiet er jo finansieret med EU-støtte. Det er ligesom da Kroatien lukkede grænsen til Bosnien i 1995 og forhindrede flygtninge i at komme væk, og hvor man efterfølgende oplevede massakren i Srebrenica. Og flygtningene som befinder sig i Tyrkiet kan ikke få deres rettigheder prøvet,” siger han.

Afsender uden ansvar

Tyrkietaftalen har ikke et juridisk bindende dokument og domstolen har derfor henvist til en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles den 18. marts 2016, hvor Tyrkiets daværende statsminister Ahmet Davutoğlu deltog.

Som afsender står kun ’International Summit’ og en henvisning til Ministerrådets pressetjeneste. Den var ifølge EU-domstolen ’unøjagtig’, fordi det ikke klart fremgår, hvem der står bag aftalen – og den kan ikke henføres til nogen EU-institution.

EU-parlamentet holdt udenfor indflydelse

Kernen i aftalen er, at Tyrkiet forhindrer flygtninge i at nå Grækenland og dermed EU. Tyrkiet tager flygtninge, som er strandet i lejre Grækenland, tilbage, mod at EU-landene til gengæld lover at genbosætte tilsvarende antal asylansøgere fra tyrkiske lejre. Aftalen gennemføres dog nærmest ikke. I april 2018 havde kun 12.464 syriske flygtninge fra Tyrkiet fået ophold i EU-lande siden aftalens indgåelse.

I pressemeddelelsen beskrives, hvordan Tyrkiet skal modtage i alt 6 milliarder euro (45 milliarder danske kroner) for at dække omkostningerne ved at holde flygtningene i Tyrkiet. Cirka halvdelen blev udbetalt i foråret 2018, men EU-kommissionen og Tyrkiet er ikke enige om anden del af udbetalingen.

Europa-Parlamentet skal, ifølge Lissabontraktaten, godkende internationale aftaler med ”betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen”. Men da aftalen retligt set ikke eksisterer, fik EU-parlamentet ikke nogen indflydelse på indholdet.

”Medlemslandenes regeringer kan altså påføre EU udgifter, og tage beslutninger med konsekvenser for asylretten uden en politisk behandling. Det er noget rod,” siger Morten Kjærum.

Formålet opfyldt

Tyrkiet blev også lovet visumfrihed til EU for sine borgere, Men den del af aftalen er ikke forhandlet på plads.

Tyrkietaftalen bliver nu set som et pilotprojekt og en model for lignende arrangement med andre lande udenfor EU.

På trods af, at mange mellemregninger ikke er blevet gennemført, og på trods af at EU-domstolen konstaterer at aftalen ikke findes juridisk set, og at EU-parlamentet derfor ikke har haft sin traktatkrævede rolle, er formålet, set fra EU-landenes side, blevet opfyldt.

I oktober 2015 ankom cirka 10 000 flygtninge om dagen fra Tyrkiet til Grækenland. I februar 2018 var antallet ifølge EU-Kommissionen kun 43 per dag, en tilbagegang på 97 procent. Problemet er bare, at disse asylansøgere er fanget i et juridisk tomrum, hvor der ikke er en klar afsender på den aftale, der sender dem frem og tilbage over Middelhavet.