Grænsevagter, våben, eurostøtte og interrail i EUs langtidsbudget

Grænsevagter, våben, euro-støtte og gratis Interrail i EU’s næste langtidsbudget

03.05.2018

ANALYSE. Skatteyderne må til lommerne, hvis det kommende langtidsbudget i EU skal hænge sammen. Skatter på virksomheder, CO2 og plastik skal også finansiere øgede udgifter. Der er behov for nye penge til både velkendte og nye opgaver, og så skal hullet efter Brexit fyldes.

Af Staffan Dahllöf

Forslaget til det kommende syvårsbudget for 2021-2027 blev fremlagt af Kommissionen den 2. maj. Det indeholder langt flere forandringer end nogen tidligere langtidsbudget. For første gang i EU’s historie kommer støtte til landmænd og fattige regioner at fylde mindre end alle de øvrige politikområder til sammen. De to store, traditionelle udgiftsposter udgør i dag cirka 75 procent af budgettet. Det bliver de store landmænd og regioner med indkomster under gennemsnittet, som skal holde for. Omvendt er der politikområder, hvor der foreslås kraftige opjusteringer. Nogle af dem er helt nye i budgetsammenhæng.

Udgifterne til grænsekontrol skal ifølge forslaget mere end fordobles. Kontrolagenturet Frontex som patruljerer i Middelhavet skal op på 10.000 ansatte, til sammenligning med de 1.500 som står på lønningslisten i dag.

Posten til udvekslingsprogrammet Erasmus+ for studerende bliver også mere end fordoblet. I den budgetpost indgår desuden gratis Interrail til unge for 100 millioner euro (cirka 750 millioner danske kroner) om året, en udgift som nok vil trække kritikere til sig. Andre områder med øgede budgetter bliver forskning og udvikling samt miljø og klimatilpasning.

Til våben og euro

Som noget nyt er der lagt op til direkte støtte til forsvarsindustrien i langtidsbudgettet. Den nye forsvarsfond (European Defence Fund) fra sidste år er skrevet ind i det gældende budget med 200 millioner danske kroner (27 millioner euro) per år. Hele det det udgiftsområde vil Kommissionen nu øge 22 gange til 13,5 milliarder kroner per år (1,8 milliarder euro).

Nyt er det også, at der skal sættes penge af til at sikre eurolande i krisetider, og til at hjælpe ikke-eurolande med reformer sådan at de på længere sigt kan deltage i den Økonomiske og Monetære Union. Det skal ske ved en blanding af direkte støtte, lån og lånegarantier på i alt 59 milliarder danske kroner (7,8 milliarder euro) per år.

I budgetsammenhæng er eurostøtten mere ny, end den er stor. Der har hidtil ikke været afsat en eneste euro i EU-budgettet til at understøtte euroen. Men de foreslåede midler vil stadig være meget langt fra, hvad der vil kræves for en samordnet finanspolitik i EU-regi.

Danmark må yde uden at nyde

I et dansk perspektiv er forsvarsfonden og eurostøtten problematiske på grund af de danske forbehold mod brug netop euroen og forsvarssamarbejdet. Danmark skal være med til at betale uden umiddelbart at få adgang til de tilførte midler.

Men der er andet og mere for den danske regering, og i sidste ende skatteyderne, at bekymre sig om. Budgetforslaget er i hele taget noget af et gok i nøden på de udtalte ”strammerlande” Danmark, Sverige, Østrig og Holland. Beskæringen af landbrugsstøtten, fjernelse af nationale rabatter og en generel stigning i medlemslandenes kontingenter går på tværs af, hvad finansminister Kristian Jensen har sat som mål.

Skat på virksomheder og forbrug

Dertil kommer forslag om tre helt nye indtægtskilder til budgettet: Skat på overskud fra ”store virksomheder”, afgift på CO2-udledning og afgifter på plastikaffald (0,80 euro/kg). De tre nye afgifter skal, hvis de bliver til virkelighed, finansiere 10 procent af EU-budgettet.

EU har i dag ikke kompetence til at opkræve skatter. For ikke at havne i konflikt med traktaten, foreslår Kommissionen derfor, at de nye afgifter skal opkræves af medlemslandene og derefter sendes til Bruxelles. ”Vi kan ikke gennemføre skatteudskrivninger udenom medlemslandene, EU er bygget op både af borgerne og af landene,” kommenterede den danske kommissær Margrethe Vestager, to dage inden de samlede tal blev præsenteret af Kommissionen.

Måden at indføre nye afgifter på indebærer, at nogle lande kommer til at betale mere end andre, fordi deres virksomhedsskat er højere end gennemsnittet, eller fordi deres kuldioxidudslip er større end andres. Der er på den måde rigeligt med konfliktstof i kommende beslutninger om, hvordan de her indtægtsposter skal beregnes. Der er i øvrigt rigeligt med politisk konfliktstof i budgetforslaget.

Østlande disciplineres

Det politisk mest sprængfarlige er, at Polen og Ungarn, og i princippet også andre lande, kan forvente nye betingelser for at modtage regionalstøtte. De skal have et velfungerende retssystem og i det hele taget leve op til EU-lovgivning for eksempel når gælder modtagelse af flygtninge. På den måde vil Kommissionen disciplinere de to østlande på pengepungen, hvilket muligvis er nemmere end at forsøge at lukke dem ude fra de besluttende ministerråd, hvis de ikke overholder retsstatsprincipper.

Det er ikke overraskende, at Polen og Ungarn reagerer kraftigt på den trussel, ligesom de små nettobetalerlande Holland, Sverige og Danmark kalder hele budgetforslaget uacceptabelt. Østrig, som overtager formandskabet i EU fra den 1. juli, holder foreløbigt en lidt lavere profil. I Italien reagerer det fremgangsrige protestparti Femstjernebevægelsen mod forringelser af regionalstøtten. Frankrigs landbrugsminister Stéphane Travert lover helhjertet at forsvare landbrugsstøtten, som den ser ud i dag.

Frankrig og Italien har, sammen med Tyskland, ellers meldt sig villige til at lave om på og øge budgettet, men åbenbarligt ikke på den måde som Kommissionen foreslår.

27 kæppe til ét hjul

Sådan er der nu mange aktører, som indtager deres forventede roller. Det er ikke kun en ordkrig i medierne, på Twitter og på andre platforme, vi kan se frem til. Langtidsbudgettet skal vedtages i enighed, og det vil sige, at hvert og et af de 27 lande kan sætte en kæp i hjulet for hele øvelsen. Desuden skal Parlamentet godkende, hvad landene måtte blive enige om, og gerne i god tid inden den 1. januar 2021, hvor det første budget i den nye ramme skal træde i kraft.

Kommissionsformanden Jean-Claude Juncker sagde ved fremlæggelsen af budgettet, at han ser frem til Parlamentets godkendelse af forslaget til påske næste år – i god tid inden det kommende parlamentsvalg og inden en ny kommission tiltræder i efteråret 2019. Det må nok betragtes som temmelig optimistisk.

 

Du kan læse mere om EU's budgetforhandlinger her:

Plast-skat skal standse flygtningebåde - Analyse af Staffan Dahllöf

Hvor skal EU's penge komme fra? - reportage fra DEO's debatmøde

EU-Kommissionens pressemeddelelse om det nye budgetudspil