Hemmelighedskræmmeri om EU-forsvar

Hemmelighedskræmmeri om EU-forsvar

07.06.2018

BAGGRUND. Putin, Islamisk stat og menneskesmuglere kan læse med, derfor nægter EU's ministerråd at løfte på sløret for, hvad det relancerede forsvarssamarbejde i EU skal bruges til. Dansk forsvarsekspert vurderer, at man bare vil undgå ubehagelige spørgsmål.

Af Staffan Dahllöf

Den 17. november 2017 vedtog 27 EU-landes udenrigsministre et katalog over de krav, der skal opfyldes for at militære operationer i EU-regi kan føres ud i livet. På grund af forsvarsforbeholdet deltog Danmark ikke i beslutningen.

Dokumentet, ”Requirement Catalogue 2017,” er ifølge Ministerrådets sekretariat en opdateret version af, hvilke militære behov man står overfor. Dokumentet indeholder også en beskrivelse af, hvordan det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde skal fungere – en såkaldt ”modus operandi”.

En lille måned efter udarbejdelsen af kataloget, den 11. december 2017, vedtog 25 landes forsvarsministre – alle undtagen Danmark, Storbritannien og Malta – at oprette et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) – beskrevet i DEO’s udgivelse, Kan EU skabe fred i verden? I bogserien Samfundstanker.

Det er derfor nærliggende at tro, at Requirements Catalogue 2017 giver et tydeligt billede af, hvad det strukturerede samarbejde går ud på. Ministerrådets sekretariat bekræftede også, at kataloget beskriver ”grunde og mål for EU’s militære planering”. Mere kan vi dog ikke få at vide.

Den hemmelige hær?

Da DEO’s medarbejder begærede aktindsigt i dokumentet, blev det afvist med henvisning til beskyttelse af sikkerhedsinteresser. ”Beskyttelse af sikkerhedsinteresser” er en af undtagelserne i 2001-forordningen om retten til akt-indsigt i EU’s institutioner og dokumenter.

I en anke til afslaget om aktindsigt erklærede DEO’s medarbejder sig indforstået med behovet at beskytte specifikke militære oplysninger. Der kan være god grund til ikke at udlevere oplysninger om for eksempel behovet for ammunition, hvilke frekvenser der bruges i kommunikationssystemerne, eller hvilke krav der stilles til missilers rækkevidde.

Til gengæld kan man mene, at offentligheden har en legitim interesse i at forstå de overordnede træk i EU’s forsvarssamarbejde. Medlemslandenes regeringer har måske også en interesse i at få skabt tillid til og forståelse for de beslutninger, de træffer om sikkerhed og forsvar.

Der må også være enkelte dele af det centrale dokument, som ikke udpensler militært følsomme oplysninger. EU-domstolen har i flere afgørelser om aktindsigt erklæret at institutionerne har en forpligtelse til at udlevere dele af indholdet i et dokument, selv om dokumentet i sin helhed er fortroligt.

Fjenden læser med

I det endelige afslag på ansøgningen om aktindsigt, udarbejdet af embedsmænd og vedtaget af Ministerrådet den 25. maj, blev det slået fast, at dokumentet er klassificeret som helhed. Det er slet ikke muligt at give en indsigt, hverken i enkelte dele eller i den overordnede beskrivelse.

Motiveringen lyder: Dokumentet vil kunne misbruges af ”andre Magter (stort forbogstav i originalen) og af fjendtlige enheder, herunder ikke-statslige enheder som parter i borgerkrig, terroristgrupper – DAESH (Islamisk stat), for eksempel – smuglere, menneskehandlere, og grænseoverskridende kriminelle grupper, etc.”

Peter Viggo Jakobsen lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Centre for War Studies ved Syddansk Universitet er ikke forbavset over Ministerrådets afslag: »Det er standardpraksis. NATO har et tilsvarende katalog og det er også klassificeret. «

Men han mener alligevel at reaktionen er overdreven, »Jeg anser det for overkill og at det sagtens kunne afklassificeres. Det gælder også meget af det vi klassificerer nationalt. Men rationalet er better safe than sorry, og så er der de diplomatiske hensyn.«

»I bund og grund handler det bare om, at man ikke vil stille sine fejl og mangler til skue og ikke har lyst til at besvare ubehagelige spørgsmål,« vurderer Peter Viggo Jakobsen.