Konfliktforebyggelse i stedet for krig

Konfliktforebyggelse i stedet for krig

11.01.2018

REPORTAGE. Eksperter og politikere diskuterede fred og konfliktløsning på Christiansborg til Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)'s arrangement den 10. januar 2018.

Af Helga Molbæk-Steensig

"Hvordan er konfliktforebyggelse relevant i en verden i brand?" Dette spørgsmål stillede Rådet for International konfliktløsning (RIKO) på en konference på Christiansborg onsdag den 10. januar 2018.

Unge som fredsskabere

Programmet startede med et oplæg af Anne Smith Petersen fra Børnefonden, som tog udgangspunkt i sit udviklingsarbejde i Mali. Hun sagde, at det Børnefonden gør, for at sikre børn og unge uddannelse, sundhed og livsfærdigheder, havde hun i første omgang bare set som udviklingsarbejde.

Men da militærkuppet i 2012 fik mange mindre konflikter i de omkringliggende landsbyer til at bryde ud, og de områder hvor Børnefonden har sin tilstedeværelse nærmest gik fri, gik det op for hende, at udviklingsarbejdet også var konfliktforebyggelse. ”Børn og unge er forandringsagenter, der kan bidrage til forebyggelse af potentielle konflikter.” Sagde hun blandt andet og tilføjede, at ”de unges muligheder for selvforsørgelse, gennem mikrolån og uddannelse gør dem desuden mindre sårbare overfor rekruttering.”

Senere på dagen byggede Mette Fjalland fra FNs Udviklingsprogram videre på emnet om rekruttering. Hun omtalte en rapport kontoret har fået foretaget med interviews med afhoppere og fængslede ekstremistiske kæmpere. De typiske rekrutter til ekstremistiske hære er 15 til 25 år gamle mænd, arbejdsløse, dårligt uddannede og kommer fra udkantsområder enten geografisk eller socialt.

Over halvdelen af de adspurgte indrømmede ingen forstand at have på de religiøse tekster, deres ekstremistiske gruppe talte om. Faktisk var ekstremistisk rekruttering og struktureret religiøs uddannelse negativt korreleret. Mere end 70 procent af de adspurgte sagde, at det havde været udslagsgivende for deres rekruttering, at statslige myndigheder havde arresteret eller dræbt en af deres venner eller familie.

Med denne viden, fastslår FNs udviklingsprogram derfor, at konfliktforebyggelse i form af sikring af god forvaltning og menneskerettigheder, udvikling og uddannelse er det bedste våben mod ekstremisme.

Kan militærtræning være godt for freden?

”Når man køber våben og træning kan man ikke være sikker på at den træning og de våben ikke vil blive brugt mod befolkningen eller mod nabostaterne. Det er et problem.”

Næste taler var Major Henrik Laugesen fra forsvarsakademiet, som sagde, at selvom militæret ofte associeres med konflikt nærmere end med konfliktforebyggelse, så er der meget at vinde ved at reformere og uddanne militæret i konfliktzoner. Blot er det vigtigt, at man sørger for, at indholdet af reformerne er det rette.

”Hvis man bare starter i ’den spidse ende’ og lærer soldaterne at løbe og skyde og den slags, så har vi bare veltrænede banditter, vi skal flytte dem over i det altruistiske hjørne også. De skal integreres i samfundene og den kulturelle kontekst.”

Langsigtede planer

Konfliktforebyggelse er en maraton, ikke en spurt. Det slog Mie Rosendal fra Oxfam Ibis fast i sit oplæg om konfliktpotentialer i samfundet som en indikator på sandsynligheden for fred. Konflikter opstår ofte i områder, hvor der ikke tages hensyn til menneskerettighederne og hvor det er svært at få adgang til et fungerende retssystem og de fornødne ressourcer til at leve. Hun efterspurgte mere langsigtede planer fra både stater og internationale organisationer, for 60 procent af alle konflikter genopstår, så der er et stort fredspotentiale i at forhindre dem i at gøre det.

Tidligere ambassadør og EU-udsending Torben Brylle tog fat i samme tema og mente, at verden har for lav tålmodighed når det kommer til konflikter. For ti år siden var konflikten i Darfur på alles læber og det internationale samfund var massivt til stede både militært, diplomatisk og retligt. I dag er regionen stort set glemt, selvom der fortsat sidder millioner i flygtningelejre, som internt fordrevne. ”Både Danmark og EU og FN har gennemført gode missioner også konfliktforebyggende, men mister for hurtigt interessen for den enkelte konflikt.” Sagde han blandt andet.

”Peace is good for business”

Dagens eneste engelsksprogede taler var Marcel Smits fra Institute of Economics and Peace i Haag. Han arbejder de med to forskellige fredsbegreber, negativ fred som er fraværet af aktive konflikter, og positiv fred som er bæredygtig på grund af fredelige institutioner og attituder. Hans beregninger viste, at selvom det nok koster penge at lave konfliktforebyggende og udviklingsarbejde, så er det meget billigere end krig og konflikt. Man kan regne med et investeringsafkast på seksten kroner sparet i ødelæggelse og militære aktioner, hver gang man investerer én krone i konfliktforebyggelse.

Politisk vilje til konfliktforebyggelse

Til at sætte ideerne fra konferencen på den politiske dagsorden var indkaldt et politikerpanel. Alle partier i folketinget var blevet inviteret, men det var kun Eva Flyvholm fra Enhedslisten, Holger K Nielsen fra Socialistisk Folkeparti, Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet, Rasmus Nordqvist fra Alternativet og Martin Lidegaard fra det Radikale Venstre, der var dukket op. Overordnet var der god politisk vilje til at satse på konfliktforebyggelse.

Panelet svarede på spørgsmål om, hvorvidt en ny regering kunne finde på at oprette et fredsministerium, hvad de mente Danmark burde gøre i forhold til Palæstina, og om de mente konfliktforebyggelse i andre lande kunne sælges til vælgerne som noget, der også er godt for Danmark.

På spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i EU's udenrigspolitik med styrkelse af den militære del i det nye forsvarssamarbejde, var den rigtige retning at gå i, i forhold til ønsket om at styrke konfliktforebyggelsen, var meningerne delte. Enhedslistens Eva Flyvholm mente, at EU ikke kan være en garant for freden fordi unionen først og fremmest tjener egne interesser, her var FN et bedre bud.

Holger K Nielsen fra Socialistisk folkeparti mente derimod at, ”vi skal ikke være afhænge af en vanvittig amerikansk præsident. EU er nødt til at blive en rigtig spiller, også militært. Ellers kan vi heller ikke gøre den forskel i Israel/Palæstina vi gerne vil”. Nick Hækkerup mente, at freden ikke altid kan skabes med fredelige midler, og at det er et argument for at styrke forsvarssamarbejdet.

Martin Lidegaard fra de Radikale argumenterede derimod for, at ”det er og skal fortsat være NATO, der står for EU's militære forsvar, men der er en lang række forebyggende og stabiliserende opgaver, som civile kræfter ikke kan løse alene, og her vil et europæisk militært samarbejde kunne bidrage.”

Dagen sluttede med opsummering fra RIKOs forkvinde, Maria Stage, som sagde, at konfliktforebyggelse jo koster penge, så nu gælder det bare om at tage dagens retorik og diskussioner og gøre dem til handlinger der støtter udvikling og konfliktforebyggende tiltag.

Arrangementet 

Hvordan er konfliktforebyggelse relevant i en verden i brand?
Debatarrangement ved Rådet for international Konfliktløsning (RIKO) Onsdag den 10. januar kl 13.00-17.00 Christiansborg Fællessalen