Magten ligger i lobbyen

Magten ligger i lobbyen

27.11.2018

ANALYSE. For de 30.000 lobbyister, der arbejder i Bruxelles, handler det om at gennemskue EU-maskineriet og være relevante spillere i lovgivningsprocessen. På den måde kan de påvirke politikernes beslutninger til deres organisationer og forretningers fordel.

Af Katinka Klinge Albrectsen

Alt er ved at blive lavet om på kontoret hos Eurelectic. Her er det ikke bygningens ydermure, men kontorernes vægge, der er lavet af glas, så arbejdsmiljøet på kontorerne kommer til at være mere åbent.

”Vi er ved at redefinere os selv”, siger Kristian Ruby. Han står i spidsen for 3.500 el-virksomheder i Europa som generaldirektør for Eurolectic, der lobbyer i Bruxelles på vegne af el-industrien – lige fra de sorte kulselskaber til de innovative vindmøllefabrikanter.

Der arbejder 30.000 lobbyister i Bruxelles, der hver dag mødes i EU-kvarteret på kontorer og cafeer for at diskutere, hvordan de kan influere politikernes beslutninger i EU. Transparency International har opgjort, at 75 procent af lobbyisterne, som EU-Kommissionen mødes med i Bruxelles, er fra den private sektor og repræsenterer erhvervslivets interesser. 18 procent er fra NGO’er, imens fire procent er fra tænketanke.

Det handler om at overbevise politikerne i lobbyen, når de går ind og ud fra møderne i EU-Parlamentet og EU-Kommissionen, forklarer Ruby.

Den gode lobbyist

”Lad os se, hvor meget vi kan hjælpe politikerne. Og så kan det være, at den lovgivning, de laver, i sidste ende kan hjælpe os,” fortæller Ruby om lobbyarbejdet.

Ifølge Ruby har Eurelectic rigtig meget indflydelse på beslutningerne, der bliver truffet i EU. Men på en god måde, fordi de vælger deres kampe med omhu, og sætter ind der, hvor sektorens interesser møder samfundets interesser.

”Vi har et valg. Vil vi være på menuen, eller vil vi være med om bordet en del af tiden? Sagt på en anden måde: Er vi noget, der bliver skåret i stykker og pillet fra hinanden, mens politikerne sidder og fester, eller er vi nogle, der får lov til at sidde med og tale om dagsordenen?” siger Ruby.

Ruby
Kristian Ruby, generaldirektør for Eurelectic.

Europas retning

Og det er en vigtig dagsorden, for det handler om 500 millioner europæeres fremtidige hverdag. EU lovgiver om alt – lige fra frihandelsaftaler og migration til hvilket lys, vi skal læse i, om vi må ryge mentolcigaretter, og længden og bredden på traktorsæderne på de europæiske marker.

”Det er hér i denne her by, at Europas retning bliver defineret. Hvis man vil have indflydelse på den retning, så skal man være her,” siger Ruby. Antallet af registrerede lobbyorganisationer er steget stødt år for år, fordi mere og mere lovgivning bliver bestemt i EU. 58% af al ny lovgivning i Danmark siden 2010 er på den ene eller den anden måde påvirket af EU. Derfor er næsten alle virksomheder til stede for at lobbye.

”Man skal kende alle i denne her by, og man skal have relationer alle steder. Det er en meget væsentlig del af det at være lobbyist. Man skal være udadvendt og ’likeable’ og forstå, hvordan man kan levere værdi for andre mennesker i alle relationer,” siger Kristian Ruby.

The future is Europe

I takt med at Bruxelles er blevet EU’s hovedstad, er der sket store forandringer i den østlige del af byen, der kaldes EU-kvarteret. Fra at have været et velstående boligkvarter med art nouveau-arkitektur, er stilen nu kosmopolitisk med bygninger af stål og glas. Efterspørgslen på kontorlokaler er uendelig, og nye bygninger vokser op overalt.

The future is Europe, er der indskrevet i en stor mosaik tæt på EU-Kommissionen og Det Europæiske Råds bygninger, der ligger omkring Schumanrundkørslen. Et mylder af mennesker bevæger sig rundt imellem de høje glastårne med lange skridt og slips. Jakkesættene varierer i forskellige nuancer af blå og grå, men næsten altid med lyseblå skjorte under blazeren. Der er altid trafik, særligt om morgenen og i frokostpausen.

Der kører 400-500 lovgivningsprocesser i EU på samme tid, som lobbyisterne prøver at følge med i. De skal finde ud af, hvordan de bedst kan påvirke lovgivningen til deres egne virksomheders fordel.

 stemningsbilledebruxeles

Tyren i Bruxelles

På kontoret hos Rud Pedersen, der er et lobbyrådgivningsfirma, står en bronzefigur på en kommode, der forestiller en tyr. Den minder om Wallstreets skulptur af tyren og den buldrende kapitalisme, som dyret symboliserer.

Siden Martin Bresson, der er chef for lobbyrådgivningsfirmaet Rud Pedersen, startede kontoret op i Bruxelles, har de haft rigtig travlt. Men det skal de også have, siger han.
”Ellers er vi ikke profitable, og det er meningen med at lave et firma. Man skal tjene penge på det.”

Et lobbyrådgivningsfirma tjener penge på at være mæglere. Virksomheder betaler lobbyrådgivningsfirmaet for at formidle deres synspunkter ind i det politiske EU-univers. De fleste af Bressons klienter er globale, private selskaber, der ved, at de ikke alene kan få indflydelse på beslutningerne taget i Bruxelles. Derfor bruger de lobbykonsulenter som ham.

”Vi rådgiver vores klienter om, hvordan de er tilstede og relevante i den politiske debat. Det handler om timing og evnen til at lave koalitioner og bygge alliancer,” siger han.

På kontoret giver menneskehøje vinduer en panoramisk udsigt over Bruxelles, der ligger med vekslende parker, kobbertage, bronzestatuer og marmorbygninger. Mennesker vrimler som myrer nede på gaderne, og længere ude skiller horisonten byens glas, stål og beigefarvede mursten fra den ensformige grå himmel.

Bresson
Martin Bresson, chef for kontoret i Bruxelles for lobbyrådgivningsfirmaet Rud Pedersen

Svingdøren fra bureaukratiet til lobbyismen

Martin Bresson flyttede til Bruxelles i 2011 i forbindelse med det danske formandskab for Det Europæiske Råd. Herefter blev han headhuntet af et amerikansk konsulenthus, Fleishmann Hillard, et af de største lobbykonsulenthuse i Bruxelles, fortæller Bresson.

Ligesom Bresson har Kristian Ruby arbejdet inden for murerne i EU-systemet. Ruby arbejdede i EU-Kommissionen for Connie Hedegaard, inden han blev lobbyist for den private sektor.

”Jeg har en viden fra Kommissionen, som jeg bruger i mit nuværende arbejde, hver dag, og som er meget nyttig. Det handler om at forstå det komplekse maskineri. Vi taler om de samme ting, de samme processer, de samme mål,” fortæller Ruby om sit skifte fra EU-Kommissionen til Eurelectic.

Fænomenet kaldes ’Revolving doors’, altså en svingdør, hvor embedsmænd skifter job fra EU’s institutioner og direkte til private virksomheder som lobbyister.

Det kan få alvorlige konsekvenser, mener NGO’en Transparency International EU, fordi politikken kan komme til at tjene erhvervslivets interesser og ikke befolkningernes. Viden og embedsmænd vandrer ind og ud af EU-systemet og den private sektor.

”Når visse industrier påvirker beslutningerne på en sådan måde, at loven ikke længere gavner alle – både industri og borgere – men er til for at forsvare en enkelt branche, så er det urimelig indflydelse,” siger Vitor Teixeira fra Transparency International EU.

Virksomhedslobbyisme bliver professionaliseret og får øget betydning i Bruxelles. Men i sidste ende er det stadig politikerne, der stemmer for eller imod et lovforslag.