Oppositionens chance i Ungarn

Valg i Ungarn: EU-pres og oppositionens chancer

05.04.2018

ANALYSE. Er Orbán sikker på sejr, eller har oppositionen noget at hænge deres håb op på? I samarbejde med Magasinet rØST bringer DEO Krisztina Vas Nørbæk analyse af udviklingen i ungarsk indenrigspolitik.  

Af Krisztina Vas Nørbæk

Den 25. februar skulle der vælges en ny borgmester i den sydungarske by Hódmezövásárhely, hvor den tidligere borgmester døde i november 2017. Det viste sig at være oppositionens generalprøve for, hvorledes man kan alliere sig om én fælles kandidat og besejre Fidesz lokalt. Den uafhængige kandidat Péter Márki-Zay formåede at vinde med en stor margin (57% af stemmerne) over Fidesz’ Zoltán Hegedüs (41%). Partier fra Jobbik på den yderste højrefløj over midterpartiet LMP og helt ud til venstrefløjens demokratiske partier har støttet op om denne lokalt kendte og afholdte politiker. 

Selvom man ikke direkte kan overføre forholdene fra lokalvalg til parlamentsvalget, viste det sig, at det betaler sig for den demokratiske opposition at enes om én enkelt kandidat, der skal stå overfor Fidesz-KDNP’s i de flest mulige valgkredse. Problemet var dog, at Jobbik ikke var villig til at trække sine kandidater for nogen, og LMP ikke ville lave aftaler uden, at Jobbik var involveret.

LMP’s samarbejde med Jobbik skal ikke ses som et udtryk for, at partiet anerkender Jobbiks højreekstremistisk ideologi, men snarere som en strategi til at bringe Fidesz’ kandidater i mindretal. Demokratisk Koalition(DK) og partiforbundet Socialistpartiet-PM har tidligere lavet aftale om en opdeling af valgkredsene 46:60. Det betyder, at de ikke opstiller kandidater mod hinanden i nogle af de individuelle kredse. Dertil er der i enkelte kredse yderligere justeringer, hvor for eksempel i Budakeszi, hvor DKs kandidat trak sig til fordel for LMPs spidskandidat. Man kan forvente, at oppositionskandidater vil trække sig i yderligere kredse for den politiker, der har største chance at udfordre Fidesz.

Vælgersamarbejde

Det ser ud som om, at en stor del af Ungarns befolkning ønsker et systemskifte. En hel del af dem er skeptiske, mange vil gerne gøre en indsats for at det lykkedes, men de er bange for at spilde deres stemme på partier, der efterfølgende viser sig ikke at komme ind. Oppositionens stemmer er fordelt mellem mange partier. Eftersom en fuldkommen samordning af kandidaterne ikke er lykkedes indtil videre, opstår der et ønske om at vide mere i de enkelte kredse: hvilken af kandidaterne har sandsynligvis den største chance for at vinde. Vælgerne viste ifølge meningsmålinger en stor vilje til at stemme på andre partiers kandidater i de enkelte kredse, hvis vedkommende kan besejre Fidesz’ kandidat.  ”Közös Országért Mozgalom” (Bevægelse for et Fælles Land) stod i spidsen for at finansiere meningsmålinger og udbrede dem på nettet. Den førnævnte Márki-Zay har også sat sig for at informere borgerne, men hans resultater synes at hælde mod Jobbiks kandidater. 

Skeletter fra Fidesz’ skab

I januar kom det frem, at OLAF har undersøgt offentlige indkøb i Ungarn med særlig fokus på gadebelysningsprojekter i ungarske byer fra 2009 til 2015. Især efter 2012 har de fundet mistanke om systematisk snyd med EU-midler, hvor man på forhånd i konkurrencen har begunstiget det selskab, som var udset til at vinde udbuddet. Denne virksomhed var ELIOS Innovativ Zrt., hvis direktør før 2015 var Orbáns svigersøn, István Tiborcz. Firmaet, som ikke har beskæftiget sig med gadebelysning før i større omfang, har efter sit første projekt i Hódmezövásárhely i 2012 vundet en lang række lignende projekter i andre byer. 

Borgmesteren i Hódmezövásárhely var dengang János Lázár, som nu er minister og leder for premierministerens kontor. Han har selv fortalt offentligheden, at han har samarbejdet med István Tiborcz om belysningsprojektet i byen med et meget godt resultat. OLAF foreslår nu, at der tilbagebetales 13 milliarder forint, på grund af uregelmæssigheder. 98% af disse midler kan knyttes til projekter i Orbáns regeringstid siden 2010. Regeringen har haft viden om OLAFs henvendelse siden oktober 2017, men de forsøgt at fortie det. Det kom frem efter en artikel i Wall Street Journal i starten af januar, og ti dage senere udsendte Ungarns chefanklager en meddelelse om, at de har begyndt at efterforske sagen på ny (allerede i 2015 var disse anmeldt af Ákos Hadházy, men dengang valgte chefanklageren ikke at rejse tiltale, da der ”ikke blev konstateret” nogle uregelmæssigheder).

Andre afsløringer handler om Ungarns nationale sikkerhed. Direkt36.hu har publiceret en historie om de i forvejen kontroversielle ”bosættelses-obligationer” (minister Antal Rogáns ”opfindelse”), som tilbød permanent ophold til udenlandske statsborgere i Ungarn til gengæld for at investere i statsobligationer til en høj rente. Disse obligationer var blevet administreret af internationale selskaber med hovedsæde i ”off-shore” lande. Det kom frem, at kontrollen med ansøgernes baggrund var så lemfældig, at potentielle forbrydere også kunne deltage i programmet. Således har 444.hu og Direkt36.hu afsløret, at to syriske statsborgere med tæt tilknytning til præsident Bashar al-Assad har fået opholdstilladelse sammen med deres familier. Den ene af de to er anklaget af de italienske myndigheder for deltagelse i et internationalt netværk af hvidvaskning, mens den anden står på USA’s 2016-liste over sanktionerede personer, der mistænkes for at støtte Assads system med betydelige midler. LMPs medlem af parlamentets udvalg for National Sikkerhed, Bernadett Szél har forgæves taget initiativ til at få svar på spørgsmål angående disse og andre kontroversielle sager fra de ungarske efterretningstjenester. Fidesz-medlemmerne har imidlertid gang på gang saboteret udvalgets møder ved ikke at dukke op og undskyldt sig med at kalde Szél for en ”Soros-agent”.

EU kritiserer igen den udbredte korruption i Ungarn

ELIOS-sagen er kun én ud af mange, men alligevel betydningsfuld, fordi den er så tæt på premierminister Orbán. Det lykkedes for 24.hu at anskaffe OLAFs rapport, og de har offentliggjort den meget kompliceret historie i en række artikler siden februar. Magyar Nemzet har også publiceret andre historier om korruption i Orbáns nærmeste kreds, så her i valgkampens afsluttende fase kommer der altså nye episoder af ”Orbán-sagaen” frem i oppositionsmedierne. Det statslige nyhedsmedie MTI, de statslige tv- og radiostationer og de regionale dagblade, som alle er loyale overfor regimet, beretter ikke om disse skandaler, eller forklarer dem straks med, at Orbáns gamle ven og nu fjende Simicska Lajos har opdigtet eller fordrejet dem. De antyder, at alt er tilladt (det vil sige også at lyve og fordreje), fordi nu er der ”kampagne”-mode.

EU Kommissionens udvalg for budgetkontrol (CONT) har kritiseret situationen i Ungarn ved sit møde tirsdag den 27. marts. Ingeborg Grässle har fremlagt sin rapport og understregede, at korruptionsniveauet er så højt i Ungarn, og statens gennemsigtighed er så mangelfuld, at den påvirker brugen af EU-midler, hvilket krænker EU's grundlæggende værdier i landet. Derfor er det hensigtsmæssigt at sætte en §7 proces i gang mod Ungarn, som kan føre til at landet mister sin stemmeret i EU. Tidligere har EU-parlamentets Udvalg for Konstitutionelle anliggender var kommet til den samme konklusion.

Pres og trusler

Fidesz-kandidater og talsmænd har i flere omgange luftet deres bekymring over, at hvis ikke regeringen fortsætter, så vil udviklingen i landet gå i stå. De påstår, at oppositionen vil flytte migranter ind i ”tomme lejligheder” og bruge enorme summer på flygtninge og indvandrere. I denne sammenhæng har nogle aktivister ringet hjem til folk, hvor de udgav sig til repræsentanter for LMP og spurgt efter ledige lejligheder til de kommende migranter, med det formål at indgyde frygt i befolkningen. 

Viktor Orbáns kommunikation som følge af afsløringer af korruption er blevet hårdere, og han leverede en ”vagt-i-gevær”-tale til sine tilhængere ved nationaldagen den 15. marts. Hans vigtigste budskab var, at han vil gengælde alle disse angreb efter valget, politisk, moralsk og juridisk. Han brugte ordet ”elégtételt venni” som er et udtryk, man brugte i forbindelse med dueller (svarende til den engelske ”avenge”). Ungarere, der ikke ønsker, at Orbán fortsætter, opfattede talen som en trussel til alle, der ikke støtter ham.

Det er sandsynligt, at Fidesz-KDNP forbund vil høste de fleste stemmer, men det er usikkert, hvad Parlamentets nye sammensætning vil resultere i efter valget 8. april. Fidesz-politikere kæmper indædt for at vinde, for ellers kan mange af dem risikere at blive retsforfulgt, som følge af de nye afsløringer. Nogle meningsmålingsinstitutter mener, at valget er yderst uforudsigeligt, fordi – i modsætning til for 4 år siden – oppositionen i højere grad har kunnet tematisere valgkampen. En høj valgdeltagelse, det vil sige over 65%, kan gavne oppositionen, fordi Fidesz i den igangværende kampagne ikke synes at kunne tiltrække flere vælgere, kun mobilisere de trofaste. Der er flere analytikere, der frygter, at det kommende valg vil blive det sidste forholdsvis frie valg i Ungarn, fordi det er sandsynligt, at en ny Orbán-regering med et eventuelt superflertal kan udvikle sig til en ungarsk pendant til Putins regime i Rusland.

Artiklen blev oprindeligt bragt på Magasinet rØST den 4. april og gengives her med tilladelse.

Du kan opleve Krisztina Vas Nørbæk live på DEOs debatmøde Kan EU rumme Orban? Torsdag den 5. april på Wegeners Gård Vesterbrogade 60A. Kl 17:00-18:30.