Hvad vil vi med bankerne?

31.01.2017

REPORTAGE - KØBENHAVN. Bankernes størrelse er farlig for vores samfund, lød en af konklusionerne fra Oplysningsforbundet DEO’s debatmøde, hvor 120 mennesker var mødt op til debat om bankernes rolle i samfundet.

En ellers helt almindelig hverdagsaften blev lidt mere interessant for de over 120 deltagere, som fyldte Wegeners Gaard og lidt mere til, da Oplysningsforbundet DEO satte bankerne til debat i anledning af deres nye bog, “Hvad vil vi med bankerne?”.

Aftenens debatpanel bestod af hele fem eksperter, samt to opponenter. Lars Pehrson, direktør for Merkur Andelskasse, lagde ud med en skarp kritik af bankernes størrelse: “Det er bedst med diversitet i bankverdenen. Bankerne bliver mere og mere ens, og det går ikke den rigtige vej. Der skal være store, små, lokale, tematiske banker.” Han efterlyste mere debat om bankerne: “Vi mangler en konstruktiv debat om, hvilke banker vi vil have. Der er behov for folkeligt engagement.” Noget tyder på det folkelige engagement er på vej, idet aftenens arrangement var udsolgt, og flere interesserede måtte afvises i døren.  

Bankerne har skabt for mange penge

Rasmus Hougaard Nielsen, økonom og lektor ved CBS kritiserede bankernes udlån til boligmarkedet: “Bankerne har skabt for mange penge på forkerte tidspunkter til forkerte formål. Op til finanskrisen fordoblede bankerne mængden af penge på seks år, og de røg næsten alle sammen ind i boligmarkedet.

Inge Røpke, professor i økonomi ved Aalborg Universitet pointerede, at de mange penge, mange har tjent på værdistigninger på boliger, ikke er tjent gennem arbejde eller har bidraget til produktion og realvækst: “Siden starten af 80’erne har man kunnet tjene mere på at flytte rundt på penge end på reale investeringer. Det at eje noget er ikke et bidrag til den virkelige kage. Men i dag bliver man betalt gennem renter.

Ny regulering er en lappeløsning

Under finanskrisen kom der fokus på, at bankerne havde været for optimistiske med deres udlån, og at bankerne havde haft for frit spillerum. Ifølge Lars Pehrson førte krisen desværre ikke til, at der blev indført den nødvendige regulering: “Ny regulering lapper på problemerne frem for at løse dem. Store banker vurderede selv deres risici før krisen. Det brugte de avancerede rating-modeller til, og det førte til stor sårbarhed. Det problem blev ikke fixet efter krisen. Bankernes reelle risici blev ikke ændret, de skruede bare på deres modeller, så de levede op til de nye krav.

EU’s bankunion rykker – men ikke nok  

EU har som svar på finanskrisen arbejdet med en bankunion, der skal gælde for alle euro-landene og de øvrige EU-lande, der vil tilslutte sig. Kenneth Haar, der er journalist og i mange år har dækket finansverdenen og EU-politik, er dog ikke imponeret.

Ifølge ham, er bankunionen mere et symbol end reel politik og er alt for domineret af bankernes egne lobbyister: “Bankunionen vil stå tilbage som et symbol på, at EU gør noget ved tingene. Den indebærer fælles regler for banker, fælles tilsyn – for at undgå kriser og en fælles mekanisme og fond for opløsning af banker, så store banker i krise ikke bliver et problem for samfundet. Men jeg tvivler på, at noget af de virker, for den finansielle sektor har sat dagsordenen for, hvilken regulering, der diskuteres i EU. Det er frustrerende hvor lidt modspil, der har været.

Brug for folkeligt pres for forandring

Professor i økonomi ved RUC, Jesper Jespersen, var meget skeptisk om muligheden for at undgå en ny finanskrise med det nuværende banksystem: ”Vi lever i en permanent bankkrise. Vi ved det bare kun, når bankerne krakker, og det ved, vi ikke, hvornår de gør – men at de gør det, kan vi være sikre på.

Hertil havde Kenneth Haar et klart bud på et skridt, der er nødvendigt for at komme videre, nemlig opsplitning af de største banker: “Men uden massivt folkeligt pres på politikerne, kommer vi til at sidde fast i den samme suppedas som på finanskrisens tid og i dag. Uden den slags bevægelser kommer vi ingen vegne. Det vigtigste krav er, at få opdelt de store banker i mindre enheder.” Om det folkelige pres kommer, må tiden vise, men aftenens deltagere blev i hvert fald både informeret og motiveret 

Hvad vil vi med bankerne?
3/11 2016
Wegeners Gaard, København
Kl.19-21
Oplægsholdere: Kenneth Haar, Lars Pehrson, Rasmus Hougaard Nielsen, Inge Røpke, Jesper Jespersen

Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet

Logo Stoettet Af Europanaevnet