Hvad vil vi med bankerne?

03.02.2017

REPORTAGE - VEJLE. Der var fyldt godt op, da 30 Vejlensere lagde vejen forbi Vejle Bibliotek for at debattere bankernes rolle i samfundet efter finanskrisen.

En ellers helt almindelig hverdagsaften fik et ekstra lille pift for de 30 Vejlensere, som trodsede sne og frostgrader, og kom til debatmøde om bankernes rolle i samfundet. Aftenens ekspertpanel bestod af Henrik Sørensen, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Jan Bartholdy, finansøkonom og lektor ved Aarhus Universitet samt Ole Bjerg, sociolog ved CBS.

Ole Bjerg, som også er med i Foreningen Gode Penge, der arbejder for en mere demokratisk og gennemsigtig regulering af bankerne, lagde ud med en skarp kritik af bankernes handlemønstre. For som det er i dag, står nationalbanken kun for en meget lille del, af de penge der produceres i samfundet.

Her skal vi altså være vakse ved havelågen, for vil vi have at det er multinationale selskaber som skaber pengene i vores samfund? Det er jeg meget kritisk overfor” forklarede han.

Bankerne forstærker ulighed mellem land og by

Ifølge Ole Bjerg har det meget mærkbare konsekvenser for de enkelte borgere.
Pengene binder samfundet sammen. Private banker er ikke bygget til at tage de samfundsmæssige hensyn som pengeskabelse kræver. Der er nogen uligheder som forstærkes ved det her system,” fortalte han blandt andet.

For eksempel er bankerne med til at forstærke geografiske ulighed. ”Jo længere væk man kommer fra de store byer, jo sværere er det at få kredit. Der er nogen banker der siger, at det vil de ikke. Og når man gør det, så trækker man simpelthen tæppet væk under økonomien.

Stor interesse fra både unge og gamle

Oplysningsforbundet DEO sætter i efteråret fokus på, hvad bankernes spilleregler betyder for det samfund, vi lever i. Med bogen ”Hvad vil vi med bankerne?”, der er skrevet i et forståeligt sprog, samt en lang række debatter i hele landet, håber organisationen på at gøre diskussionen mere nærværende og levende.

Vi vil gerne have den almindelige dansker ind i debatten om bankerne. Med bogen og debatterne spørger vi derfor danskerne om, hvilke krav vi skal stille til vores banker,” fortæller projektleder Sarah Dieckmann fra DEO.

At dømme efter debatten på Vejle Bibliotek, er der håb forude. En af de yngre deltagere, Frederikke Hauschild Clausen, skal skrive SRP om emnet. Hun mener, at det er et vigtigt emne, fordi det rammer os alle – høj som lav.

Det er vores allesammens økonomi det handler om, og vores forudsætninger for at få en fremtid og kunne gøre de ting, vi gerne vil” fortalte hun. ”Vi giver dem vores tillid til, at de kan forvalte vores penge ordentligt. Giver de det tilbage, som vi egentlig søger når vi giver dem vores tillid?”.

 

Hvad vil vi med bankerne?
Dato: 10/11 2016
Vejle Bibliotek
Kl.19-20.30
Oplægsholdere: Henrik Sørensen, Jan Bartholdy, Ole Bjerg

Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet
Logo Stoettet Af Europanaevnet