Brexit-debat og gravøl for NOTAT - København

Debatmøde om Brexit og gravøl for NOTAT

23.01.2017

REPORTAGE KØBENHAVN. I den solbeskinnede gård på Fælledvej 12 var cirka 50 mennesker mødt op for at få et perspektiv på det skelsættende udfald af den britiske folkeafstemning om udmeldelse af EU. Arrangementet omfattede også et farvel til Notat som skriftlig udgivelse, hvilket blev markeret med håndbrygget gravøl.

Dagens ordstyrer, Turid Danielsen, gav en opsummering på den britiske debat forud for folkeafstemningen, der førte til briternes udtrædelse af EU, Brexit. Hun påpegede, at flere EU-landes befolkninger er utilfredse med EU og ikke føler sig repræsenteret af EU’s institutioner og politikere.

Herefter præsenterede hun dagens tre debattører: Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO, Nadja Lundholm Olsen, arbejdsmarkedskonsulent og EU-journalist, Ole Aabenhus.

Kampen mellem hjerne og hjerte

Nadja Lundholm Olsen startede rækken af oplægsholdere. Hun fortalte, hvordan hun havde skrevet både ”nej-talen” og ”ja-talen” dagen forinden, da ingen endnu vidste, hvad udfaldet af den tætte afstemning ville blive.

Hun så den britiske debat som en kamp mellem hjerte og hjerne, hvor hjertet på den ene side var fyldt af frygt for flygtninge og østarbejdere, mens hjernen på den anden side var optaget af økonomiske forhold, landbrugsstøtte med videre.

Nadja Taler

Denne konflikt mellem hjertet og hjernen er ifølge Nadja essentiel for EU’s udvikling, opsummeret i EU’s overordnede mål om en ”evigt tættere union” og mottoet ”forenet i mangfoldighed”. Spørgsmålet er, om hjertet kan følge med til udviklingen, og om den britiske regering og EU’s institutioner lytter til befolkningerne.

Stort arbejde forude

Hvis Storbritannien gennemfører sin udmeldelse af EU, skal et stort arbejde gennemføres. Storbritannien har 80.000 siders lovtekst fra EU, og de skal genforhandle 53 handelsaftaler, som de før havde gennem EU, samt 27 bilaterale aftaler med de øvrige EU-lande. Udover det er der behov for, hvad Nadja betegner som ”parterapi” indenfor adskillige ”parforhold”. Dels mellem England, Nordirland, Wales og Skotland.

Sidstnævnte er vilde med EU og vil måske kræve en ny afstemning om selvstændighed fra Storbritannien for at kunne forblive i EU. Dels mellem ja- og nej-siderne indenfor de to store partier Labour og de Konservative. Dels mellem henholdsvis eliten og middelklassen, og by og land indenfor Storbritannien.

Men også mellem EU og de øvrige 27 medlemslande, hvor EU-kritikere som franske Marine Le Pen, hollandske Geert Wilders og i Danmark Enhedslisten står på spring for at udnytte Brexit til at kræve egne folkeafstemninger om udtrædelse.

EU skal reformeres

Nadja fastslog, at der ligger en stor opgave i at tage ansvar for EU’s fremtid, nogle lande vil måske kræve særaftaler som den Storbritannien fik tilbudt, mens andre gerne vil mere integration. Ifølge Nadja mangler der en fælles vision for, hvor vi skal hen med EU.

Nadja fremhævede betydningen for Danmark, som bliver at vi mister en stærk allieret i EU, da Danmark oftest har ligget på linje med Storbritannien i spørgsmål om sikkerhed, klima og handel. Derudover skønnes det at 13.000 danske jobs i fare, særligt i svineindustrien, som har haft vigtig eksport til Storbritannien.

Sarah Noterer

Ifølge Nadja er der brug for tre elementer for, at EU kommer videre. For det første en fælles vision for og enighed om EU-projektets mål. For det andet bedre formidling af EU, så det kommer tættere på borgerne. Her rettede Nadja en særlig kritik mod EU – parlamentarikerne, som ifølge hende kunne have kvalificeret debatten, men har begrænset deres engagement til et ”P.S. EU er rigtig godt”. For det tredje må der opnås en balance mellem arbejdskraftens fri bevægelighed og arbejdstagerrettigheder, der kan imødekomme problematikkerne om velfærdsturisme, social dumping og flygtninge. Her bliver den store udfordring at finde enighed på tværs af afsender- og modtagerlande, altså de lande, migrerende arbejdere kommer fra og tager til.

Brexit kan åbne debat om demokrati i EU

Herefter blev ordet givet til Ole Aabenhus, journalist og tidligere redaktør for Notat, der satte ord på krise-stemningen ved at citere Tom Kristensens digt ”Angst”, hvori han både frygter og længes mod rædsler som skibskatastrofer, brændende byer og ”et Jordskælv, som kaldtes Guds tugt.” Oles pointe var, at Brexit er straffen for, i så mange år ikke at have gjort noget ved EU’s demokratiske kløft.

Ole Aabenhus

Nadjas sammenligning af debatten som en kamp mellem hjerte og hjerne, blev af Ole fremhævet som en vigtig pointe: Befolkningernes hjerte ikke kan følge med EU-projektet, fordi EU ikke tager højde for befolkningernes behov for og ønske om en identitet.

 Ole citerede Nigel Farage fra ”Leave”-siden for at omtale valgets udfald som en sejr for almindelige og anstændige mennesker imod multinationale selskaber og storpolitik. Hermed kan valget ses som et oprør mod en globaliseret tilværelse. I Eurokrisen og grænsekrisen har EU i hvert fald ikke vist sig som en løsning på globaliseringens udfordringer.

Kriser er til for at blive brugt, hævdede Ole. Brexit som kulmination på EU’s demokratiske krise bør åbne for en diskussion af ”Hvad vil demokrati i Europa sige?”

Ole gav tre bud på områder, der kan løse krisen nemlig transparens, bedre systemer for borgerindflydelse samt kompetencedeling mellem EU og stater, da folk oplever, at EU løber hen over nationalstaten. Ifølge Ole må vi finde en måde at tale om og rumme nationale løsninger, fordi EU er løsningen på mange ting, men ikke alle. Udfordringen skal ikke kun løses i Danmark. Ole opfordrede til samarbejde mellem NGO’er, såsom DEO, på tværs af Europa, og foreslog et Europæisk folkemøde, en ø-lejr eller et højskoleophold, hvor det europæiske demokrati kan udfoldes og diskuteres.

Et splittet EU

Til slut fortalte DEOs sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen om overvejelserne bag lukningen af bladet Notat, til fordel for at lave mere inddragende aktiviteter, der får folk til at bidrage til løsninger. For når magthaverne ikke er kvikkere, må befolkningen på banen med løsninger. Rasmus fremhævede tre synspunkter i Brexit-debatten, som han på forskellig vis er enig i: at EU bestemmer for meget, at EU bestemmer for lidt, for eksempel når det ikke kan tvinge medlemsstater til at efterleve aftaler om fordeling af flygtninge, men også at EU bestemmer forkert.

Rasmus mindede om at EU historisk er udsprunget af Kul- og Stålunionen, der blev baseret på en teknokratisk tanke om, at folket ikke behøvede at forstå samarbejdet, hvis bare det virker. Men med Eurokrisen og flygtninge-krisen står det klart, at EU netop ikke virker, og det leder naturligt til folkelig modstand.

Rasmus Taler

EU's indre marked er baseret på de ”de fire friheder” nemlig fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital, men det er vigtigt at forholde os til hvad vi mener med friheder – hvem er frie og fri for hvad? Ifølge Rasmus er regulering et must for at frihederne bliver af det gode.

Rasmus placerede EU’s kritikkere i tre lejre med meget forskellige kritikker. De venstreorienterede mener, at eliten har kapret magten, og at folket har for lidt indflydelse. De liberale eller borgerlige mener, EU skal rulles tilbage til kun at handle om et frit marked, og taler dermed for deregulering.

Den nationalistiske kritik tager afsæt i en modsætning mellem ”os”, de fornuftige og ”dem”, der ifølge de nationalistiske er nogle ”røvhuller” og dette ”dem” kan enten være flygtninge, østarbejdere, internationale konventioner eller EU. Ifølge Rasmus vil vi i den kommende debat om EU se en kamp mellem disse tre lejre, der kalder på vidt forskellige løsninger.

Til slut tog en deltager der selv havde oplevet Anden Verdenskrig ordet. Han fremhævede fraværet af krige som et af EU's fornemste resultater, fremfor økonomiske målsætninger. I lyset heraf bør det ifølge ham slet ikke være på tale at melde sig ud, og vi bør i stedet tale om, hvordan vi får EU til at fungere. 

Brexitdebat og gravøl for NOTAT
Dato: 24/6 2016
Fælledvej 12, København
Kl.15-17.30
Oplægsholdere: Nadja Lundholm Olsen, Rasmus Nørlem Sørensen, Ole Aabenhus