Er de åbne grænsers tid forbi?

06.02.2017

REPORTAGE - KØBENHAVN. Over 100 mennesker havde lagt vejen forbi Christiansborg for at debattere EU og schengen-samarbejdet i lyset af den europæiske flygtningekrise.

Bjarke Møller lagde ud med at slå fast at grænsekontrol er et tidstab og dermed et produktivitetstab for både erhvervsliv og turister.

Det koster at genindføre grænsekontrol og man risikerer at spilde pengene på noget, der ingen effekt har,” lød det.

Ekspertpanel

Bjarke Møller fortsatte med at understrege, at Schengen er et middel til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. ”Schengen udgør ikke bare et problem, men også en løsning i forhold til sikkerhed og kriminalitet, fordi de gør politiets arbejde nemmere.

Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS fortalte i sit oplæg, hvor skævvredet hun mente debatten om flygtningestrømmen er. Hun påpegede, at de tal der bliver brugt i debatten er ofte misvisende, da internt fordrevne er talt med, men de kommer ikke til EU.

Store flygtningetal udspringer af store og langvarige konflikter, men langt hovedparten af verdens flygtninge befinder sig i lande i syd, ikke i EU og Danmark. Disse lande har taget virkelig mange flygtninge, og der er grænser for, hvor mange flygtninge vi kan bede de lande at tage. Den grænse nærmer vi os.

Menneskerettigheder overtrædes

Herefter fortsatte Nina Nyberg Sørensen med en granskning af de aftaler EU har lavet med omkringliggende lande, for at holde flygtninge ude af EU. Hun understregede, at Tyrkiet-aftalen ikke er ny, men genbrug af den måde EU laver aftaler med andre lande om at kontrollere deres grænser.

Mange af de lande vi laver aftaler med, er langt fra demokratiske og overtræder menneskerettighederne. Det begrænser vores mulighed for at kritisere dem for de forhold, og det er den største politiske omkostning. Vi må tage stilling til, om vores flygtningepolitik skal overtrumfe ting som menneskeretslige principper.

Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen begyndte sit oplæg med at ligge klart ud:

Ja, det ser ud til, at de åbne grænsers tid er ved at værre forbi.

Han argumenterede, at på trods af, at antallet af flygtninge ikke har været overvældende, har de nuværende regler til fordeling af flygtninge ikke duet. Alle de forsøg der er gjort, har slået fejl.

Symptombehandling af flygtningekrise

Man er gået efter symptombehandling i stedet for rodbehandling,” sagde Thomas Gammeltoft-Hansen. Han påpegede desuden, at det er naivt at tro, at mere kontrol løser problemet. Effektiv grænsekontrol kræver, at man kan sende flygtninge tilbage, men modtagerlandene er lige så suveræne som vi er og de stiller store krav til gengæld for at modtage flygtninge.

Som et forsøg på at komme med nogle konkrete tiltag, opstillede Thomas Gammeltoft-Hansen tre vigtige områder, som der skal tages hånd om, hvis vi vil flygtningekrisen til livs: Sikring af lovlige flugtruter, behandling af asylansøgninger i nærområderne og en tilgang, der sikrer rettigheder og muligheder i nærområderne.

Efter pausen kom Holger K. Nielsen fra SF, Rasmus Jarlov fra det Konservative Folkeparti og Victor Boysen fra det Radikale Venstre på.

Holger K

Bedre kontrol med ydre grænser

Holger K. Nielsen startede med at slår fast, at åbne grænser påvirker både flygtningedebat og arbejdskraft:

Åbne grænser er en fordel, men vi skal være opmærksomme på, at arbejdskraftens fri bevægelighed giver udfordringer for vores velfærdssystem.

De ydre grænser var også et varmt emne blandt politikerne. Holger K. Nielsen mente, at der var brug for en bedre kontrol med de ydre grænser, samt en effektivisering af Frontex. Yderligere kom han ind på, at fordelingen af flygtninge i EU på ingen måde var fyldestgørende.

Vi skal have en solidarisk fordeling af flygtninge i EU. Der er en konkurrence mod bunden lige nu.

Europæisk sammenhold skal løse krisen

Formand for Radikal Ungdom, Victor Boysen slog fast, at vi har brug for en ny nøgle til fordeling af flygtninge ud fra hvor ressourcerne er. Asyl skal ikke afgøres af hvilke lande flygtningene kommer til først, men hvor man har ressourcer til at tage imod dem.

Desuden talte han varmt for et mere integreret Europa og ønskede sig, at vi fik et fælles europæisk asylsystem, hvor man kommer til EU og ikke det enkelte medlemsland.

Danmark kan ikke løse flygtningekrisen alene, vi er nødt til at stå sammen i Europa.

Desuden mente Victor Boysen, at vi skal tage flere flygtninge og bruge flere penge på flygtningeområdet, så vi i fremtiden kan undgå lignende situationer.

Spoerger 490X338

Billede: Et spørgelystent publikum var mødt op i Fællessalen på Christiansborg.

Flygtninge kan skabe et nyt klassesamfund

På spørgsmålet om at tage flere flygtninge ind, var Rasmus Jarlov fra det Konservative Folkeparti dog langt fra enig med Victor Boysen.

Han mente, at hvis vi bliver ved med at tage lige så mange flygtninge som hidtil, får vi et etnisk opdelt klassesamfund, hvor vi har store grupper af mennesker, som vi ikke kan integrere. I stedet burde man tage flygtninge direkte fra nærområderne, så vi ikke belønner menneskesmuglere, skaber druknedød i Middelhavet, og skaber et ræs mod bunden i EU.

Vi skal tage så få, at vi kan behandle dem ordentligt og ikke fortsætte ræset mod bunden i europæisk flygtningepolitik.

Ifølge Rasmus Jarlov, er hjælpen i nærområderne heller ikke tilstrækkeligt, og derfor burde man øge bistanden dertil, samt til sikkerhedspolitiske og militære aktioner.

Er de åbne grænsers tid forbi?
Dato: 1/12 2016
Christiansborg, København
Kl.16-18.30
Oplægsholdere: Bjarke Møller, Nina Nyberg Sørensen, Thomas Gammeltoft-Hansen