Er fri bevægelighed også for fattige? - Aarhus

Er fri bevægelighed også for fattige?

05.01.2017

REPORTAGE AARHUS. 80 mennesker trodsede vinterregnen i Aarhus for at blive klogere på EU’s fri bevægelighed, hvor DEO inviterede til debat i det nye kulturhus og bibliotek, DOKK1. Der var oplæg fra arbejdsmarkedskonsulent Nadja Lundholm Olsen.

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, introducerede aftenens problemstilling: Hvordan regulerer man et europæisk arbejdsmarked, når der skal være fri bevægelighed? Den fri bevægelighed har nemlig medført bekymringer om velfærdsturisme og den såkaldte ’brain drain’ i nogle europæiske lande.

Salen

DEO's sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen introducerede aftenens problemstilling

Aftenens oplægsholder, arbejdsmarkedskonsulent Nadja Lundholm Olsen, tog udgangspunkt i krydsfeltet mellem arbejdskraftens fri bevægelighed og arbejdstagerens rettigheder. Nogle af de emner, der optager danskerne for øjeblikket er bekymringen om social dumping, velfærdsturisme, retsforbeholdsafstemningen og flygtningekrisen.

Det er alle emner, der handler om mennesker og dermed også om arbejdskraft. EU har udviklet sig meget ad hoc siden Kul- og Stålunionen, men måske har man nået grænsen nu? Da EU opstod var det en samling af meget homogene lande, mens det nu er en gruppe lande med meget forskellige arbejdsmarkeder, velfærdssystemer og værdier. Ifølge Nadja mangler der en fælles EU-vision og en mere politisk og social union.

EU bekæmper fattigdom

EU har kun mulighed for at supplere medlemsstaternes indsats på social- og beskæftigelsesområdet. Dermed er det svært at lave fælles regler, når alle medlemslandene skal blive enige om ny politik. Med EU2020-strategien har EU alligevel taget nogle initiativer til bekæmpelse af fattigdom og arbejdsløshed.

EU har også bebudet en mobilitetspakke. Den er dog blevet udskudt pga. den britiske folkeafstemning. Vurderingen er, at det i bedste fald kan tage op til 7 år før denne pakke er implementeret i EU’s medlemslande. Samtidig trænger både udstationeringsdirektivet og forordningen om social sikring til at blive opdaterede, men internt i EU kan man ikke blive enige om, hvordan det skal gøres. 

Spørgsmål 1

Flere unge studerende var mødt op for at blive klogere på EU's fri bevægelighed

Storbritannien og flere af de nordeuropæiske lande stejler over velfærdsturismen og ønsker at begrænse det europæiske samarbejde. Spørgsmålet er hvad vi gør, når der efterhånden er så mange lande, der er kritiske over for, hvordan EU-samarbejdet foregår. Ifølge Nadja er nogle af de mulige scenarier, at vi kommer til at se mere EU-integration, mindre EU eller muligvis et EU i flere hastigheder, hvor landene grupperer sig efter, hvor meget samarbejde de ønsker.

Fattige mangler rettigheder

Herefter var det tid til spørgsmål fra salen. Indledningsvis blev der spurgt, hvem den fri bevægelighed egentlig er for. Hertil svarede Nadja, at den er lavet for arbejdskraften. Det har aldrig været tanken at EU skulle være én stor social forsørger – i stedet er det meningen, at arbejde skal være vejen ud af fattigdom. Dano-sagen har vist, at fattige uden arbejde ikke har nogen rettigheder i et andet EU-land. EU må dog ikke diskriminere andre EU-borgere. Udenlandske borgere har ret til de samme ydelser som de, der bor i det land, man rejser til.

Der blev også spurgt ind til reglerne om, at man i en periode kan tage dagpenge med sig til udlandet. Hertil svarede Nadja, at det er muligt at opholde sig i et andet EU-land og søge arbejde i 3 mdr. med sine dagpenge fra en a-kasse i Danmark. Hvis man ikke har fundet arbejde i den periode, må man tage hjem igen.

Mange østarbejdere oplever dog omvendt at komme til Danmark og få arbejde, men ikke en kontrakt, og derfor opholder de sig i princippet ulovligt i landet. En tilhører ville vide, hvilken rolle fagforeningerne kan spille ift. at integrere folk på arbejdsmarkedet. Nadja fortalte at 3f bl.a. har lavet deres hjemmeside på tre forskellige sprog og gør en opsøgende indsats på forskellige arbejdspladser.

Den danske model er udfordret

Den danske model er i høj grad udfordret af den fri bevægelighed. Derfor har arbejdstager- og arbejdsgiver-organisationerne et stort ansvar her. Nogle bygherrer er også selv gået aktivt ind i informationsindsatsen, fordi man oplever en stor udfordring i at informere om den danske model. Ifølge Nadja er det vigtigt, at vi fastholder den danske model, men arbejdsmarkedets parter skal oppe sig. Vi bliver nødt til selv at tage ansvar, når EU ikke gør det.

Nadja sluttede på en positiv note med at fortælle, at der i Danmark er et kæmpe boom i infrastruktur, og vi kommer til at mangle teknikere og håndværkere. Danmark kan dermed afhjælpe arbejdsløsheden rundt omkring i Europa blandt denne faggruppe. Samtidig anerkendte Nadja også de positive effekter EU-samarbejdet har haft. EU er et rigt område pga. det indre marked, og den handel vi har med hinanden. EU har også gjort meget for barselsregler og ligestilling for mænd og kvinder. Noget vi ikke har mærket så meget til i Danmark, fordi vi i forvejen har god lovgivning her. 

Salen 2

Aftenens deltagere lyttede og havde mange spørgsmål til aftenens oplægsholder Nadja Lundholm Olsen

Er fri bevægelighed også for fattige?
Dato: 1/2 2016
Dokk1, Aarhus
Kl.17-18.30
Oplægsholder: Nadja Lundholm Olsen