Flygtninge – Hvor findes løsningen? - København

Flygtninge – Hvor findes løsningen?

11.01.2017

REPORTAGE KØBENHAVN. På en smuk forårsdag havde 50 mennesker valgt at møde op til DEO’s debatmøde om den europæiske flygtningekrise og hvilke muligheder EU har for at løse krisen. Blandt hovedemnerne var krigen i Syrien, Dublin-forordningen og Schengen-samarbejdet.

Oplægsholderne ved aftenens debat var journalist og temaredaktør på NOTAT’s udgivelse om den europæiske flygtningekrise, Lise M. Schilder og integrationskonsulent ved Dansk Flygtningehjælp, Mobin Hossaini.

Aftenens ordstyrer var sekretariatsleder i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, der efter en kort præsentation af debattens tema gav ordet videre til Mobin Hossaini.

Mobin kom selv til Danmark som ung flygtning i 2001 fra Afghanistan, og kunne med sit indgående kendskab til krig, vold og terror berette om flugten fra Afghanistan til Danmark. Det var en langvarig og besværlig rejse, der blandt andet førte ham gennem Ungarn og Bulgarien – Som mange flygtninge fra Syrien også passerer igennem i dag.

Mobin’s historie rummede elementer, som også har fyldt meget i medierne i den nuværende flygtningesituation, nemlig den hårdhændede behandling som flygtningene får af det bulgarske politi, som ifølge Mobin ikke skelner mellem børn og voksne og hvor man risikerede både tæsk og døden.

Mobin 1

Dernæst blev det Lise M. Schilder’s tur til at holde oplæg om den aktuelle flygtningesituation.

Dublin-forordningens død

Lise Schilder lagde ud med at fortælle om de to løsningsmuligheder, der traditionelt har været på flygtningeområdet i EU – lovgivning og grænsekontrol.

Lovgivningsmæssigt har der været Dublinforordningen, som skulle løse flygtningekriser. Den blev vedtaget i 1990, men trådte først i kraft i 1997. Formålet med Dublinforordningen er blandt andet, at en asylansøger skal søge asyl i det første EU-land, som vedkommende rejser til, og dermed er det også det land, som skal behandle asylansøgningen.

Lise Schilder Oplaeg

En asylansøger kan heller ikke søge asyl i flere lande, og vil blive sendt tilbage til det første EU-land. Dog har forordningen siden vedtagelsen ikke fungeret fejlfrit, og Schilder forklarede udviklingen i Dublin-forordningen, som i dag hedder Dublin III-forordningen og trådte i kraft i 2013.

Denne tredje udgave fungerer dog heller ikke optimalt på grund af dårlig implementering, og Schilder fortalte, at Kommissionen i år 2016 har foreslået at lave den om igen, så de lande, der ønsker at være med i Dublin-forordningen, også skal være med i en automatisk fordeling af asylansøgere. 

Status på Schengen og aftalen med Tyrkiet

Lise berettede også, hvordan grænsekontrollen i EU har udviklet sig. For eksempel lavede Spanien i 1990´erne en aftale med Marokko om at nedsætte vagter, der kunne forhindre asylansøgere i at komme til Spanien. Et andet eksempel er fra 2004-2010, hvor EU havde en aftale med Gaddafi i Libyen om at der i Libyen skulle oprettes detentionscentre for asylansøgere.

Da borgerkrigen i Libyen brød ud, droppedes aftalen dog. Der har desuden været aftaler med Italien, Tyrkiet, Grækenland og Bulgarien.

Herefter fokuserede Lise på EU's aftale med Tyrkiet. EU har givet Tyrkiet 6 mia. euro indtil 2018 til en eller anden form for beskyttelse af flygtninge i Tyrkiet. Desuden er aftalen også, at alle de, der rejser fra Tyrkiets kyst til Grækenland, bliver sendt tilbage til Tyrkiet.

Krisen og løsningen

Herefter var der spørgsmål fra salen. Der var blandt andet stor interesse for kriseaspektet og løsningsaspektet. Til kriseaspektet gik spørgsmålet, om ikke man også kan kalde flygtningekrisen for en racismekrise.

Spoergsmaal Fra Deltager

Hertil kunne Mobin svare, at man skal tænke på, hvordan krisen er opstået, og at den opstod med krig. Hvis man stopper krigen, hvorfor skulle man så overhovedet flygte? Lise kunne tilføje, at mange frygter at flygtningene kommer med en muslimsk tro og vil lave Europa om. Og at man bliver nødt til at tage folks bekymring seriøst, for at kunne komme videre til en løsning.

I forhold til løsningsaspektet mente Mobin ikke, at det som sådan var en fejl at gå militært ind i Afghanistan for at fjerne Taliban, men at der ikke blev gjort nok for at opretholde fjernelsen. Lise mente, at militær indgriben ikke nødvendigvis hjælper, hvis der ikke samtidig fokuseres på også at forhandle sig frem til en løsning.

Til slut fik hver af de to oplægsholdere en sidste kommentar. Lise Møller Schilder mente, at det ikke kun er EU, der skal være enige om en fordeling, men at der skal være en overordnet styring. Ellers skal Dublinforordningen laves om, og både det regionale og globale aspekt skal fungere. Mobin Hossaini påpegede, at når krigen slutter, er der jo ikke nogen grund til at flygte. Man skal tænke på, hvor problemerne stammer fra. Og det er krigen. 

Flygtninge - Hvor findes løsningen?
Dato: 31/3 2016
Møderiet, København
Kl.17-18.30
Oplægsholdere: Lise M. Schilder, Mobin Hossaini