Har EU en fremtid?

26.01.2017

REPORTAGE AARHUS. 60 undervisere fra hele Jylland var 21. september 2016 kommet til VUC Aarhus på en solskinsdag, for at blive klogere på EU's fremtid og de store visioner for samarbejdet og for at få input til formidling af EU-undervisning til deres elever.

Rasmus Nørlem Sørensen, Sekretariatsleder i DEO holdt oplæg om EU’s fremtid og håndteringen af flygtninge, stigende utilfredshed bl.a. de europæiske befolkninger.

EU har ikke bare en krise, men flere:

Sikkerhed og terrortrussel

Flygtningekrise

Økonomisk krise

Demokratisk krise

Kriserne har givet udslag i generel utilfredshed i store dele af Europa og været årsag til Brexit.

Mange forskellige baggrundsvariabler på Brexit, det kan bruges i undervisningen. Det samme gælder for tal på utilfredshed i de forskellige medlemslande, både når det gælder økonomi, arbejdskraft, flygtninge. Det er bemærkelsesværdigt at UK ikke ligger i top på utilfredshed med EU.

500Xrasmus

For at undervise i EU må man kombinere det teoretiske med en mere jordnær og praktisk tilgang.

Hvilken retning går EU i nu?

Junckers tale slog fast, at der skulle findes konkrete løsninger i forhold til arbejdsløshed, retfærdighed, et socialt indre marked og løndumping. Til gengæld ville han også have mere fælles forsvar. Rasmus analyse var, at det handler om, at EU nu mangler et nyt fælles projekt. Her kan forsvar bruges til at give borgerne tryghed fra terror. Det kunne også handle om at Frankrigs våbenindustri skal bruge vækst.

Man kan også diskutere og spekulere i, hvem der skal tegne EU’s fremtid.

Fransk-tysk

Visegrad

Sydeuropa

En anden mulighed er, at vi vil se et EU i flere hastigheder, som en nødvendighed for at sikre fortsættelsen af EU-samarbejdet. Flere store medlemslande står overfor valg og må finde nogle løsninger, de kan sælge til deres befolkninger.

Man kan med fordel lave et log-in til EU-kommissionens News Room: http://europa.eu/newsroom/home_en

Her ligger taler, videoer og baggrundsmateriale. Masser af materiale til undervisning.

Man kan desuden abonnere på nyhedsbrevet. Man kan ligeledes tage udgangspunkt i Mikkel Vedby Rasmussen i P1 Orientering og Ræsons temanummer fra marts 2016 eller Notats temanummer fra juni 2015.

EU’s håndtering af flygtningekrisen

Journalist Lise Møller Schilder holdt oplæg om EU’s håndtering af flygtningekrisen.

Hun gav et historisk perspektiv over FN’s flygtningekonventioner, Dublinforordningen og Krigen i Jugoslavien, som skabte Europas sidste store flygtningekrise.

500Xlise Schilder

Dublinforordningen træder i kraft i 1997 og fastslår, at det første land man ankommer til skal behandle asylansøgningen. Der kommer også en række domme fra Menneskerettighedsdomstolen, der giver flygtninge flere rettigheder. Forordningen ændres flere gange, men lægger stadig ansvaret på de sydeuropæiske modtagerlande. I 2014 kom en vigtig afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen om at børnefamilier ikke må sendes tilbage til Italien. Den udhuler yderligere Dublin-forordningen.

Det er meget svært for flygtninge at gennemskue reglerne og medlemslandene forvalter reglerne forskelligt og håber at flygtninge vil vælge andre lande.

EU har fordelt flygtninge to gange før med hjælp fra USA, men der er ikke international støtte denne gang og presset ligger på EU alene.

EU’s reaktioner

EU har besluttet at omfordele 160.000 asylansøgere, der allerede findes i EU. Men det går ekstremt langsom. Kommissionen er kommet med forslag til et nyt fordelingssystem, der skal behandle flygtninge ens. Men det er meget usikkert om der kan skabes enighed om det.

Alle lande kan blive enige om stærkere ydre grænsekontrol. Grækenland og Bulgarien er de mest udsatte grænser. Der er lavet en række aftaler med tredjelande (Marokko, Libyen og Tyrkiet) om at forhindre flygtninge i at komme til EU. Disse lande har ikke underskrevet flygtningekonventionen.

Aftalen med Libyen skabte store lejre med frygtelige forhold indtil aftalen fald med Gaddafis død. Mange håber på, at situationen i Libyen, så man kan lave en ny aftale.

Aftalen med Tyrkiet er meget kompliceret og fastslår at man kun kan søge asyl, hvis man ikke er illegal og ikke er fra Syrien. Aftalen er midlertidig og meget usikker lige nu. Den løser ikke problemet.

Reglerne bliver ikke overholdt i de lande, hvor presset er størst (i Bulgarien er de brutale og umenneskelige). De andre medlemslande accepterer overtrædelser fordi de ikke vil lave regler der fordeler presset.

Lise Møller Schilder afsluttede sit oplæg med en række debatspørgsmål til løsninger på flygtningekrise og fordeling i EU og slog fast at Danmark reelt er en del af EU’s flygtningepolitik.

Undervisningshæfte: ”Når unge må flygte”

Julie Kjærgaard fra Dansk Flygtningehjælps Ungdom fremlagde deres undervisningsmateriale om unge på flugt. Materialet fortæller om tre unge flygtninge fra Syrien, Iran og Congo. Materialet forklarer og konkretiserer begreber og giver historisk kontekst samt en række landefortællinger.

500Xjulie Kjaergaard

DFUNK Outreach har også et ungt frivilligekorps, der holder oplæg på skoler i hele landet. De har fire forskellige oplæg til gymnasier og ét til folkeskoler. Underviserne er trænede i didaktik og opdaterede på data og den politiske situation. Undervisningen tager som regel 2x45 min. Tilbuddet er gratis. (se slides for kontaktinfo)

Paneldebat med politikere

Her deltog MEP for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen, forhenværende MEP for Junibevægelsen, Jens-Peter Bonde samt Poul Elmegaard, regional chef for Europabevægelsen.

Bendt Bendtsen startede ud med at dele sin bekymring om at yderfløjene i Europa går frem. Man beskytter sig selv i nationalstaterne og er enige om at Bruxelles er kernen til alle problemer. EU kan ikke mere, end man kan blive enige om i fællesskab. Og lige nu kan man ikke blive enige om ret meget.

Bendt Bendtsen var oprørt over, at Rådet har besluttet at EU’s handelsaftale med Canada (CETA) skal ratificeres i alle de nationale parlamenter. Det risikerer at spænde ben for en rigtig god aftale med et land, der ligner os meget. Handelsaftaler med Canada og USA (TTIP) ville kunne sætte standarten for verdensmarkedet.

Der er ingen alternative måder at løse grænseoverskridende problemer som klima, flygtninge og marked. Her hjælper enhver er sig selv nok mentaliteten ikke nogen, det kræver et fællesskab i EU.

Bendt Bendtsen afsluttede med at sige, at der er et problem med det indre marked, hvor nogle brancher oplever at blive presset på løn og arbejdsvilkår eller at deres jobs forsvinder til andre lande. Det er vi nødt til at finde nogle løsninger på.

Brexit, handel og flygtninge

Jens Peter Bonde startede sit oplæg med at sige, at han ikke tror på en ren Brexit. ”Jeg ved af erfaring hvad der sker når man ikke fortæller den fulde sandhed i valgkampe. Og det gjorde leave-kampagnen ikke. De lovede folk mange penge der ikke er der”, sagde han. Derfor tror han, man vil ende med at forsøge at finde en ordninger, der alligevel vil tillade Storbritannien at blive i EU.

500Xpanel

Han pointerede også, at der skal nye mekanismer til, for at få EU's økonomi tilbage på sporet. Det er ikke let, men det er muligt.

Jens Peter Bonde troede ikke på, at man kan løse flygtningeproblematikken med tvang. Medlemslandene vil aldrig finde sig i tvangskvoter. Der skal gulerødder på bordet. EU skal oprette en fælles fond, der kan finansiere udgifterne ved at integrere flygtninge.

Man kan integrere flygtninge, hvor man, som eksempelvis på Lolland gør det til en god forretning at integrere dem. Man kunne forestille sig at det blev så økonomisk attraktivt, at kommuner konkurrerede om, at skabe de bedste integrationstilbud osv.

En stort problem i forhold til migration er EU's handelsbarrierer, der gør det vanskeligt for mange fattige lande, at komme ind på det europæiske marked. Det er klart at hvis ikke de kan sælge deres produkter, så så er det svært at skabe udvikling. Og fattigdom skaber migration.

Et andet problem i dag er den utilfredshed der gør sig gældende i hele EU, og som kræver at der gøres noget ved arbejdsmarkedet. Man kunne f.eks. forestille sig en mekanisme til at kontrollere inflow i visse lande. Det kunne godt fungere, hvis mekanismen kun gælder arbejdskraft.  

Jens-Peter Bonde afsluttede med at sige, at vi skal have et andet slags nærhedsprincip i EU. Reglerne skal gøres frivillige, så der kan tages lokale hensyn. Det skal kun være regler der håndtere grænseoverskridende problemer der er bindende.

Endelig skal EU gøres mere demokratisk:

Al lovgivning skal vedtages i nationale parlamenter eller EU parlamentet. (Ingen delegerede retsakter)

De nationale parlamenter skal inddrages mere.

Vælgerne skal inddrages mere

Direkte valg af kommissærer vil eksempelvis gøre at flere stemmer, og sikre et vælgerne kan stille deres politikere til ansvar for de beslutninger de tager i EU.

Poul Elmegaard startede med atopridse Europabevægelsens historie. Det er en tværpolitisk bevægelse, der startede i 1947. De var med til at starte Europarådet. De går ind for EU fordi de mener der aldrig mere skal være krig i Europa. Poul Elmegaard fortalte at de hellere slås ved forhandlingsbordet. Han pointerede også, at er vigtigt at huske historien, så den ikke gentager sig. Det kræver at vi finder fælles løsninger på de problemer vi står overfor.

EU har bevidst sit værd siden 2. verdenskrig.Det er tankevækkende at vi stod i knæ efter krigen. Og nu vil alle hertil.

Det er Europabevægelsens mål at fjerne myter om EU. Danmark er ikke en ø. Vi er afhængige af andre lande. Europa står overfor voldsomme udfordringer. Hvis ikke vi står sammen bliver Danmark som et lille land kørt over. Europabevægelsen mener grundlæggende, at EU er en bragende succes. Hvis ikke vi havde EU skulle det straks opfindes.

Ny lærebog: ”EU’s svære fællesskab” ved Jacob Langvad

EU-korrespondent, Jacob Langvad fortalte om sin nye bog. Han pointerede, at EU er ikke statisk men dynamisk, det viser den seneste udvikling. Der er masser af dramaer at tage fat i, men også meget stor vilje til at holde sammen på projektet, både fra embedsmænd og politikere.

Dramaer i EU

500Xjacob Langvad

Profeten: EU forsøger at forholde sig til indvandring, Terror og sikkerhed er store spørgsmål, der optager befolkningerne i hele EU.

Dukkemesteren: Putins Rusland og krisen i Ukraine. En påmindelse om den ”bløde” magt, som EU har gjort brug af er truet af en hård omverden. EU har fået fjender.

Robin Hood: Magrete Vestager har aggressivt gået efter skattesnydere og multinationale. Hun insisterer på retfærdighed og er god til at kommunikere sit budskab, meget bedre end Danmarks tidligere Kommissærer. Tidligere konkurrencekommissærer har i højere grad gået efter kompromiset, men Vestager har gået efter de store politiske sejre.

Outsideren: Brexit. Debatten er gået fra at være abstrakt til at være konkret. Nogle tager et markant valg om at træde u. Der kunne man spørge, om Danmark skulle gøre det samme og om hvilken aftale briterne vil få. Vi har allerede diskussionen i Danmark, den kunne man godt udfolde mere. Globaliseringen gør situationen kompliceret. Det viser japanernes udmeldinger om at de forventer at deres investeringer i UK bliver beskyttet i en fremtidig aftale med EU.

Præsentation af undervisningsmaterialer

Hvordan laver man engagerende undervisning om EU’s fremtid?

EU-oplysningen, Altinget, Vores Europa og DEOundervisning præsenterede inspiration, øvelser og et nyt rollespil til EU-undervisning.

Vores Europa har snakket med unge mennesker i hele Europa, og deres historier udgiver de i en ny bog: De laver også massevis af foredrag og workshops. Målet er, at den unge generation skal tage ejerskab over Europas fremtid. Det er ikke nok at beslutninger kun går oppefra og ned, den skal også gå den anden vej. 

Publik

Forfatterne har rejst rundt og boet hos og talt med mange unge europæere. EU har faktisk ikke fyldt så meget, der skal fyldes noget ind i den skal, som EU er.

Fordelen med projektet er, at det er nemmere for unge mennesker at identificere sig med andre unge. Bogens udgangspunkt er den personlige historie, men har gennem priser givet adgang til de høje politiske luftlag. Der kommer en lærervejledning som tillæg til bogen. I mellemtiden kan bogen bruges som levende rapporterende skildringer, der kan give udgangspunkt for debat. Forfatterne skræddersyer gerne oplæg/forløb efter underviseres ønsker.

Mere info kan fås på: voreseuropa.dk

Folketingets EU-oplysning kan også bruges som inspiration og informationskilde. Der kommer også en stor høring om EU’s fremtid i efteråret.

Altinget har en EU-guide, som man med fordel kan bruge: www.altinget.dk/eu-guide

DEOundervisning har også temapakker om bl.a. Brexit og flygtninge.  Pakkerne er en slags synopsisgrundlag til undervisningen. Der er i alt ca. 35 forskellige tema-pakker.

DEOundervisning er også ved at udvikle et rollespil, hvor elever skal diskutere EU’s fremtid og agere de forskellige spillere i EU-systemet (og der spilles om guldkarameller!).

Det er udviklet til grundskole, men der kommer en udgave til gymnasier også.

Fri bevægelighed og velfærd 

Trine Lund Thomsen, forsker i integrationsprocesser ved Aalborg Universitet

Trine pointerede at der både er bekymrende tendenser i EU og mange positive bidrag, som sjældent når frem til mediernes søgelys. Hun gennemgik en række vilkår for arbejdsmobilitet, som er en fundamental rettighed i EU-projektet. Folk rejser som regel pga. arbejdsløshed og tallet er temmelig lavt på EU-plan (3,4% af arbejdsstyrken). Den vandrende arbejdskraft fra øst har høj beskæftigelsesfrekvens og bidrager til destinationslandets økonomi. (se slide)

Tilgang af central- og østeuropæisk arbejdskraft steg i forbindelse med øst-udvidelsen, fald under krisen og er nu stigende igen. DK har flest arbejdere fra Polen og Rumænien og der er hovedsageligt tale om forholdsmæssigt unge mennesker. Mange vælger at blive boende og integrere sig. Opdyrkningen af relationer og information øger bevidstheden om rettigheder og man begynder at stille krav. Derfor ser man bl.a. at rumænere har overtaget de jobs, som polakker havde før.

Udfordringer eller muligheder for velfærd:

Velfærdsturisme er mere en myte end et reelt problem. Mobile arbejdstagere bidrager potentielt til samfundet. Velærdschauvinisme er et resultat negative diskurser.

Trine sluttede af med at skitsere nogle problematikker omkring social dumping. Problemerne ligger hovedsageligt i udstationering. Disse arbejdstagere er ofte ikke klare i statistikkerne, da de ikke bliver registreret i destinationslandet.

For at sikre EU’s fremtid må der skabes meres solidaritet og tages højde for forskelligheder i medlemslandene på arbejdsmarkedsområdet. 

Føderalisme, intergovernmentalisme eller EU i flere hastigheder

Jens Blom-Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet kom med en mere teoretisk diskussion af hvordan EU kan organiseres anderledes end i dag.

Indgangsviklingen til hans forskning er samspillet mellem EU og medlemsstater. 

Jens startede med at gennemgå de klassiske teorier:

Neofunktionalisme (Haas): integration (magt og dynamik) kommer fra institutionerne i Bruxelles

Mekanismer: Funktionelt -, politisk og institutionelt spill-over skaber integration

Liberal Intergovernmentalisme (Moravcsik): Dynamik og beslutninger kommer fra medlemsstaterne.

Mekanismer: Nationale præferencedannelser (nationale spillere, son f.eks. tysk industri), Forhandling, institutionelle valg

Fokus: Traktatforhandlinger

Afslutningsvis opridsede han de nye tendenser:

Den nye intergovermentalisme: det er medlemslandene, der driver værket. De finder andre løsninger end de traditionelle. Det uformelle møde i Bratislava er et eksempel på den tendens.

Den nye supranationalisme: Fokus på styrkede supranationale institutioner. Eksempler er Lissabontraktaten, finanspolitisk samordning, ydre grænser, ECB og Bankunion. Forklaringen på udviklingen skal findes i spill-over fra fri bevægelighed.

EU i flere hastigheder?

Det er tydeligvis den vej, det går. Vi er allerede godt i gang og det behøver ikke være meget besværligt. Se f.eks.; danske forbehold, retlige anliggender, euro, sommerhuskøb i andre EU-lande.

Programmet:

Ny lærebog: "EU's svære fællesskab"
Inspiration og fortællinger om EU og læring ved forfatteren Jacob Langvad

EU, fri bevægelighed og velfærd
Oplæg ved Trine Lund Thomsen, lektor ved Aalborg Universitet

Føderalisme, intergovenmentalisme eller EU i flere hastigheder
Oplæg ved Jens Blom-Hansen, professor ved Aarhus Universitet

EU's fremtid i lyset af Brexit
Oplæg ved Rasmus Nørlem Sørensen, EUekspert DEO

EU's håndtering af flygtningekrisen
Oplæg ved Martin Lemberg-Pedersen, Professor ved Aalborg Universitet

Præsentation af undervisningsmaterialer
Hvordan laver man engagerende undervisning om EU's fremtid? Få inspiration, øvelser og et nyt rollespil til din undervisning fra DEOundervisning, Altinget, EU-Oplysningen og Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Paneldebat: Visioner for Europas fremtid
Debat med Bendt Bendtsen (MEP, konservative), Jens Peter Bonde (forhenværende MEP, JuniBevægelsen) og Poul Elmegaard (Europabevægelsen)

Har EU en fremtid?
Dato: 21/9 2016
VUC, Aarhus
Kl.10-16

--------------------------------

Du kan finde vores gratis undervisningsmaterialer, der understøtter konferencens temaer, og er produceret med støtte fra EU-puljer, Undervisningsministeriet, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Europa-Nævnet her:

WWW.UNDERVISNING.DEO.DK

 

Du kan læse mere om Jacob Langvads bog på Forlaget Columbus' hjemmeside:

Samfundsfag: EU's svære fællesskab

 

Powerpointsene fra dagens indlæg:

EUs fremtid i lyset af Bexit ved Rasmus Nørlem Sørensen

EU's håndtering af flygtningekrisen ved Lise Møller Schilder

Ny lærebog: "EU's svære fællesskab" ved Jacob Langvad

Fri bevægelighed og velfærd ved Trine Lund Thomsen

Føderalisme, intergovernmentalisme eller EU i flere hastigheder ved Jens Blom-Hansen

 

Powerpointsene fra dagens præsentation af undervisningsmateriale:

EU-Oplysningen

Dansk Flygtningehjælps Ungdom

Link til Altingets EU-guide 

Link til Vores Europa