Har EU en fremtid?

27.01.2017

REPORTAGE KØBENHAVN. 70 undervisere fra hele Sjælland var 27. september 2016 kommet til det smukke Ørestads Gymnasium for at blive klogere på EU's fremtid og de store visioner for samarbejdet og for at få input til formidling af EU-undervisning til deres elever.

Rasmus Nørlem Sørensen, Sekretariatsleder i DEO holdt oplæg om EU’s fremtid, håndteringen af flygtninge og stigende utilfredshed bl.a. de europæiske befolkninger.

EU har ikke bare en krise, men flere:

- Sikkerhed og terrortrussel

- Flygtningekrise

- Økonomisk krise

- Demokratisk krise

Kriserne har givet udslag i generel utilfredshed i store dele af Europa og været årsag til Brexit.

Der er mange forskellige baggrundsvariabler på Brexit, der kan bruges i undervisningen. Det samme gælder for tal på utilfredshed i de forskellige medlemslande, både når det gælder økonomi, arbejdskraft, flygtninge. Det er bemærkelsesværdigt, at Storbritannien ikke ligger i top på utilfredshed med EU.

For at undervise i EU må man kombinere det teoretiske med en mere jordnær og praktisk tilgang.

Hvilken retning går EU i nu?

Junckers tale slog fast, at der skulle findes konkrete løsninger i forhold til arbejdsløshed, retfærdighed, et socialt indre marked og løndumping. Til gengæld ville han også have mere fælles forsvar. Rasmus’ analyse var, at det handler om, at EU nu mangler et nyt fælles projekt. Her kan forsvar bruges til at give borgerne tryghed fra terror. Det kunne også handle om at Frankrigs våbenindustri skal bruge vækst.

Man kan også diskutere og spekulere i, hvem der skal tegne EU’s fremtid:

- Frankrig-Tyskland

- Visegrad

- Sydeuropa

En anden mulighed er, at vi vil se et EU i flere hastigheder som en nødvendighed for at sikre fortsættelsen af EU-samarbejdet. Flere store medlemslande står overfor valg og må finde nogle løsninger, de kan sælge til deres befolkninger.

Undervisere kan med fordel lave et log-in til EU-kommissionens News Room: http://europa.eu/newsroom/home_en

Her ligger taler, videoer og baggrundsmateriale. Masser af materiale til undervisning.

Sal

Man kan desuden abonnere på nyhedsbrevet. Man kan ligeledes tage udgangspunkt i Mikkel Vedby Rasmussen i P1 Orientering og Ræsons temanummer fra marts 2016 eller Notats temanummer fra juni 2015.

Føderalisme, intergovenmentalisme eller EU i flere hastigheder

Mads Dagnis Jensen, lektor på Roskilde Universitet, gennemgik integrationsteorierne for EU.

Mads gennemgik teorierne føderalisme og intergovernmentalisme. Han konstaterede at EU ikke er en føderation, fordi der mangler en fælles identitet, kompetencefordelingen mellem EU og det nationale niveau er uklar, og vigtigst, fordi medlemsstaterne kan tage deres magt tilbage. Det ser vi lige nu, hvor briterne har meldt sig ud af EU – da Sydstaterne forsøgte at melde sig ud af den amerikanske føderation, fik de ikke lov.

Intergovernmentalisme handler om en mellemstatslig tilgang. EU lever heller ikke op til den intergovermentale model, fordi EU har for meget magt.

En tredje integrationsmodel er ’EU i flere hastigheder’ – hvor lande, der ønsker det, kan samarbejde tættere om udvalgte områder, mens andre lande kan holde igen. Det ser vi for eksempel med Danmarks fire forbehold.

Hvilket af disse spor vil EU så udvikle sig ad fremover? – det gennemgik Mads tre indikatorer for:

Ser man på EUs historiske udvikling, har forskellige aktører promoveret de forskellige tilgange, så vi er endt op med et EU, som en blanding af føderale træk, mellemstatslige træk og EU i flere hastigheder. Hybridnaturen er en væsentlig årsag til EUs demokratiske krise, for når man prøver at gøre alle tilfredse gennem kompromiser, så bliver ingen helt tilfredse.

1

Mads sammenlignede Lissabon-traktaten med den amerikanske forfatning og den tyske forfatning. Den europæiske traktat er kendetegnet ved at nævne statslederne som dem, der indgår traktaten, hvor den amerikanske og tyske tager udgangspunkt i ”the people”.

Med Brexit tippes magtbalancen i EU over mod protektionistiske medlemsstater og medlemsstater, der ønsker flere EU-udgifter. Dertil kommer stigende euro-skepticisme.

Baseret på disse indikatorer forventer Mads Dagnis Jensen, at EU udvikler sig ned ad det intergovernmentale spor i den kommende tid.

Spørgsmål fra salen

Vil et land som Tyskland gå med til den intergivernmentale model? For eksempel gennem en alliance med de sydeuropæiske lande, der ønsker et større EU-budget.

Mads: ”En anden faktor er de mange studehandler, der driver det europæiske samarbejde. Man kan forestille sig at Frankrig opbygger sig som EU’s militære muskel, men til gengæld sætter en stopper for EU’s sparepolitik.”

Har EU ikke allerede bevæget sig over mod en Keynesiansk politik, ved at centralbanken har opkøbt statsobligationer og lovet at ”gøre hvad der skal til” for at få gang i den europæiske økonomi?

Mads: ”ECB har kun brugt proportionelt set meget få midler, og det har været under stor protest fra EU.”

Hvad betyder Brexit?

Mads: ”Brexit har været integrations-teoretisk uforudsigelig, fordi det i bund og grund handler om en intern politisk dynamik i en medlemsstat.”

Er EU et elitært projekt?

Mads: ”På den ene side kan vi fortsat presse EU til at blive demokratisk og folkeligt funderet. På den anden side, kan vi anerkende, at EU i udgangspunktet er et økonomisk samarbejde. Hvis vi fastslår, at demokratiet må være medlemsstaternes egen udfordring, kommer vi udover det, men i så fald må vi måske også rulle EU lidt tilbage til primært at handle om økonomi og interdependens.”

Er vi ikke meget langt fra at opfylde Lissabon-traktatens formål om ’an ever closer union’? Og hvad siger integrations-teorierne om det?

Mads: ”Historisk har vi set integrationstendensen bølge mellem de to, og kigger man nærmere på Lissabon-traktaten, kan man se, at demokratiet primært nævnes i forbindelse med ikke-økonomiske faktorer som for eksempel miljø og forbrugerbeskyttelse.”

Tales der i EU meget om manglen på et demokratisk grundlag og om, hvordan vi får en EU-identitet?

Mads: ”Nej, i EU’s daglige arbejde fokuserer man på konkret problemløsning og brandslukning.”

Er EU enige om, hvad eventuelle flere EU-penge skal bruges på?

Mads:” Nej, de syd-europæiske lande er ikke enige i, om de skal bruges på struktur-midler eller landbrug. Og den uenighed har de nord-europæiske lande brugt dygtigt til at køre en divide-and-conquer-strategi i forhandlingerne. Men med Brexit ændrer stemmefordelingen sig.”

Præsentation af undervisningsmateriale

Altinget er en politisk netavis. De har undersiden ’EU-guide’, der er et undervisningselement om primært EU-parlamentet ud fra tanken om, at man skal have direkte adgang og have føling med, hvad der foregår i parlamentet. De har bl.a. præsentationsvideoer ’med et glimt i øjet’ af EU-parlamentarikere.

2

Der er også en ’valg-test’, hvor eleverne kan se, hvilke af de danske parlamentarikere, de er mest enige med. Der er også forslag til interaktion med EU-parlamentet, for eksempel besøg eller skype-samtaler. EU-guiden er gratis, og Kristoffer Hecquet modtager gerne feedback.

Vores Europa - er et projekt af Elena Askøf og Peter Laugesen. De savnede viden om den europæiske ungdom. Derfor rejste de ud til 24 medlemslande, samt Tyrkiet, for at sætte spot på unge i EU og EU’s problematikker set fra de unges perspektiv. I deres bog, som udkommer torsdag den 29. september og på deres hjemmeside, kan du bruge deres rejseberetninger og portrætter af europæiske unge. Vores Europa holder også foredrag og workshops. Målgruppen er unge, for det er materiale henvendt til unge, der gengiver Europas puls, som Elena og Peter har savnet.

Folketingets EU-Oplysning præsenterede deres materialer, for eksempel et forslag til undervisning om muligheden for kønskvoter i EU. For eksempel en øvelse med associationer til hhv. mande- og kvindenavne, og en øvelse, hvor man kan følge et lovforslag rundt i EU. Folketingets EU-Oplysning kører også skolevalg.

DEOundervisning – tilbyder på sin hjemmeside 35 temapakker med synopsis, arbejdsspørgmsål og tilhørende artikler og links til for eksempel video, podcasts med videre. Grundideen er, at EU ikke i sig selv er spændende, men at der er EU-perspektiver på temaer som ’menneskehandel’, ’klima’ og ’lobbyisme’. Temapakkerne er gratis. DEO har helt aktuelt to temapakker om Brexit - én om argumenterne i valgkampen og én om scenarier for Storbritanniens fremtid i EU.

DEO tager også ud på skoler og laver for eksempel demokrati-cafeer og rollespil, hvor 50-120 elever spiller ministre for forskellige lande, BusinessEurope, Diem25 og Pegida, der tager til topmøde om finans- og flygtninge-politik.

EU’s svære fællesskab

EU-korrespondent Jakob Langvad gennemgik sin nye lærebog. Han påpegede, at der både er elever og lærere, som synes, det er svært med EU-politik. Hvordan skal EU se ud? Der er uenighed på ”byggepladsen”, og det har aldrig været mere spændende i EU! Der er store dramaer, som kan gøre undervisningen spændende. Det er meget på spil for eksempel med flygtninge og fort Europa – hvor vi ser en egoistisk tilgang og kritik mod EU’s flygtningepolitik.  

Hvad kan EU gøre? Skal man møde udfordringerne med mere eller mindre integration? Det er ikke bare grafer og emner, som flyttes fra en kategori til end anden, men det er mennesker, som banker på vor dør og gør udfordringerne højst aktuelle. Danmarks nej til Europol, den nye ydre fjende i Rusland og Krim-annekteringen er en påmindelse om at det findes andre måder at tage beslutninger på, end hvad EU-systemet gør.

Jacob

Margrete Vestager præsenteres som en Robin Hood. Hun udfordrer EU-domstolen og har vundet en kamp ved at vise politisk vilje – hun tager kampen op mod private virksomheder for at fremme social retfærdighed, hun har omdannet posten som konkurrence-kommissær fra teknisk til en, der sætter dagsordener og er vigtig. Vi skal alle betale vores skat til fællesskabet. Hun korter det ned til enkle budskaber og billeder med en god formidlingsevne. Jeg mener, det er længe siden, Danmark har haft en kommissær, som viser så stor grad af politisk vilje.

Brexit og den syngende hest

Og så er der Brexit. Hvad det ender med, ved man ikke endnu. Leave-kampagnen har haft fokus på uafhængighed og selvstændighed – de vil have noget andet end EU, og har en retorik, hvor de betaler mere ind end hvad der er fordelagtig for UK. Men hvad er selvstændighed i en verden med frihandel, der binder landene sammen? Prøv at sammenligne med  Japan, en af verdens største økonomier, der nødigt vil provokere sine handelspartnere for at insistere på selvstændighed.

Jacob Langvad fortalte anekdoten om ”Den syngende hest” – som et billede på at Storbritannien forsøger at vinde tid, for at finde frem til gode forhandlingspræmisser.

Så hvad sker med fællesskabet i EU? Det finder man bud på i den nye lærebog.

Der er spørgsmål om de sikkerhedspolitiske konsekvenser af Brexit: Både Tyrkiet og Storbritannien bevæger sig længere væk, hvilke konsekvenser får det for EUs position i NATO? Hvilke sikkerhedspolitiske konsekvenser kan Brexit have?

Implikationen er ikke ret stor, fordi Storbritannien ikke har meldt sig ud af NATO (endnu). Kapacitetsmæssigt står EU svagere, end når Storbritannien er med, men muligheden for at foretage sig noget er ikke blevet mindre.

Spørgsmål fra salen

Hvordan agerer danske embedsmænd i Bruxelles på Brexit i det daglige? Hvordan håndterer danske politikere situationen?

Jacob: ”Afventende. Magtbalancen har flyttet sig, og der er uvished. Måske skal Danmark blive bedre til at bygge alliancer. Det bliver nødvendigt at formulere sig skarpere med alliancepartnere for at få politisk vilje. Danmark er vant til at arbejde sammen i mindretalsregeringer og har erfaring med at indgå kompromis, hvilket bliver en vigtig egenskab i forhandlingerne i et EU uden Storbritannien for at have dansk indflydelse.”

Hvordan fortolker du den vækst, man ser i den populistiske højrebølge, vil den fortsætte eller peake og gå nedad?

Jacob: ”Det er forbundet med en økonomisk krise som EU ikke er ude af. Men Spanien har store økonomiske problemer, men har ikke en relativt stor højrebølge.  Man må da håbe, at det går ned, men det er svært at sige. Måske kan EU finde nye løsninger? Siden Juncker-kommissionen er arbejdsprogrammet slanket fra en bunke på 100 sider til et tisiders dokument – et konkret signal på, at EU hellere vil have få fokusområder.”

Med tidspres i undervisningen, hvad mener du er de vigtigste ting elever i gymnasiet bør vide?

4

Jacob: ”Slidesene fra dette oplæg kommer med vigtige eksempler – der er nok at tage af, men man skal jo tage det, som eleverne oplever som relevant.”

Hvor hører Danmark hjemme? Er vi på hold med landene i Eurozonen? Eller udenfor?

Jacob: ”Danmark bliver mere alene når Storbritannien melder sig ud, og vi vil stå langt svagere de næste år.”

Kan du komme med nogen eksempler på, at EU har trukket sig fra bestemte områder?

Jacob: ”Det er svært at sige noget om, hvad EU ville have gjort. Og på nogle områder handler det om, at EU er blevet mindre intensiv. Men er det så det rigtige, EU har trukket sig fra? Det må være op til politisk debat.”

Messerschmidt har været i modvind på det sidste, hvad sker med det, taler man meget om det i EU?

Jacob: ”Messerschmidt er desværre ikke den eneste parlamentariker, som er indblandet i en skandale. Det er ikke noget, som man brokker sig meget over, men det er selvfølgelig kendt. Hvis der kommer en straffesag, bliver sagen vigtigere og større.”

EU’s håndtering af flygtningekrisen

Martin Lemberg Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, fortalte, hvordan den fri bevægelighed er udfordret af presset på EU’s ydre grænser. Hvordan har asylpolitikken udviklet sig, og hvor bevæger den sig hen?

Der er behov for kritiske perspektiver på, hvilket Europa vi har, hvilket Europa vi skal have i fremtiden. Hvordan kan vi forstå EU’s håndtering af flygtningekrisen?

Hvad skete der egentlig under flygtningekrisen i 2015. Det er der mange bud på, og Martin kom med eksempler på kort, hvor man ser, at der er pres på Europas ydergrænser. 86 % af verdens flygtninge er i nærområderne. Der sker meget på tværs af nationale grænser.

Grækenlands asylsystem brød sammen allerede i 2010 – Grækenland har været kritiseret af mange europæiske lande, inklusive Danmark, for at lade asylansøgere rejse videre til andre europæiske lande. Senere fortsatte andre europæiske lande med at gøre som Grækenland; Serbien og Makedonien har også undladt at registrere asylansøgere. Stater tog en beslutning om at lade folk gå videre. Alternativet var at lukke grænserne som nu Makedonien har gjort.

Kortet er en manifestation om manglende europæisk samarbejde

Hvem flygter hvorfra? 29 % syrere, 14 % afghanere. Der er en tendens med stigende andel statsløse, iranere og afghanere og kvinder og børn på flugt.

Hvad er årsagerne til flygtningekrisen?  Militære interventioner i for eksempel Afghanistan og Libyen – Europa må forstå, at der er en sammenhæng mellem udenrigspolitik og flygtningesituationen.

Ideen om flygtninge, der vælger destinationsland alt efter integrations- og velfærdspolitikken i landet er forkert. Langt de fleste flygtninge beslutter sig for, hvilket land de flygter til undervejs. Først flygter de til lokalområdet, derefter ud af landet til nærområderne i regionen og derefter tager de videre alt efter hvilke muligheder, der opstår undervejs.

Vi har set en halvering af FN-støtte til de 12 millioner syriske flygtninge i nærområderne. Det har selvfølgelig betydning for, om folk bliver eller tager videre.

Martin Lemberg udtrykte bekymring for, at de vestlige regeringer ikke kan se det langsigtede billede – aftalen med Tyrkiet fungerer kun som en brandslukning

Dublin-systemet om registrering af flygtninge i første ankomstland blev gennemført med det nationalistisk argument om at undgå asylshopping (truslen for at asylansøgere ville søge i flere lande samtidig). Der er imidlertid nogle geografiske dimensioner som gør, at nogle lande bliver primære ankomstlande. Danmark er et af de medlemslande som taler for princippet om asylbehandling i første ankomstland.

3

’Carrier sanctions’-direktivet – er i praksis en outsourcing af grænsekontrol til private virksomheder. Rejseselskaber kan og bør afvise asylansøgere i lufthavnen, og risikerer ellers store bøder. Transportvirksomheder som British Airways protesterede, da det blev indført og spurgte: hvorfor skal vi være grænsekontrol? Men det betyder, at flygtninge ikke har mulighed til at søge asyl, uden at benytte det illegale marked for at komme ind i Europa. Der var ikke så stor smuglerindustri før carrier-sanctions-direktivet da der stadig fandtes lovlige indrejseruter til Europa.

Flygtninge-krisen har vist to sideløbende EU-diskussioner:

1)Diskussion om intern byrdefordeling ifht. flygtninge. Forslag blev afvist igen efter Lampedusa 2013, og ikke implementeret efter september 2015.

2)Diskussionen om udfordringen med ekstern kontrol og styrken af Frontex

EU-Tyrkiet aftalen forsøger at lukke ned for bådruten fra Tyrkiet til Grækenland. Den kaldes 1-til-1 princippet og en ’omfordelingsaftale’, men der er reelt ikke ret mange som bliver sendt tilbage

Til gengæld underminerer aftalen tre grundlæggende principper for behandling af flygtninge: 1) den helt grundlæggende ret til at søge asyl, 2) aftalen institutionaliserer tilbagesendelser selvom Tyrkiet er ikke defineret som ’et trygt tredjeland’, 3)  ikke-diskriminations princippet, der siger, at alle skal have adgang til at ansøge asyl, uafhængig af nationalitet, mens flygtningeaftalen med Tyrkiet kun gælder for syriske flygtninge.

EU’s flygtningehåndtering og debat er katastrofedrevet

EU bliver italesat som motoren i løsningen af flygtningeudfordringen. Det er overraskende, fordi EU aldrig har løst nogen flygtningekrise, det er det, FN som har gjort tidligere. Det er kendetegnende, at når man presser på, for at gøre noget på europæisk plan, så bryder det sammen

Spørgsmål fra salen

Hvad med klimaflygtninge, spiller det en rolle i dag, eller er det kamufleret i andre konflikter?

Martin: Pt er det svært at se en direkte sammenhæng mellem klimaforandringer og tvungen migration. Det føder ind i allerede eksisterende konflikter og accelererer dem, men det er en kompleks sammenhæng.

Hvorfor har FN og UNHCR ikke selv involveret sig?

Martin: FN og UNHCR er på vigtige punkter statsbaserede organisationer, hvilket gør det svært at lave aftaler mellem uvillige lande. FN er mere optaget af højpolitik, og har udmagret flygtningeområdet budgetmæssigt, og det seneste møde om flygtninge i NY blev ikke en succes.

Tilbud til undervisere - Sarah Borger, DFUNK

DFUNK henvender sig primært til unge mellem 15 og 30. Flygtninge-emnet er stærkt politiseret, og gymnasie-elever bliver derfor konfronteret med en masse forskellige udlægninger af problemet i medierne. DFUNK har forskellige tilbud, der kan klæde de unge på til flygtninge-emnet.

De uddanner unge frivillige i alt, hvad der er værd at vide om asylpolitik herunder også EU. De frivillige tager ud på skoler med oplæg og debat under projektet ’Outreach’. Det fungerer godt, at der kommer nogen udefra, og at det er unge, der formidler det potentielt tørre og komplicerede stof til deres jævnaldrende. De har øvelser med, der får de unge op af stolene, udfordrer de unges antagelser og tager fat på de uenigheder, der kan være i klassen. 
Oplæggene er gratis og kan bestilles helt ned til et par uger i forvejen.

Dorte Sindbjerg Martinsen

DFUNK har også en række videoer med unge flygtninge, der fortæller personlige historier om aspekter af flygtninge-debatten – videoerne er på dansk. Derudover har DFUNK også undervisningsmaterialer, med forskellige temaer og sammensat af faktuelle oplysninger og personlige historier. Materialet er tilpasset læringsmålene i gymnasiet. Det er også gratis, kan printes ud fra web eller bestilles hos DFUNK.

’Spørg DFUNK’ er DFUNKs skoletjeneste, hvor man kan skrive eller ringe ind, hvis man har spørgsmål om flygtningesituationen.

EU, fri bevægelighed og velfærd

Dorte Sindberg Martinsen, professor ved Københavns Universitet fortalte hvordan fri bevægelighed for personer i EU er en unik rettighed i globalt perspektiv – men støder sammen med den nationale velfærdsstat. Brexit er et ekstremt eksempel på politiseringen og de potentielle konsekvenser af sammenstødet. Styrken af kontroverserne og omfanget af politisering opleves også i Danmark.

EU og velfærdsstaten er to parallelle institutionelle udviklinger – der støder sammen fordi:

- Velfærd opfattes som national kompetence – det klarer vi selv.

- Der er kort politisk snor i det velfærdspolitiske mandat, især i Danmark. Med Brexit mister Danmark en ’like-minded’ fælle i EU.

- Værdipolitisk forstås velfærdsstaten som en kontrakt mellem borger og nationalstat – her har det overnationale ingen rolle.

Men EU har alligevel formået en integration, hvori velfærdsstaten udspiller sig.

- For eksempel studerende på udveksling og pensionister på solkysten,

- Ret til at nyde velfærdsstatens goder i det land man opholder sig i, fx sundhedssystem.

- Ret til at eksportere optjente velfærdsydelser

I den danske velfærdsstat har det aldrig været meningen, at man skulle tage sin velfærd med uden for grænserne, eller at ikke-medborgere med ophold i Danmark skulle nyde godt af velfærden. Mange af vores velfærdsydelser er universelle og gives ikke kun til nogen med et særligt behov, og vi har en høj andel af ikke-bidragspligtige ydelser, der ikke først skal optjenes. Børnecheck, SU, kontanthjælp er eksempler. Danmark opfattes af nogen som særligt attraktivt ifht. velfærdsstaten, og nogen taler om begrebet velfærdsmagnetisme.

Kan fri bevægelighed forenes med velfærdsstaten?

Spørgsmålet er, om den frie bevægelighed kan forenes med den traditionelt territorielle ikke-bidragsbetingede velfærdsstat? I den politiske debat lever opfattelsen af, at vi ikke kan have et system, hvor man kan opnå ret til ydelser uden på forhånd at have bidraget til systemet.

Debatten om velfærdsturisme er første gang, vi ser en omfattende politisering af et EU-politisk emne i Danmark. Begrebet ”velfærdsturisme” bruges i starten uden at være særligt kvalificeret, men debatten er kommet for at blive, og er en blivende udfordring for EU.

Den frie bevægelighed for arbejdstagere er en af EU’s ældste principper, men har gennem historien udvidet sig til at gælde for også de, der ikke er arbejdstagere, fx familiemedlemmer og familiesammenførte fra tredjelande. Logikken er, at vi for at facilitere det indre marked, og den mobilitet og vækst, vi ønsker, må sikre, at ”de vandrende arbejdstagere” ikke falder mellem to stole, når de forlader det sociale sikkerhedsnet i deres hjemland.

Både på EU- og nationalt niveau er der en del åbne spørgsmål, fx hvornår er man arbejdstager (efter et antal arbejdstimer? Eller en periode?), hvad med de studerende?, hvad med ikke-erhvervsaktive?, hvornår er man en ”urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system”, hvilket giver medlemsstater lov til ikke at følge de generelle EU-regler?

Danmark har oplevet en væsentlig stigning i indkommende EU-borgere. Men Spanien oplever en endnu større stigning i primært pensionister.

Danmark har et exceptionelt data-grundlag for at undersøge om velfærdsligningen mellem udgifter og indtægter ved vandrende arbejdstagere går op, og sammenligne EU-borgere i Danmarks bidrag til og ydelser fra velfærdsstaten. Resultaterne ses i vedlagte slides.

EU-borgeres nettobidrag er dog ikke et entydigt svar på, om arbejdskraftens fri bevægelighed udfordrer den danske velfærdsstat. Fortrængnings-effekten - risikoen for, at en udenlandsk arbejdstager fortrænger en dansker fra arbejde over til ydelser, fx kontanthjælp, livsforløbet - fx tager arbejdstagerne tilbage, før de bliver pensionister og trækker mere på velfærden, og bliver studerende i Danmark og bidrager til velfærdsstaten, når de er færdiguddannede? Disse faktorer er ukendte.

Paneldebat med politikere

Mette Gjerskov (S), Jan E. Jørgensen (V), Søren Søndergaard (Ø)

Mette: Hvis ikke vi havde EU, var det nu, vi skulle danne det. EU er svaret på mange af de udfordringer, vi står over for. I den globaliserede verden vi lever i, er enkelte stater ikke nok. Det forpligtende samarbejde er en nødvendighed. Jeg var oprindeligt EU-modstander pga. bureaukrati og pga. suverænitetsafgivelse mv.

Men efter murens fald kan jeg ikke se andre muligheder. Jeg er vokset op med et øst og et vest som de to magtfaktorer globalt. I dag har vi USA, Kina, EU og måske Rusland. I den sammenhæng vil jeg faktisk gerne have et stærkt Europa, der kan tale om udenrigspolitik og sikre et ordentligt verdenssamfund.

Jan: Med Nye Borgerlige har vi fået endnu et parti på den EU-skeptiske fløj. De taler endda om, at Danmark ville klare sig økonomisk bedre uden EU. Økonomi er vigtigt, men ikke det vigtigste. Det vigtigste er fred, og det har vi haft i historisk lang tid under EU. Danmark er netto-bidragyder, men samhandelen med EU er enorm og en halv million danske jobs er direkte afhængige af det åbne indre marked. Vi har en klar interesse i uhindret handel i EU. Jeg tror, briterne kommer til at fortryde Brexit.

Politikerpanel

Danmark er en lille økonomi og har endnu mere interesse i at være en del af EU. De problemer, i har diskuteret i dag, er jo ikke problemer, der er opstået i EU. Flygtninge og globalisering ville jo være der, uanset om vi havde EU. Men hvor ville Danmark som en lille nation på 5-6 mio mennesker stå i forhold til at løse de problemer? Hvis EU ikke har en fremtid, så er vi på den

Søren: EU som et projekt henimod et samlet Europa under EU's vinger er brudt sammen. Det har længe lydt absurd, men EU kalder sig den Europæiske Union, fejrer Europa-dagen og har et Europa-flag. I Bruxelles er der en klar opfattelse af, at ”vi er Europa, og det vil med tiden gå op for befolkningerne”. Men med Brexit er det tydeligt, at det ikke passer.

Der kan ske to ting: EU kan bryde sammen med bulder og brag, eller også finder man en anden måde at samarbejde på i Europa. En måde, der inddrager alle i Europa og dropper, at EU skal være det eneste cirkus i byen. EU’s linje over for Storbritannien er, at de skal lide for at have forladt EU. Vi ønsker et Europa, hvor man kan samarbejde i flere rum. Med Schweiz, med Makedonien, med alle de, der vil være med til samarbejde om forskellige emner. Samarbejdet skal selvfølgelig bygge på handel, men det skal også være muligt at gå foran på for eksempel løn-niveau, forbrugerrettigheder og dyrevelfærd. At være sand internationalist må være at gå ind for Europæisk samarbejde og ikke blot samarbejde i EU.

Spørgsmål fra salen

Der er flere og flere økonomer, der kritiserer eurozonen og konstruktionen af samarbejdet omkring euroen – hvad siger i til det? De sydeuropæiske lande er blevet relativt fattigere i forhold til Tyskland, hvad gør man ved det?

Jan: Det er en udfordring at have så forskellige økonomier samlet i Euro-samarbejdet. Jeg mener dog ikke, at det er bedst for Danmark at stå udenfor. Kronen er i dag bundet på euroen, men det var den reelt også før, fordi vi altid fulgte ECB’s anbefalinger.

Mette: Ulighed er noget skrammel, men de sydeuropæiske økonomiske udfordringer er jo ikke euroens skyld – de skyldes, at der føres blå økonomisk politik i Europa. Merkel bliver aldrig socialdemokrat, og hun ser ikke uligheden som et særligt problem. Når den eneste, der kan tage sig sammen til at tage magten i Europa, er Merkel, er det jo ikke mærkeligt, at det er hendes land, der kommer bedst ud af det.

Hvordan bliver EU en løsning?

Søren: Den danske grundlov er med to undtagelser (privat ejendomsret og kongedømme) er ikke et politisk dokument, men en demokratisk køre-plan. EU’s traktater er et langt politisk dokument. Det betyder, at hvis man skal ændre den europæiske politiske retning, så kræver det traktat-ændringer. Og da traktat-ændringer skal godkendes af alle EU-lande, er det meget svært at ændre på traktaterne. Enhver ved, at hvis man skal bevare Euroen så skal man have en finansminister og beslutningsmandat til at godkende finanslove. Lad os lade det samarbejde køre, som det nu bedst kan, og så danne et samarbejde ved siden af, hvor vi kan samarbejde om de løsninger, vi vil have.

Jan: Jeg kan ikke forestille mig et europæisk samarbejde uden de fire friheder (kapital, arbejdskraft, serviceydelser og varer). De største barrierer er ikke told men tekniske handelshindringer. Derfor må EU også udvikle sig gennem harmonisering af retsregler i de enkelte lande. Vi skal selvfølgelig have løftet barren på miljø- og sikkerhedsspørgsmål, så man ikke bliver syg af sine varer, men et omfattende samarbejde om retsregler er med til at skabe vækst. Isolation kan umiddelbart se godt ud, men på længere sigt er det altså vejen til at blive Cuba, og selvom vejret er godt derovre, tror jeg ikke, det er det, vi ønsker. Der er kæmpe forskelle på EU's medlemsstater, og sådan er det. Men sådan er det også i USA, som er en konføderation, men hvor de enkelte stater selv har omfattende individuelle lovgivninger.

Publikum I Pause

Søren: Hvorfor stopper vi ikke rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strassbourg? Der er et flertal af befolkninger, parlamentsmedlemmer og stater, der ønsker det, men Frankrig sætter sig imod. Det er da ikke demokrati. Og det er på grund af traktaterne.

Hvis man laver et samarbejde på Europæisk plan (udenom EU), skal man stadig have en domstol, så man ikke kan udnytte for eksempel miljøkrav til protektionisme. Så lande på kryds og tværs kan indgå i samarbejder om de ting, de gerne vil.

Mette: Søren, jeg synes, du er langt ude. Dit åbningsindlæg handler om, at EU er nogle andre end os – det er det jo ikke, det er os. EU er ikke nogen, der kommer og bestemmer, EU er os. Og Folketinget laver godt nok også nogle håbløse love ind i mellem. Og det er hundrede gange nemmere at ændre traktaterne end at ændre den danske grundlov. Som fuldmægtig i fødevareministeriet og tidligere fødevareminister har jeg arbejdet med det europæiske apparat, og jeg vil give Søren ret i, at EU er nødt til at holde op med at lovgive ned i detaljen.

Kan euroen laves om?

Mette: Nogen gange opstår der en politisk situation, man ikke kan komme ud af. I Danmark kan vi for eksempel ikke komme af med kongehuset, fordi borgerne ikke vil.

Søren taler om, at der ligger en politisk vinkling i traktaterne, for eksempel en monetaristisk indgangsvinkel – er i, fx Mette, ikke enige i den vurdering, og kommer Brexit til at rykke ved magtforholdene i EU i forhold mod at ændre EU-politik i en rød retning?

Mette: EU er handlekraftigt, der er masser af politik, der bliver ændret hele tiden i EU. Man kan godt føre rød politik i EU, men det kræver røde flertal i Europa. Vi er nødt til at holde øje med hvilke politikere, der træffer beslutninger. Det er jo ikke systemets skyld, at der desværre er en masse blå politikere, der bliver valgt til at træffe beslutninger i EU.

Jan: Den grundlæggende økonomiske tænkning i EU er baseret på nogle grundlæggende antagelser, der i min optik nærmer sig naturlove – men selvfølgelig kan man vedtage en politik, der er mere eller mindre rød eller blå, så længe den ligger inde for en markedsøkonomisk ramme. Problemet er, at hvis man fører rød politik på EU-plan, så kommer EU til at handle om ting, EU ikke skal blande sig i. En eventuel rød politik skal føres i parlamenterne, for det meste rød politik har ikke et grænseoverskridende element.

Søren: Men EU kan godt give jeg ved ikke hvor mange millioner til bankerne? Vi har en sag i Sverige, hvor arbejderne strejkede over et firma, der underbetalte migrantarbejdere. Firmaet blev lukket, men kørte sagen ved EU-domstolen, som dømte, at det er forbudt for svenske arbejdstagere at kæmpe for, at deres kolleger får samme løn som dem selv. Danmark kæmpede i den sammenhæng for at fastholde, at EU ikke skal blande sig i arbejdsmarkedet, men det gjorde EU jo.  Det er et eksempel på, at det er meget usandsynligt at føre rød politik i EU.

Har EU en fremtid?

Søren: Problemet med EU er ikke, at det ikke løser problemerne, men at EU står i vejen for løsning af problemerne. Jeg håber, at EU ikke har en fremtid, fordi jeg håber, det bliver afløst af andre samarbejder. Samarbejdet må være mere mellemstatsligt – også selvom det går udenom befolkningerne. I dag har vi givet Ungarn vetoret på fordelingen af flygtninge, det dur jo ikke. Vi må lave et samarbejde mellem ”de, der vil” – og lave samarbejder udenom. Jeg tror aldrig, det vil gå at sende flygtninge til Ungarn, hvis den ungarske befolkning ikke vil have det.

Jan, hvordan får man befolkningerne med i det EU-samarbejde, du taler for?

Jan: Der har været en forståelse hos rigtig mange i Storbritannien om, at man kan få det søde uden det sure. At man kan tage til solkysten som pensionist og drikke bajere men lukke polske arbejdere ude. Brexit vil betyde, at den økonomiske udvikling i Storbritannien vil blive dårligere end ellers. Det ser vi jo allerede nu. Der er efter Brexit færre og færre danskere, der ønsker en folkeafstemning om exit fra EU, og flere, der ønsker at blive i EU. EU er desuden begyndt at få lovmøllen ned i tempo med færre nye regler, og EU gør faktisk også noget for at løse flygtningestrømmen bl.a. med aftalen med Tyrkiet. Sådan en aftale ville Danmark eller Grækenland jo aldrig have kunnet forhandle med Tyrkiet.

Pres fra EU

Jan: Hvis EU går ind og påtvinger lande flygtninge, så ramler samarbejdet. Derfor gør de ikke det. Der er ikke nogen nemme løsninger, men vi kan bedre løse problemerne som EU end hver for sig.

Mette: Vi må kæmpe for sagen, for EU. Mellemstatsligt samarbejde medfører, at én stat kan træde udenfor – det vil jo ikke ophæve fx rejsecirkus mellem Strassbourg og Bruxelles. Hvis vi går i mellemstatsligt samarbejde, så havner Danmark på hold med Ungarn – fy for den lede! Jeg vil hellere være på hold i store EU, som ikke løser alting, men som gør en indsats. Der er ikke andre muligheder end EU.

Men hvis vi kigger på historien, har Martin Lemberg i dag pointeret, at EU historisk aldrig har løst en flygtningekrise, det har andre internationale koalitioner.

Mette: EU kan være en afgørende økonomisk faktor, der kan sende midler ud til lande i nærområderne, og sikre, at flygtninge har et håb, hvis de bliver, hvor de er. 

Programmet omfattede:

Ny lærebog: "EU's svære fællesskab"
Inspiration og fortællinger om EU og læring ved forfatteren Jacob Langvad

EU, fri bevægelighed og velfærd
Oplæg ved Dorte Sindbjerg Martinsen, Professor på Københavns Universitet 

Føderalisme, intergovenmentalisme eller EU i flere hastigheder
Oplæg ved Mads Dagnis Jensen, Lektor på Roskilde Universitet

EU's håndtering af flygtningekrisen
Oplæg ved Martin Lemberg-Pedersen, Professor ved Aalborg Universitet

Præsentation af undervisningsmaterialer
Hvordan laver man engagerende undervisning om EU's fremtid? Få inspiration, øvelser og et nyt rollespil til din undervisning fra DEOundervisning, Altinget, EU-Oplysningen og Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Paneldebat: Visioner for Europas fremtid
Debat med Jan E. Jørgensen (MF, Venstre), Søren Søndergaard (MF, Enhedslisten) og Mette Gjerskov (MF og tidligere formand for Europa-Udvalget for Socialdemokratiet)

Har EU en fremtid?
Dato: 27/9 2016
Ørestad Gymnasium, København
Kl.10-16

--------------------------------

Du kan finde vores gratis undervisningsmaterialer, der understøtter konferencens temaer, og er produceret med støtte fra EU-puljer, Undervisningsministeriet, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Europa-Nævnet her:

WWW.UNDERVISNING.DEO.DK

 

Du kan læse mere om Jacob Langvads bog på Forlaget Columbus' hjemmeside:

Samfundsfag: EU's svære fællesskab

 

Powerpointsene fra dagens indlæg:

EUs fremtid i lyset af Bexit ved Rasmus Nørlem Sørensen

Føderalisme, intergovernmentalisme eller EU i flere hastigheder ved Mads Dagnis Jensen

Ny lærebog: "EU's svære fællesskab" ved Jacob Langvad

EU's håndtering af flygtningekrisen ved Martin Lemberg-Pedersen

Fri bevægelighed og velfærd ved Dorte Sindbjerg Martinsen

 

Powerpointsene fra dagens præsentation af undervisningsmateriale:

EU-Oplysningen

Dansk Flygtningehjælps Ungdom

Link til Altingets EU-guide 

Link til Vores Europa