Har EU lært af krisen?

12.01.2017

REPORTAGE KØBENHAVN. På årets første forårsdag havde DEO inviteret til debat, hvor 120 deltagere mødte op til debat om finanskrisen, bankerne og EU.

De oplagte oplægsholdere til aftenens debat var Lars Pehrsson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse og Kenneth Haar, researcher i Corporate Europe Observatory.

Kenneth Haar lagde ud med at fortælle om sit arbejde med at overvåge finanslobbyen. Den er stærkt repræsenteret i Bruxelles med mindst 1.700 lobbyister, der årligt råder over mindst 120 mio. hvert år. Kenneths vurdering, er at de har haft meget magt i forhold til EU’s handlemuligheder i kølvandet på krisen.

EU’s regeringer har brugt i omegnen af 10.000 mia. kroner på at redde banker. Men de rigtigt ambitiøse forslag er blevet skudt ned af lobbyisterne. Andre mulige forklaringer kan også være, at EU har holdt fokus på det indre marked, og politikerne ikke har bidt fast. Desuden har det folkelige pres på reformer også manglet.

Hvad man derimod kunne have gjort var, ifølge Kenneth Haar, at dele de store banker op eller lægge et tvungent loft over, hvor højt belånt en bank måtte være. Med bankunionen og den nye overvågningsmekanisme reguleres bankerne gennem kapitalkrav, men når overvågningen fortsat sker på baggrund af svage regler, så har EU reelt set intet gjort for at bremse en kommende finanskrise, lyder konklusionen fra Kenneth Haar.

EU gør det svært at være en lille bank

Lars Pehrsson fik ordet og fortalte om skuffelsen over EU’s ageren i tiden efter finanskrisen. Han havde håbet, at krisen ville skabe en ny måde at se bankvæsenet på. I stedet sandede det hele til i årelange diskussioner mellem teknokrater og banklobbyister.

Lars Pehrsson

Han fokuserede på følgende EU-tiltag:

Der er kommet øgede kapitalkrav – og særligt høje krav til de systemisk vigtige banker. Derudover skal bankerne også have en skyggekapital, så en ny kapital kan opstå i tilfælde af kriser. Desuden har man taget skridt til både en bank- og en kapitalmarkedsunion.

Ifølge Lars Pehrsson er store og små banker blevet behandlet forskelligt. Det kan være rigtigt svært for små banker at leve op til EU’s krav. Rating-systemerne indeholder nogle snedige teknikker, der er mere fordelagtige for de store banker end for de små. På den måde får de store banker langt billigere lån, end de små.

EU, USA og Grækenland

En tilhører spurgte ind til lighederne ml. den europæiske og amerikanske finansregulering. Ifølge Kenneth er der et stort slægtskab ml. reguleringerne, da meget af det er aftalt internationalt. De gældende reguleringer er Basel 3, der er blevet implementeret både i EU og i USA. Men de sidste par år er USA gået skridtet videre end i EU, hvor reguleringen i mange tilfælde er svagere.

Det har ført til at amerikanske banker ikke er så hårdt gearede, hvor mange europæiske banker er belånt til langt op over skorstenen. EU vil gerne inkludere finansområdet i handelsaftalen TTIP, men under den forudsætning, at det bliver muligt for europæiske banker at operere i USA, men under europæiske regler og tilsyn. Det kan blive katastrofalt – særligt hvis det ender med at ingen fører tilsyn i sidste ende.

Spoerger

En tilhører ville gerne høre mere om EU’s rolle kontra staternes mht. regulering. Hertil svarede Kenneth at langt det meste vedtages i dag på europæisk plan. Finanskrisen har medvirket at EU’s kompetence på finansområdet er blevet betragteligt større. Lars vurdering er også, at det er meget fornuftigt.

Ellers kunne bankerne shoppe rundt til det land, hvor der er mindst regulering. Men det ville ifølge Lars være ønskeligt, hvis man kunne lave en mere forsimplet regulering, som mindre banker og befolkningen kunne gennemskue. Det er et demokratisk problem, at man nu er kørt ud af en tangent, hvor befolkningen er sat ud på et sidespor.

Der blev også spurgt til, hvad der var sket, hvis EU havde ladet Grækenland gå fallit? Og hvordan de tyske långivere var reageret i så fald?

Ifølge Lars er problemet med Grækenland, at man behandler det som en inkasso-sag. Men Grækenland har haft underskud på betalingsbalancen i årevis – man skulle i stedet have været mere interesseret i at få grækernes produktion op. Det kan ikke fungere på lang sigt med en fælles valuta, hvis der er et land med konstant overskud – og et andet land med konstant underskud.

Kenneth fortalte videre, at Grækenland ville blive smidt ud af euroen, hvis de gik bankerot. De er i stedet endt under økonomisk administration, da de kastede håndklædet i ringen sidste sommer. Det er politisk absurd at behandle Grækenlands gæld, som en inkasso-sag, men det kommer nok ikke til at ændre sig foreløbigt.

EU har intet lært

Ifølge Kenneth lyder det ikke til at man i Bruxelles har lært noget som helst af krisen. For politikerne handler det ikke længere om forbedring af regulering, men i stedet en udbygning af kapitalmarkedsunionen, som har til formål at integrere de europæiske finansmarkeder – og det kan blive katastrofalt, når det netop var markedet for securities, der startede krisen i sin tid.

Lars’ anbefaling er at hele tankesættet i forhold til finansregulering skal ændres. Det skal være meget mere langsigtet – også for finansministeren, når han lægger planer. I øjeblikket er sigtet meget kort. Man skal i stedet tænke, hvad det er for en realøkonomisk udvikling, man vil have – og hvordan man kan tilvejebringe denne.

Den almindelige borger skal også komme på banen og engagere sig i driften af deres bank. Der er noget folkelig dynamik som ikke kan komme til – fordi man i stedet har reserveret banen til nogen, som alle sammen tænker ens.

Har EU lært af krisen?
Dato: 1/3 2016
Møderiet, Nørrebro
Kl.17-18.30
Oplægsholdere: Kenneth Haar, Lars Pehrsson