Forårstur til Estland, Letland og Litauen

09.02.2017

REPORTAGE: Rejsen til Litauen, Letland og Estland forløb i høj solskin og med en fuld bus gennem tre ret forskellige lande, der dog deler en række fællestræk. Alle er de prægede af finanskrisen, af EU's krise med Rusland og af det 20. århundredes voldsomme europæiske historie. Men sine steder også af muligheder og en gryende optimisme.

Formålet med rejsen var for det første at opleve tre Østersø-nabolande, der både historisk, politisk og kulturelt relaterer sig til Danmark, men som de fleste danskere ikke ved meget om. En skam, for landene er seværdige; både smukke, fascinerende og venlige.

Vi satte spot på både succeshistorien omkring den økonomiske vækst, men også den økonomiske og sociale ulighed i landene. Vi hørte om mindretalsspørgsmål - især med fokus på det russiske mindretal, som udgør en stor del af befolkningen i Letland og Estland.

Vi udforskede løbende, hvilken betydning EU-medlemskabet siden 2004 har haft for landene. Og vi stillede skarpt på energipolitikken, som er højaktuel i de tre tidligere sovjetrepublikker. Ved hjælp af henholdsvis vandkraft, skiferolie og måske atomkraft forsøger de tre lande at gøre sig uafhængige af gas fra Rusland.

Vi stillede skarpt på landbrug, forskelligheder, arkitektur, kunst og national politik, og så rundede vi selvfølgelig løbende de tre landes og EU's forhold til Rusland.

Litauen

Bussen lagde ud tidligt fredag morgen og ankom lørdag morgen kl. 9 i Klaipeda, med indsejling i den fascinerende industrihavn. Efter et stop i kraftværksbyen Elektrenai, der i 1960ernes sovjettid blev opbygget omkring et enormt nyanlagt elektricitetsværk med tilhørende kølesø og en åbning af spørgsmålet om energipolitik, der fylder rigtig meget i de baltiske lande, landede vi i Vilnius.

Her installerede vi os på Hotel Panorama og gik sammen på en lille byvandring, og fortsatte hver for sig til aftensmad i den summende hovedstad.

Søndag morgen stod der mere byvandring på programmet og møder med aktivisten Tomas Tomalinas, næstformand i Litauens grønne bondeparti, Lithuanian Peasant and Greens Union og Henrik B. Andersen, kunstner, professor ved det litauiske kunstakademi i Vilnius, tidligere professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi

Byvandring med Mogens Brøchner-Nielsen i Vilnius. Her observerer vi, hvordan Vilnius også sine steder er præget af russisk arkitektur

Murene i Litteraturgaden (Literatu Gatve) er beklædt med små kunstværker, dedikeret til alle litteraturarbejdere, oversættere, forfattere, forlæggere, osv., der har haft forbindelse til Litauen, fra Czeslaw Milosz til Günther Grass.

Michael B. Lauritsen holder et mini-foredrag om den selvudråbte kunstnerrepublik Uzupis. Den bydel kan man blandt andet læse mere om her, i Magasinet NOTAT fra maj 2010.

I Uzupis mødtes vi med Tomas Tomalinas, næstformand i Litauens grønne husmandsparti, til en samtale om Litauens nye atomkraftværk-projekt, der har fået et skud for boven af en vejledende folkeafstemning, der vendte en stor tommelfinger nedad.

En kampagne, hvor Tomas og De grønne var blandt de toneangivende modstandere. Vi talte også om social ulighed i Litauen, om finanskrisen og nedskæringernes betydning for de fattigste i Litauen, samt landbruget i Litauen, der står på en skillevej mellem industrielle og ekstensive modeller. Michael B. Lauritsen opsummerede til dansk

Om aftenen mødte vi på restaurant La Boheme Henrik B. Andersen, der er professor på Kunstakademiet i Vilnius, til en tour de force af et foredrag igennem historie, samfund, statuesymbolik, liv, humor og kunst i Litauen. Set gennem brillerne på en udøvende kunstner, en pædagog og underviser, en kollega, en intellektuel og en samfundsengageret iagttager

Mandag morgen kørte vi mod Letland med sidste litauiske stop ved Korshøjen, som er kommet til at symbolisere både den litauiske frihedskamp under Sovjetunionen, national stolthed og katolicismens stærke stilling i Litauen.

Letland

Ved ankomst installerede vi os på Hotel PK Riga og kørte herefter mod Det lettiske nationalbibliotek til folkloreaften, arrangeret af Det danske Kulturinstitut, med koncert og foredrag ved Simon Drewsen Holmberg, der leder Det Danske Kulturinstitut i de tre baltiske lande og har boet og beskæftiget sig med Letland og Baltikum gennem mange år.

Det lettiske nationalbibliotek - her set gennem busruden på den anden side af floden Daugava - blev åbnet i januar 2015 med en kilometerlang 'bogkæde' gennem Riga. Det danske kulturinstitut har fået lov til at åbne kontor i bygningen - som eneste internationale organisation. Ikke mindst fordi Kulturinstitutterne var de første internationale repræsentationer, der åbnede i Baltikum, mens landene stadig formelt var under Sovjetunionen

Kokle-instrumentet er Letlands nationalinstrument. Kulturinstituttet arrangerede en imponerende koncert efterfulgt af foredrag ved Simon Drewsen Holmberg, om samfund, om historiens tyngde i Letland, om russiske mindretal og om den spændte situation mellem Rusland og EU, hvor de baltiske lande er klemt inde i midten.

Simon er lettisk gift, bor i Letland, har ledet det danske kulturinstitut i Letland siden 2005. Han kom også i foredraget omkring national politik og kulturens enorme betydning i en lille befolkning som den lettiske

Tirsdag morgen tog vi på byvandring med Mogens Brøchner-Nielsen i et kvarter domineret af jugendstil og russiske træhuse, smukke ortodokse kirker og et velbevaret voldanlæg rundt om middelalderbydelen. Herefter var dagen fri til at opleve storbyen Riga på egen hånd

Mogens tvang på rejsen vedvarende deltagernes blik opad - og hen på andre elementer i arkitektur og byggeri, som lægmanden ofte ikke lægger mærke til

Estland

Onsdag kørte vi mod Tallinn, langs floden Daugave, forbi et af Letlands store vandkraftværker, der leverer al Rigas elektricitet. Værket, bygget i 1974, henter kraft fra opdæmning af Daugava. Letland har EUs højeste andel af vedvarende energi (36 %), blandt andet på grund af tre opdæmninger af Daugava. Vi besøgte herefter også et mindre opmuntrende, men ikke desto mindre væsentligt område, nemlig mindesmærket ved KZ-lejren Kurtenhof ved Salaspils

I Estland holdt vi frokost i kurbyen Pärnu. Efter stop ved den legendariske sangfestivalplads i udkanten af Tallinn og ved 'Bronzesoldaten', det kontroversielle mindesmærke for Sovjetunionens soldater under Anden Verdenskrig, ankom vi til Go Hotel Shnelli, indlogerede os, og tog på en kort byvandring til den smukke middelalderbys centrum.

Onsdag aften var fri på egen hånd, og torsdag morgen stod der først byvandring på programmet og siden foredrag med Karsten Stæhr, der er professor i økonomi ved Tallinns Tekniske Universitet, konsulent ved estlands nationalbank, Eesti Pank, har boet i Estland siden 2001, er lidt over 2 m. høj og desuden en glimrende foredragsholder.

Et af de sidste steder på byrundturen i Tallinn - og på rejsen i det hele taget - var passende nok et besøg i Den danske konges have, hvor Dannebrog angiveligt faldt ned fra himlen i 1219

Den allersidste oplevelse på rejsen var et foredrag - show - undervisning - om historie og sangtraditioner, menneskekæde, syngende revolution, kamp og selvstændighed, national politik, liberalisme, satsningen på internet, forbrugsboom, skandinaviske banker, krise, ulighed, migration og spirende optimisme iblandet nervøsitet overfor fremtiden - og naboen.

Karsten Stæhr indfangede, zoomede og opsummerede hele rejsen, satte nogle ting i perspektiv til danske forhold og gav alle noget (mere) at tænke over til færgen og bussen hjem.

Vi tog færgen torsdag aften, sejlede gennem den smukke svenske skærgård fra tidligt fredag morgen, og fortsatte turen hjem fredag, fra Stockholm, gennem Sverige, Sjælland, Fyn og Jylland.

Efter rejsen:
Referatet er samtidig et minde om vores medguide Mogens Brøchner-Nielsen, der desværre døde fem dage efter hjemkomsten.

Mogens havde fået konstateret en livstruende sygdom, et par uger før vi skulle til Baltikum, men Mogens ville afsted. For han brændte efter at lede os rundt i byerne og fortælle om arkitekturen, byplanlægningen og landenes historie. Han døde med støvlerne på - aktiv til det sidste.

Dato: 6/5 2016