Skal arbejdskraftens fri bevægelighed begrænses?

26.01.2017

REPORTAGE KØBENHAVN. 70 oplagte og diskussionslystne publikummer havde tirsdag d. 20. september 2016 fundet vej til Fællessalen på Christiansborg, hvor de skulle debattere social dumping og EU's regulering af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, bød velkommen til debatten og gav en kort intro til aftenens debat. Han citerede bl.a. Kommissionspræsident Jean Claude Juncker for at sige, at han ikke ville finde sig i at Europa blev ungdomsarbejdsløshedens kontinent, men at der var stor utilfredshed i EU og at den skulle adresseres.

Derefter skitserede Rasmus Nørlem Sørensen regler og praksis på det europæiske arbejdsmarked; der må ikke være konkurrence på arbejdsvilkår, hvorimod det er accepteret at der er en vis konkurrence på løn. Han refererede også til en række EU-domme, der har udfordret velfærdsrettigheder og konfliktret. Særligt uddybede han konsekvenserne af Metock-dommen og Laval-dommen. Han afsluttede med at give en kort ordbog for ord og begreber i debatten om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Eksperternes bud på fri bevægelighed

Som aftenens første oplægsholder lagde Steen Müntzberg fra DA ud med at argumentere for, hvorfor den fri bevægelighed er godt for Danmark. Tre årsager var særligt vigtige; vi har brug for arbejdskraft, den udenlandske arbejdskraft bidrager til økonomien og de arbejder på lige vilkår med danskerne.

Müntzberg viste en række grafer for at understrege, at den udenlandske arbejdskraft der kommer til Danmark er i arbejde og trækker mindre på velfærdssamfundet end danskerne. Derudover arbejder de på samme vilkår som danske arbejdstagere og de er overenskomstdækkede. Desuden kommer de fordi der mangler hænder og kvalificeret arbejdskraft i de brancher. Han pointerede også at lønninger er gået op samtidig med at udenlandsk arbejdskraft er steget. Så det går godt.

500X345 Ekspertoplaeg

Aftenens anden oplægsholder var Stephan Agger fra LO. Han lagde ud med at gøre det klart at han kun snakke om arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke tjenesteydelser og udstationerede. Altså kun mennesker, der bliver ansat i danske virksomheder og ikke f.eks. vikarbureauer eller underentrepanører.

Med de briller går det godt. De har vilkår, der er meget sammenlignelige med de danske medarbejdere i samme brancher. Social dumping sker kun, når det drejer sig om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Det er her udfordringen for fagbevægelsen ligger, men altså ikke noget han ville diskutere nærmere ved aftens debat.

Agger gik videre til at sige, at arbejdskraftens fri bevægelighed er en god ting fordi det den indeholder et princip om, at der ikke må forskelsbehandles på baggrund af nationalitet. Der hvor der findes nogle udfordringer på området, er i forhold til velfærdsydelser. LO vil kigge på hvor lidt man skal arbejde, for at få ydelser i Danmark og hvorvidt EU- reglerne sensitive nok overfor Danmarks særlige dagpengesystem. Trusler om udnyttelse af velfærdsydelser bliver brugt af regeringen, som argument for at sætte dem ned. Derfor skal de beskyttes. 

Problemet er serviceydelser

Jens Arnholtz fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på KU afsluttede med talerrækken. Han har forsket i særlig arbejdskraft fra østlandene. Han pointerede at grundidéen med den fri bevægelighed for arbejdskraft er, at folk skal kunne rejse derhen hvor der er arbejde. Og så skal de have rettigheder, når de rejser, så de ikke skaber unfair konkurrence. Problemet ligger altså ikke i arbejdskraftens fri bevægelighed, men hos serviceydelser.

Den fri bevægelighed for arbejdskraft har ikke været særligt brugt de første år, den har hovedsageligt været brugt af nogle få højtuddannede, indtil EU's udvidelse mod øst i 2004 hvor mange begyndte at rejse. Det viste at reglerne var ude af trit med virkeligheden.

500X345 Ekspertpanelet

Arnholtz pointerede også at spørgsmålet om velfærdsturisme er et minimalt problem. Vi har et nettooverskud og folk kommer ikke for at få ydelser, de kommer for at arbejde. Han mente også at folk har tendens til at forvirre arbejdskraftens fri bevægelighed med problemer, der har helt andre årsager.

Vi ser i disse år et øget pres på arbejdstagerne pga. makroøkonomi. VI skal have en debat om, hvor store krav vi stiller til arbejdstagerne for at løse de problemer, som bl.a. krisen har skabt. Vi skal derfor have flere politiske redskaber til at stimulere økonomien.

Har de europæiske befolkninger misforstået situationen?

Efter klapsalver fra publikum blev der åbnet op for spørgsmål fra salen. Der var en generel undren over, at oplægsholderne var enige om, at der ikke er et problem. Det er jo trods alt det, folk er bekymrede for i store dele af EU. Der blev spurgt til, hvor problemet så er; i udstationeringsdirektivet, globaliseringen? Var Brexit ikke netop et udtryk for en utilfredshed med konkurrencen på arbejdsmarkedet, uanset om det hedder fri bevægelighed for arbejdskraft eller tjenesteydelser eller noget helt andet?

Eksperterne var enige om at arbejdskraftens fri bevægelighed ikke var problemet. Jens Arnholtz pointerede at det ofte bliver syndebuk for problemer, der er opstået med krisen. Stephan Agger mente, at det handler om at middelklassen er utilfreds med manglende velstandsstigning og stigende ulighed.

Steen Müntzberg mente at medierne overdriver problemet og mindede om at udstationeringsdirektiv også beskytter danskere, der er udsendt til udlandet. Det bifaldt Jens Arnholtz, men pointerede dog, at de problemer, der findes, findes inden for udstationering.

Klausuler og offentligt udbud

Der bliver også stillet spørgsmål om arbejdsklausuler i offentlige udbud, for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår. Og en deltager pointerede, at der er stor forskel på at komme til udlandet med danske lønninger og komme til Danmark med polske lønninger. Det er en anden problemstilling.

Dertil sagde Jens Arnholtz, at lavere lønninger til udstationerede, kan være en forudsætning for at polske virksomheder kan komme ind på det indre marked. Man kan godt stille krav til udbud, men det er vanskeligt at stille præcise krav til lønninger, når vi ikke har en mindsteløn.

Det gør det ugennemskueligt for udenlandske virksomheder. Steen Müntzberg understregede at DA ikke mener man kan stille særlige krav i udbud, der skal så også stilles samme krav til danske virksomheder, der byder ind på opgaven. Han sluttede af med at sige at udstationeringsdirektivet er gode og praktiske regler.

Stephan Agger mente, at der skal stilles krav til EU-Kommission revision af udstationeringsdirektivet, særligt om nationale vilkår. Han understregede at man godt kan stille krav til udbud, det gøres allerede i dag.

Oplægsholderne blev afslutningsvis spurgt, hvad den vigtigste politiske kamp er i EU lige nu.

Jens Arnholtz mente at vi skal italesætte de positive til ved den fri bevægelighed. Stephan Agger pointerede, at det vigtigste er, at det nationale selvbestemmelse på arbejdsmarkedet og den danske model bliver sikret i det nye udstationeringsdirektiv og at politikerne skal sikre at vores universelle velfærdssystem ikke bliver for sårbart. Steen Müntzberg var derimod af den overbevisning, at EU’s store opgave er at skabe vækst og jobs.

Problemer med den fri bevægelighed

Rina Ronja Kari, MEP fra Folkebevægelsen mod EU understregede at vi skal byde folk velkomne og kræve lige løn- og arbejdsvilkår og solidaritet. Og ja, vil begrænse den fri bevægelighed. I dag bliver de europæiske arbejdstagere sat i hård konkurrence mod hinanden. EU-Kommissionens udspil til et nyt udstationeringsdirektiv er ikke godt nok, da man ikke må kræve lige løn for lige arbejde på det samme sted, selvom det faktisk er overskriften på forslaget.

Der er i dag meget fusk med falske selvstændige og vikarer, særligt i luftfartsselskaber, hvor de kun får løn mens de flyver. Ikke hvis de bliver på jorden, pga. sikkerhed eller under sygdom. Arbejdsvilkårene bliver presset og virksomhederne udnytter reglerne.

500X345 Politikerpanel

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti lagde ud med at sige at ja, den fri bevægelighed for arbejdskraft skal begrænses. Det er et af de mest fundamentale problemer i EU og årsagen til Brexit. Det er ikke så underligt at folk har følt sig pressede, flere hoteller i England har kun østarbejdere ansat. Englænderne føler at de bliver presset på løn og arbejdsvikår.

Han gik videre til at sige, at i Danmark er der også kommet mange flere udenlandske arbejdstagere. Han var overbevist om, at de holder danskere ude af de samme jobs, særligt ufaglærte. Derfor er det ikke en fordel for det danske samfund, når det er eksisterende jobs, de tager. Derfor er vi nødt til at diskutere den fri bevægelighed. Man kunne f.eks. sikre adgangen til at bevæge sig frit men ikke til velfærdsydelser. Det skal være en national beslutning. Det ville hjælpe på situationen.

Et debatlystent publikum

Da politikkerne var færdige med deres oplæg røg straks en skov af hænder i vejret. En deltager understregede at der skal skabes flere jobs i afsenderlande, så folk kommer til f.eks. Danmark af lyst og ikke nød. Der blev også spurgt til, hvorvidt EU ben for den danske model og hvor udbredt snyd med reglerne for løn- og arbejdsvilkår egentlig er? Endelig var der nogle, der spurgte til, om det egentlige problem er globalisering og ikke EU?

Hertil svarede Kenneth Kristensen Berth , at ar allerede skabt jobs i Østeuropa ved at købe produkter, der er fremstillet i Polen. Han mente at EU ødelægger den danske model, da det kam blive nødvendigt at fastsætte en minimumsløn, da der er så meget pres på lønnen. Og det ville være et brud på den danske model. 

Peter Hummelgaard Thomsen mente afgjort at det er globalisering, der er problemet. Men der er også afgørelser fra EU-domstolen og regulering fra EU-Kommissionen, der presser den danske model. Men indtil videre er det lykkedes at finde løsninger. EU skærmer faktisk mod globaliseringen og gør det nemmere for os at agere på et globalt marked. EU er en afgjort fordel for den danske lønmodtager.

Rina Ronja Kari var ikke overraskende meget uenig i denne udlægning. Hun pointerede, at arbejdsmarkedssystemerne i medlemslandene er meget forskellige og nationale regler kommer i klemme fordi Kommissionen ikke forstår forskellene. Regler i EU gør det faktisk endnu sværere at takle globalisering.

EU skaber fattigdom

Hun var også enig i, at det bør bestemt være lyst og ikke nød, der får folk til at rejse og arbejde i andre EU-lande. I dag er det af ægte nød. For mange decideret sult. EU hjælper ikke med at skaber arbejdspladser i de lande, hvor folk har det værst. Faktisk gør man det modsatte gennem nedskæring på velfærd og offentlige udgifter. Det har skabt flere arbejdsløse og nationale parlamenter kan ikke få lov at investere, så der kan komme arbejdspladser. Hvis vi ikke var medlem af EU kunne vi lave regler, der sikrer løn- og arbejdsvilkår. De regler EU har, skader mere end de gavner.

Peter Hummelgaard fasthold dog, at alternativet ville være værre. Så ville de store virksomheder få mere magt. Taberne ville være forbrugere, lønmodtagere og nationale staters skattegrundlag. Det kan ses på Brexit at de bliver dårligere stillet uden EU. Men politikere skal altid kæmpe for at gøre det bedre.

500X345 Debat I Pausen Steen Muntzberg I Forgrunden

Hvor kommer utrygheden fra?

Ordet blev igen givet frit i salen hvor flere ville vide, hvorfra politikerne mente at utrygheden i befolkningen kommer fra. Folk kommer jo ikke af lyst, men fordi der er nødt til den og de bliver efterspurgt. Det blev også bemærket, hvor stor forskel der var på politikere og eksperter. Endelig blev spørgsmålet om velfærdsturisme rejst. EU-domstolen har netop dømt, at man skal være tilknyttet arbejdsmarkedet for at få ydelser. Så kan løsningen ikke findes i EU?

Rina Ronja Kari mente ikke debatten om velfærdsturisme rigtigt er problemet. Problemet er, at EU kommer til at ville bestemme hvordan dagpenge-systemet kommer til at se ud og vil koordinere, og dered harmonisere velfærdsydelser. Det er udemokratisk og det kan blive ødelæggende for velfærdssystemer.

Kenneth Kristensen Berth understregede at dommen selvfølgelig var rigtig, men at der skal være en højere grænse for, hvornår man er arbejdstager. Gerne 30 timer om ugen. Det ville løse mange problemer i forhold til retten til velfærdsydelser. Det skal en strammere definition til, så det ikke bliver op til EU-domstol, der altid vil dømme i en bestemt retning.

Peter Hummelgaard Thomsen kritiserede eksperterne for kun at forholde sig til en lille del af problemerne. Der er jo reelle problemer med udstationering og cabotagekørsel. Og folk oplever dem selv. Branchespecifikke tal ville have vist en anden historie end DA’s tal.

Et stærkt EU holder grådigheden væk

En deltager pointerede at det ikke er EU’s skyld at der er problemer i transportsektoren eller at skatten er for lav i Irland. Han kritiserede højlydt Rina Ronja Kari og bad hende være mere konkret i sin kritik.

Rina Ronja Kari var enig i, at man også skal kritisere de enkelte medlemslande, men fastholdt at EU står i vejen for bedre regler. Virksomhederne udnytter reglerne, men EU er skyld i at det er muligt. Hun var nødt til at forlade debatten tidligt, men sluttede af med at understrege at kampen handler om at skabe solidaritet mellem arbejdstagere uanset hvorfra de kommer.

Peter Hummelgaard afsluttede med at understrege at meget af den uheldige udvikling i globaliseringen ikke har noget med EU at gøre – men handler om f.eks. grådighed. Hvis EU bryder sammen, vil virksomhederne få endnu mere magt. Vi har brug for et stærkt EU. Men det er også på tide, at EU skal leve op til ambitionen om en social markedsøkonomi.

Kenneth Kristensen Berth sagde, at han gerne ville være optimistisk, men mente ikke der var meget grund til det. Det går den gale vej i dag. Og der er en reel mulighed for at EU bryder sammen i den form det har i dag. Han håbede at der kunne findes en form, hvor nationalstaterne selv kan regulere deres interne anliggender. Ellers bryder det hele sammen.

Skal arbejdskraftens fri bevægelighed begrænses?
Dato: 20/9 2016
Fællessalen, Christiansborg, København
Kl.16-18.30
Oplægsholdere: Steen Müntzberg, Stephan Agger, Jens Arnholtz, Rina Ronja Kari, Kenneth Kristensen Berth, Peter Hummelgaard Thomsen

--------------------

Dette møde er en del af en FOLKELIG TÆNKETANK, der omfatter i alt otte FOLKEHØRINGER, som DEO organiserer i København og Aarhus. Den er åben for alle - også for dig.

Kernen i EU-samarbejdet er det indre marked, der er baseret på den fri bevægelighed for arbejdskraft, varer og tjenesteydelser, kapital og personer. Men den stigende utilfredshed med EU kræver et fokus på, hvordan de fire friheder skal reguleres fremover.

Vi tager debatten om fordele og ulemper ved de fire friheder - og leder efter bud på EU's fremtid.

Input og løsningsforslag fra deltagere og offentlighed indsamles før og diskuteres på møderne. Debatindlæggene indgår efterfølgende i en debatbog om EU's fremtid.