Boglancering og konference: Hvordan demokratiserer vi EU?

Boglancering og konference: Hvordan demokratiserer vi EU?

13.11.2017

REPORTAGE. Der var fuldt hus i Fællessalen, da DEO lancerede sin nyeste bog, ”Hvordan demokratiserer vi EU?”, tirsdag den 7. november på Christiansborg. 150 deltagere mødte op for at høre om EU's demokratiske udvikling.

Af Helga Molbæk-Steensig

Dagens program startede med, at Caroline Bindslev, der er fagredaktør på bogen ’Hvordan demokratiserer vi EU?’ bød velkommen. Herefter gav fem eksperter de fremmødte baggrundsviden om demokratiforståelse, parlamentarisk kontrol og muligheder for borgerinddragelse i beslutningsprocesserne.

Efter frokost fortsatte dagen med tre paneldebatter om henholdsvis mediernes rolle i at holde politikerne ansvarlige, lobbyarbejdet som værktøj til at gøre demokratiet mere repræsentativt, og udfordringen med at fremme politiske alternativer i et system, der favoriserer kompromisset.

Skal EU være demokratisk?

Caroline Bindslev satte konferencen i gang ved at beskrive de udfordringer og den legitimitetskrise EU står over for. Der blev blandt andet nævnt, at der er pres på den fælleseuropæiske solidaritet på grund af Storbritanniens udmeldelse, den økonomiske ulighed, særligt i syd, og den grænseoverskridende kriminalitet og terror. I et sådant klima møder de foreslåede løsninger med energiunion, sikkerhedssamarbejde og demokratiserende tiltag også kritik, fordi de ses som værktøjer til at skabe en tættere union ad bagvejen. Blandt andet derfor har demokratiseringsdebatten aldrig været vigtigere. Men hvad menes der med demokratisering af EU? Er EU demokratisk - og skal EU overhovedet være det? Disse spørgsmål blev lagt op til første oplægsholder.

Ph.d.-studerende og medforfatter til bogen, Jesper Vestermark Køber, introducerede tre forskellige forståelser af demokrati: Den demokratiske styreform, udmøntet i repræsentativt eller direkte demokrati, som har fokus på, hvem der tager hvilke beslutninger. Den er således ikke det samme som den demokratiske ideologi, hvor fokus er på rettigheder og retsstatsprincipper, eller den demokratiske livsform, som har fokus på inddragelse og deltagelsesdemokrati.

 Jesper

 Jesper Vestermark Køber spørger hvilken slags demokratisering EU bør efterstræbe.

Han argumenterede for, at EU's historie, som et samarbejde mellem demokratiske lande, der først senere fik demokratiske idealer, har medført en ujævn udvikling i EU's demokratisering, ”hvor EU-systemet er kommet meget langt med at sikre de grundlæggende rettigheder i den demokratiske ideologi, så halter det mere med at indføre den demokratiske styre- og livsform.”

Se Jesper Vestermark Købers præsentation her: EU og demokrati

Næste oplægsholder var DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen. Han sammenlignede de gamle græske filosoffer Platon og Aristoteles’ debat om, hvorvidt det er ideerne eller virkeligheden, der skal fastsætte kursen med de nuværende ledere for de største europæiske demokratier, Frankrig og Tyskland.

På den ene side indeholder Lissabontraktaten nogle idealer om, at EU skal være repræsentativt og inddragende, som særligt Macron taler for. På den anden side er det svært at gennemføre i et EU i flere hastigheder, hvilket Merkel har erfaring med.

 Rasmus

Rasmus Nørlem Sørensen sammenligner Macron og Merkel med Platon og Aristoteles i den evige kamp om idealerne contra den pragmatiske virkelighed.

I denne afvejning mellem idealer og pragmatik argumenterede han for, at et EU i tættere integration er nødt til at give borgerne mere indflydelse. Ikke kun fordi det er i overensstemmelse med demokratiske idealer, men også fordi det kan bidrage til mindre EU-skepsis. Borgerne vil være mindre skeptiske overfor beslutninger, som de selv har bidraget til at tage.

Han efterspurgte dels muligheden for at få indflydelse på EU's generelle ideologiske kurs, bedre dækning af parlamentsvalgene, bedre brug af borgerinitiativerne, og information til borgerne om mulighederne for at få indflydelse på enkeltsager.

Til sidst påpegede han, at meget af det forberedende lovarbejde varetages af kommissærernes embedsmænd, som, ligesom i mange nationale administrationer, ikke er særligt repræsentative: ”Man kunne også – og jeg ved godt, at det er lidt kontroversielt det her – gøre noget for at åbne embedsværket for kvinder og østeuropæere.”

Se Rasmus Nørlem Sørensens præsentation her: Hvad er EU's demokratiske udfordringer? 

Hvordan kan borgerne få mere indflydelse på EU's beslutninger?

Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af EU-Parlamentet for junibevægelsen, fortsatte dagen med et oplæg, hvor han kom med forslag til at styrke parlamentariske kontrol af den politiske retning i EU.

Hans hovedkritik var af de såkaldte trilogforhandlinger. Disse forhandlinger foregår efter debatterne i EU-Parlamentet, hvor Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet når til enighed bag lukkede døre. Han foreslog, at mere skulle debatteres i Parlamentet, og at medlemsstaterne skal sikre mere parlamentarisk kontrol.

I Danmark vil det i praksis betyde, at de danske ministre, der deltager i trilogmøderne, skal have mandat fra det danske Folketing til deres forhandlingsposition: ”Vi kan ikke alene bestemme, hvad der sker i EU, men vi må tage ansvar for hvad Danmark forhandler på baggrund af,” sagde han.

Se Jens-Peter Bondes præsentation her: Vælgerne og EU

Scavenius

Theresa Scavenius taler om borgerinitiativ, valg, demonstrationer og planlægning.

De næste to talere behandlede på hver deres måde muligheden for direkte borgerinddragelse i de europæiske beslutningsprocesser.

Theresa Scavenius, lektor på Aalborg Universitet, præsenterede fire måder, hvorpå borgere kan få indflydelse på beslutningerne i EU: Gennem valg, ved hjælp af borgerinitiativet, gennem demonstrationer og gennem planlægning og bidrag til research, eller gennem workshops som i lokal byplanlægning. 

En af de udfordringer, borgerne kan møde i denne proces, er, at man har bedst mulighed for at få indflydelse tidligt i lovgivningsprocessen, hvor der normalt ikke er mediedækning på emnet. Derfor er dele af løsningen på problemet også folkeoplysning og en styrkelse af mediedækningen af Parlamentet, hvor emner til nye lovforslag debatteres offentligt.

CBS-forsker Christoph Houman Ellersgaard, som kom på efterfølgende, advokerede for et mere vidtrækkende forslag, baseret på hans nye bog om det danske demokrati.

Han mener, at et af de største problemer med beslutningstagning i både Danmark og EU er, at ”de mennesker, der sidder i de politiske institutioner ligner hinanden i karriereforløb, køn, livserfaring, livsstil og sociale baggrunde. Det medfører et lukket kredsløb, hvor mange erfaringer ikke kommer med.”

Hans løsning på denne problematik er indførelsen af et borgerligt andetkammer, hvor almindelige borgere, som udvælges ved lodtrækning, skal bidrage til lovgivningsarbejdet. Mindre vidtrækkende projekter med borgerdialogmøder, som dem Kommissionen har sat i gang, er måske et godt første skridt i denne retning, uddybede han.

Mediernes rolle med at holde magthaverne ansvarlige

Første paneldebat bestod af Mark Ørsten, professor og medieforsker ved Roskilde Universitet og tre repræsentanter for de danske mediers dækning af EU; Rikke Albrechtsen, EU-korrespondent ved Altinget, Claus Kragh, som er Europaredaktør for ugebladet Mandag Morgen og Niels Kvale, Udlandsredaktør ved Danmarks Radio.

mediepanel

Paneldebat om mediernes rolle. Fra forrest til bagerst: Niels Kvale, Claus Kragh, Rikke Albrechtsen, Mark Ørsten.

Mark Ørsten lagde ud med en analyse af EU-journalistikkens problemer: ”Der er nærmest en fællesoverbevisning hos journaliststanden om, at EU er svært og kedeligt. Noget der taler til hovedet og ikke til maven.” Han mente også, at der mangler fælles fortællerammer om EU. For eksempel er den gamle fortælling om EU som fredens projekt stort set væk, imens konflikthistorierne stadig findes.

Europaredaktør fra Ugebladet Mandag Morgen, Claus Kragh var ikke enig i den analyse, og sagde, at der er fælles rammefortællinger i EU om fælles løsninger på fælles problemer: ”Her har miljøpolitikken virkeligt været en murbrækker, men der er nu flere og flere emner hvor ’fælles løsning-fortællingen’ virker.”

Et andet emne, der fyldte i paneldebatten var, at den journalistiske dækning af EU er noget mere sparsom end dækningen af den nationale politik. Rikke Albrechtsen, der har dækket Bruxelles for Altinget, argumenterede for at ”EU-journalisterne er godt klædt på til at dække, men de er alt for få.”

Desuden er mange medier gået væk fra at dække EU-lovgivning til fordel for mere sprælske historier fra de andre europæiske lande. Undtagen Altinget, som i Rikke Albrechtsens egne ord ”ikke består mormortesten,” - det er ikke er et medie, som mormor kender til.

Claus Kragh og Niels Kvale kommenterede også på det lille antal journalister, der dækker lovgivningsprocessen i Bruxelles. De var dog ikke enige i, at det er et problem, at medierne hellere dækker europæisk politik såsom de franske og tyske valg.

Claus Kragh fastslog således, at han er "Europaredaktør – ikke EU-redaktør", imens Niels Kvale argumenterede for at ”man kan ikke forstå, hvad der foregår i Bruxelles uden at forstå, hvad der foregår i medlemslandene.”

Lobbyarbejde og civilsamfundet som værktøjer til at opnå repræsentativitet i EU

Lobbypanel

Panel om lobbyismens rolle i at sikre repræsentativitet i det demokratiske system. Fra venstre: Kenneth Haar (Corporate Europe Observatory), Jan Villadsen (3F), Hannah Brejnholt Tranberg (Mellemfolkeligt Samvirke), Niels Lindberg Madsen (Landbrug & Fødevarer).

Dagens næste panel debatterede lobbyismens funktion i EU's lovgivningsproces. Her har lobbyisterne et klart formål og bidrager med analyser og ekspertviden.

Jan Villadsen fra 3F fortalte, at for 3F's medlemmer er lobbyarbejdet et element, der forbedrer følelsen af repræsentation: ”Vores medlemmer oplever ikke EU som særligt demokratisk på grund af løndumping og skattesnyd, men 3F's rapport om udfordringerne for transportmedarbejdere bruges til interessevaretagelse – og det virker, og det opleves af medlemmerne som demokratisk indflydelse.”

Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt samvirke havde også positive erfaringer med indflydelse på baggrund af viden: ”Den bedste måde at få indflydelse på er ved at lave grundig research.”

Niels Lindberg Madsen fra Landbrug og Fødevarer pointerede, at det også forbedrer chancerne for at få indflydelse, at man laver alliancer og i fællesskab finder kompromisløsninger, der tilgodeser flere: "Vi har et system hvor, hvis man kommer med løsninger, kan man også få indflydelse.”

Anderledes kritisk var Kenneth Haar, researcher ved Corporate Europe Observatory. Lobbyisterne i Bruxelles kan nemlig være et problem for repræsentativiteten i EU's institutioner, forklarede han. 

Han fastslog, at den lydhørhed, de mindre aktører oplever, er så meget større for de store aktører, som bruger hundredvis af millioner på lobbyarbejde: ”Der er ikke balance. Erhvervslivet dominerer. 1.700 mennesker arbejder med lobbyarbejde alene for finansindustrien.”

Politisk paneldebat: Er der plads til politiske alternativer?

politikerpanel

Det politiske panel bestod af Holger K. Nielsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Claus Larsen-Jensen (S), Eva Kjer Hansen (V) og Kenneth Kristensen Berth (DF).

Dagens sidste panel var det politiske. DEO’s Rasmus Nørlem Sørensen spurgte panelet om de selv oplevede, at man kan påvirke EU's generelle politiske retning. Søren Søndergaard fra Enhedslisten mente, at der er politiske muligheder - dog kun inden for traktatens rammer, som også er et politisk dokument.

Claus Larsen-Jensen, tidligere parlamentsmedlem fra Socialdemokratiet, så derimod Kommissionens fem bud på Unionens fremtid som en måde at omformulere traditionelle partipolitiske spørgsmål til en politisk debat, der giver mening at have indenfor EU.

Fælles for Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti og Eva Kjer Hansen fra Venstre var et ønske om bedre mulighed for politisering, hvor forslagene debatteres europæisk, så forskellige løsninger på problemerne kommer frem i lyset. Eva Kjer Hansen efterspurgte især, at emnet debatteres i de nationale parlamenter, som stadigvæk har en tendens til at se EU som et udenrigspolitisk emne.

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti mente derimod, at Danmarks fire forbehold var den største sejr danske politikere havde opnået i europæisk politik. Argumentet var, at EU mangler et demos, og kan derfor ikke som sådan være et demokrati med politisk debat om en fælles retning.

Spørgsmål fra publikum

spm fra sal kvinde

Der var undervejs en levende debat med kritiske og engagerede spørgsmål fra publikum. Fra hvorvidt der burde være fællesskabslobbyister, over om der bør være tværeuropæiske lister til EU-Parlamentsvalgene, til hvorvidt Facebook og Google er instrumenter til at skabe en europæisk offentlighed.
spm fra sal mand

____________________

Arrangementtitel: ” Hvordan demokratiserer vi EU?

Tid og sted: Tirsdag den 7. november 2017. Fællessalen, Christiansborg, København.

Oplægsholdere: Caroline Bindslev, Jesper Vestermark Køber, Rasmus Nørlem Sørensen, Jens-Peter Bonde, Theresa Scavenius, Christoph Houman Ellersgaard.

Mediepanel: Claus Kragh, Europaredaktør ved Mandag Morgen, Mark Ørsten, medieforsker og professor ved Roskilde Universitet, Rikke Albrechtsen, EU-korrespondent hos Altinget og Niels Kvale, udlandsredaktør på DR.

Lobbypanel: Kenneth Haar, researcher i Corporate Europe Observatory, Jan Villadsen, formand for transportgruppen i 3F, Hannah Brejnholt Tranberg, politisk rådgiver i Mellem-folkeligt Samvirke og Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Politikerpanel: Holger K. Nielsen (SF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Claus Larsen-Jensen (S), Søren Søndergaard (EL) og Eva Kjer Hansen (V).