Er fri bevægelighed EUs fremtid? - Aalborg

Debat i Aalborg: Startskud på Brexit

03.04.2017

REPORTAGE - AALBORG. På selve dagen, hvor EU’s præsident Donald Tusk modtog det formelle brev fra den britiske premierminister Teresa May om britisk udmeldelse af EU, var 60 deltagere mødt op til debat om fremtiden for det europæiske samarbejde.

DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen lagde ud med at opridse den aktuelle politiske situation for EU-samarbejdet. Brexit er en gigantisk udfordring i sig selv. Det er også et eksempel på, at EU udfordres internt af stor tilslutning til EU-skeptiske partier i medlemslandene.

Det er et stort europæisk valgår, med parlamentsvalg i Holland, Frankrig og Tyskland, og efter amerikanernes valg af Donald Trump som præsident, er der en stemning af, at den kendte verdensorden med opbakning til samarbejde og frihandel vakler.

Salens deltagere ville blandt andet vide, hvad Brexit betyder for Danmark. Nogle udfordringer er åbenlyse men uafklarede indtil Brexit er forhandlet på plads. Det gælder for eksempel vilkårene for den danske eksport til et Storbritannien uden for det indre marked. De mange danskere, der bor og arbejder i Storbritannien er heller ikke sikre på, hvilke rettigheder og forhold de får, som EU-borgere i et land uden for EU. 

Salen1

En af aftenens spørgelystne i Aalborg

Danmark med på euro-holdet
Briternes udtræden af EU vil også forskyde magtbalancen i samarbejdet. Storbritannien har været det største EU-land, der stod uden for euroen. Når deres indflydelse trækkes ud af Ministerrådet og Europaparlamentet, vil eurolandene stå styrket tilbage.

DEO’s analytiker Sarah Dieckmann forklarede, at Danmark måske skal betragtes som en del af euro-landene: ”Selvom danskerne i år 2000 fastholdt at stå uden for euroen, fører vi fortsat fastkurspolitik overfor euroen, og følger pengepolitikken fra Den Europæiske Centralbank.”

Fastkurspolitikken betyder at vekselkursen mellem den danske krone og euroen kun må svinge med 2,25 procent til hver side. Det betyder på den ene side, at danske virksomheder er mere sikret når de handler med eurolandene. Samtidig betyder det, at eurolandenes beslutninger har en særlig betydning for Danmark.

Salen

De ca. 60 fremmødte deltagere lyttede aktivt, når Rasmus og Sarah forklarede

Nej til europæisk mindsteløn
”Hvad vil en social søjle i EU bestå af?” spurgte en nysgerrig deltager. Rasmus Nørlem Sørensen forklarede, at ideen bag en social søjle er, at der må dæmmes op for negative konsekvenser af de markedskræfter, der i høj grad bliver tilgodeset på det indre marked: ”I dag er det sådan, at hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed står over fagbevægelsens ret til blokade af et udenlandsk baseret selskab. Med en social søjle vil man have mulighed for at vægte hensynet til arbejdstagernes arbejdsforhold lige så højt.”

Man skulle umiddelbart tro, at fagforeningerne var begejstrede. De er imidlertid tøvende overfor, at EU skal blande sig for meget i arbejdsmarkedet. Danske fagforeninger har blank afvist ideen om at indføre en europæisk mindsteløn. De mener, det vil ødelægge den danske model med trepartsforhandlinger.

Rasmus

Rasmus forklarer om den sociale søjle

Store klima-forventninger til EU
En anden deltager spurgte ind til EU’s betydning for klimaet. De globale klimaudfordringer bliver ofte fremhævet som et område, hvor EU kan og skal spille en særlig rolle.

DEO’s analytiker Sarah Dieckmann fremhævede, at EU kan forpligte landene til en effektiv fordeling af klimaindsatsen: ”Det er klart, at der er brug for forskellige krav i de forskellige lande. Danmark skal mindske sin udledning, mens for eksempel Bulgarien får lov at udlede lidt mere, så de stadig har plads til industriel vækst. EU tager hensyn til de enkelte landes situation, men kan også lægge pres på dem.” Et andet af EU’s redskaber i klimaindsatsen, nemlig kvotehandelssystemet, bliver dog af mange kritiseret for at være for at være ineffektivt. 

Spoergsmal1

Spørgsmål fra salen til Sarah og Rasmus

 

Sarah

Sarah, som netop er påbegyndt en DEO's klimabog, forklarede om EU's klimaindsats

 

Er fri bevægelighed EU's fremtid?
Debatmøde om fri bevægelighed og EU's fremtid
Onsdag den 29. Marts 2017 17-18.30, Foredragssalen ved Aalborg Bibliotek, Aalborg
Oplægsholdere: Rasmus Nørlem Sørensen og Sarah Dieckmann