Terroristers succes er afhængig af medier og politikere

12.06.2017

REPORTAGE - ODENSE. Det sidste møde i rækken af syv debatmøder i hele landet om Europol, terrorbekæmpelse og sikkerhedspolitik fandt sted på Kulturmaskinen i Odense den 7. juni. Her var især fremtidens former for kriminalitet, sikringen af ydre og indre grænser, samt mediernes rolle og ansvar i dækningen af terror på dagsordenen hos det spørgelystne publikum.

Af Ditte Juul Reder

Aftenens debatmøde begyndte med oplæg fra de to oplægsholdere, Hans Jørgen Bonnichsen og Christine Sidenius.

Hans Jørgen Bonnichsen er forhenværende chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for rejseholdet ved PET. Han er forfatter til flere fagartikler og bøger om politiets arbejde og har bidraget til antologier om overvågning, kunst og efterretning.

Han lagde ud med at fortælle lidt om reaktionen hos PET da danskerne sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet i december 2015. Det gav hans kollegaer røde ører overfor samarbejdspartnerne i de andre lande. ”Et nej kan ikke negligeres,” medgav han, ”men det gav røde ører”.

Kriminalitet fra sengekanten
Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen har dansk politi både haft stor gavn af, og indflydelse på, Europol. Politisamarbejdet har gjort arbejdet med at fange kriminelle, som bevæger sig over grænsen, meget mere effektivt, forklarede han: ”Før Europol var det sådan, at inden man nåede frem til politiet i de forskellige lande, var det for sent.”'

Samtidig har kriminalitetsmønstret ændret sig. Bonnie & Clyde er ikke længere en klassiker, fortalte han – man kan sidde på sin seng i sit soveværelse og arbejde kriminelt fra sin computer.

”Der findes omkring 300 kriminelle grupper, som beskæftiger sig med alt fra narko, børnemisbrug, trafficking m.m. og efter min opfattelse, har Europol fingeren på pulsen.”

Samtidig, indrømmede han, finder kriminelle dog ofte på nye måder at lave kriminalitet på, og der er politiet som regel et skridt bagud: ”Truslen om kriminalitet er dynamisk, fragmenteret og kompleks. Nytænkning og innovation accelerer hurtigere hos de kriminelle end hos ordensmagten.”

Odense 7617 1

De mange interesserede deltagere 

Nye boller på suppen: Sikkerhedsunionen
Christine Sidenius er EU-specialkonsulent for Folketinget. Hun har beskæftiget sig indgående med området for retslige anliggender og sikkerhedspolitik i EU i mange år, tidligere blandt andet som rådgiver i Europa-Parlamentet.

Ifølge hende, var det terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 som for alvor fik de europæiske politikere til at diskutere, hvordan man kunne udforme et samarbejde for at bekæmpe terrorisme. Men da man har forskellige opfattelser af, hvad terror er, og sikkerhedspolitikken altid har været en af nationalstaternes kerneopgaver, har man taget små skridt ad gangen.

”Begrebet ”Sikkerhedsunionen” kom først i 2015, da den nye Kommission, med Hr. Jean-Claude Juncker i spidsen, kom til. I EU der er det sådan, at når man begynder at snakke om en ’union’, så mener man det for alvor.”

Odense 7617 3

Stor spørgelyst blandt deltagerne

Sikkerhedsunionen består af forskellige elementer, forklarede hun. Nogen af elementerne er:

- Et styrket, overstatsligt Europol
- Bekæmpelse af terrortrusler
- Forebyggelse af radikalisering
- Man kan lukke konti, hvis man er bekymret for at pengene går til terror
- Arbejdsgruppe, som skal samkøre EU’s databaser.

Til det sidste element forklarede hun: ”Vi vil gerne have alle databaserne samlet, således at politiet og andre efterforskere, hvis de har en mistænkt, kan søge ét sted og se om personen findes. Det gælder både visainformationssystemet, EURODAC med fingeraftryk, SIS, EUROPOL’s database, OLAF (anti-svindelkontoret) databasen m.fl. Kritikere mener at det er ”Big Brother” og øget overvågning, og fortalerne roser forslaget for, at det gør det muligt for politiet at arbejde hurtigere.”

Odense 7617 5

Debatten kom vidt omkring med mange gode spørgsmål

Danmark er sat i bageste vogn
Den Europol-aftale, som Danmark fik med EU, kun få dage før vi stod til at ryge ud af Europol-samarbejdet, betyder, at dansk politi stadig har forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag.

Dansk politi skal gennem et ekstra led for at søge i Europols databaser, og når resten af EU-landenes politibetjente får håndholdte maskiner, som man kan søge direkte i databaserne med, må danskerne klare sig uden, forklarede han. Det største tab ved den nye aftale handler dog om, at vi ikke længere kan udforme strategier for Europol. ”Men vigtigst af alt er, at vi har mistet evnen til at styre toget – vi er sat i bageste vogn”.

Også i forhold til terrorbekæmpelse er Europol med på beatet, men man skal huske på, forklarede han, at det i høj grad er et samarbejde som kan bidrage med analyser og efterretninger. Og her skal man skelne mellem politiets og efterretningstjenesternes arbejde: Efterretningstjenesterne arbejder præventivt og politiet arbejder proaktivt. ”Efterretninger er ikke beviser. Det er informationer, som bliver til analyse, men det kan ikke få en mand dømt i en retssag”, sagde han.

Odense 7617 6

En opfordring fra en deltager til også at sætte fokus på den gode fortælling, for dem er der masser af. 

Danske grænsebomme er i vejen for alle andre end kriminelle
Som en del af den Europol-aftale, der blev vedtaget i slutningen af april 2017, er det en forudsætning at Danmark er med i Schengen-samarbejdet. Efter de store flygtningestrømme, som kom til Europa i 2016, gav Kommissionen grønt lys til at medlemslandene kunne indsætte midlertidig grænsekontrol. Men i starten af maj udmeldte Kommissionen, at hvis forbedringen ved grænserne fortsætter som hidtil, vil det ikke være muligt at få forlænget den midlertidige grænsekontrol.

Det blev også et af temaerne, som deltagerne var interesserede i. Christine Sidenius forklarede, at Schengen ikke kun handler om åbne grænser indadtil: ”Schengen handler både om at sikre, at de indre grænser er åbne – hvilket man har taget først – men faktisk også sikring af de ydre grænser, hvilket har haltet lidt mere.”

”Jeg var en af de slemme som stemte nej til retsforbeholdsafstemningen. For Schengen og de åbne grænser indeni EU er jo afhængige af, at man i EU har ydre grænser, som fungerer. Kan man tro på at vi kan få det?” spurgte en deltager.

Landene kan i varierende grad leve op til reglerne, forklarede Christine Sidenius. ”Men hvor langt vil vi have, det skal gå? Skal vi have en mur i middelhavet? Vi har kontrol i lufthavnene og mange steder ved grænserne. Der er jo også steder ved den danske grænse hvor vi ikke har betjente.”

Hans Jørgen Bonnichsen tilføjede: ”I det øjeblik vi melder os ud af Schengen, som bl.a. indebærer, at man har åbne grænser i Europa, ryger vi ud af Europol. Og her skal man lige huske på at grænsekontrol ikke er et godt instrument. Grænsebomme er i vejen for alle andre end de kriminelle.”

Dette fik en deltager til at spørge: ”Har det gjort det nemmere eller sværere at komme omkring i Europa, hvis man har en meget ond hensigt, når vi har åbne grænser?”

”Hvis du er EU borger, er det nemmere at komme rundt, ja. Men grænsekontrollen er ikke med til at stoppe noget som helst. De kriminelle bærer jo ikke masker ligesom Bjørnebanden i Anders And,” svarede Hans Jørgen Bonnichsen.

Odense 7617 7

Terroristers succes er afhængig af medier og politikere
Christine Sidenius viste at de politiske handlinger på området tidsmæssigt samler sig meget rundt om terrorangrebene. Det fik Hans Jørgen Bonnichsen til at kritisere den måde, man laver terrorlovgivning på – og resultaterne:

”Når der sker noget, er der overbud – men tiltagene er ikke gennemtænkt, og man bruger i øjeblikket ikke de rette redskaber. Man har brugt krige, tortur, undtagelsestilstande som i Frankrig. Jeg vil mane til besindighed. Man kan se at Theresa May nu siger, at hun er villig til at krænke menneskerettigheder i kampen mod terrorisme”.

Odense 7617 2

Aftenens oplægsholder Christine Sidenius 

”Man må en gang imellem bruge ’den knyttede næve’ – som f.eks. PET bruger i deres overvågning – men vægtningen er helt skæv nu. Er de kriminelle virkelig en trussel? Demokratiet er det største redskab i kampen mod deres sag. Tal i stedet om de her mennesker som radikale tabere, i stedet for at se på religionen. Og så brug flere ressourcer på det præventive,” forklarede han.

En skov af hænder fløj i luften, og endnu en deltager kom på banen: ”Medierne er meget hurtigt ude til at kalde det terror. Men er det terror, eller er det mennesker, som føler en stor ulighed? Krudttønden for eksempel – var det meget planlagt terror eller hvad?”

”Man er nem at skubbe til hvis man har det svært,” forklarede Hans Jørgen Bonnichsen, og fortsatte: ”Det er vigtigt at vi prøver at trække ’den højere sags tjeneste’ ud af mediedækningen, og i stedet tale om, hvordan vi kan forebygge deres adfærd. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at terroristernes succes er afhængigt af medierne. Jeg bliver selv meget ofte brugt. Vi prøvede i PET at mane til fornuft under muhammedkrisen men det bliver opfattet som at man undertrykker ytringsfrihed.”

Men heldigvis findes de sociale medier nu, blev deltagerne enige om. Derfor må borgerne også have et ansvar for at formidle de gode historier og nuancerne: ”Hvis pressen ikke er åbne overfor succeshistorier, så har vi selv et ansvar på de sociale medier!” sagde en deltager, som fik klapsalver med.

Christine Sidenius afsluttede debatten med et positivt budskab: ”Man kan heldigvis se at folk reagerede på en anden måde efter de forfærdelige angreb i Storbritannien, og gav den samlede dækning en mere nuanceret vinkel, end de traditionelle medier gav udtryk for.”

Debatmøde: Er vi stadig med i Europol?
7. juni 2017, kl. 17-18.30 på Kulturmaskinen, Odense
Oplægsholdere: Christine Sidenius og Hans Jørgen Bonnichsen

 Logo Stoettet Af Europanaevnet