EU i undervisningen - sådan. København

EU i undervisningen - sådan! Konference i København

30.08.2017

REPORTAGE. 190 undervisere deltog i DEOundervisnings efteruddannelseskonference om EU's fremtid. Fokus var på værktøjer og inspiration til deres fremtidige undervisning om aktuelle EU-cases. Dagen bød på oplæg og diskussion om EU’s aktuelle problematikker, samt inspiration og materiale.

Salen

Stort fremmøde af studerende og undervisere.

Malte Frøslee Ibsen: EU er "bundet sammen i en krisesuppe"

Malte Frøslee Ibsen, postdoc. i statskundskab ved KU, indledte konferencen med at præsentere de fem scenarier for EU’s fremtid - et udspil fra EU-Kommissionen, som skal bruges til at sætte gang i en debat om, hvor EU skal bevæge sig hen. 

De fem scenarier:

  • Vi bevarer status quo
  • Fokus på det fælles indre marked
  • EU i flere hastigheder: En kerne, der bevæger sig videre på visse områder – mod en politisk union. Resultat en kerne og en periferi.
  • EU27 – mindre, men mere effektivt.
  • Meget mere sammen - en føderalmodel, hvor EU påtager sig flere opgaver end nu.

Han præsenterede derpå tre teorier som forklaring på den krise, EU oplever lige nu med udbredt EU-skepsis og politikerlede blandt en stor del af EU’s borgere. 

1 - Vestlig værdikamp

Det første bud, han fremlagde, var baseret på en teori af Ronald F. Inglehart og Pippa Norris, som anser krisen for at være en vestlig værdikamp – en slags kontrarevolution mod spredningen af progressive værdier. Denne teori ser en polarisering mellem den progressive kosmopolitiske blok, som ofte er tilhængere af EU, og den konservative blok, der modsætter sig kampen for ligestilling, klima etc. Det er i den sidste kategori, at vi finder EU-modstanderne. Ifølge denne teori er det således et konservativt værdiskred, der er årsag til den manglende opbakning til EU.

2 - Reaktion på den økonomisk ulighed

Den anden teori, af teoretikeren Dani Rodrik, betragter krisen som en reaktion på en bestemt økonomisk udvikling og på den politik, der er ført i EU i kølvandet på den økonomiske krise. Han pegede på forskellen mellem den form for populisme, man finder i de nordeuropæiske lande, som et resultat af indvandring fra ikke-vestlige lande, mens venstrepopulisme (Sydeuropa) er en reaktion på økonomiske nedskæringer og den massive ulighed, som den har ført med sig.

3 - Take back control

Endeligt fremlagde Malte Frøslee Ibsen sin egen teori, som ifølge ham bunder i en skepsis mod globaliseringen og det tab af indflydelse, som mange borgere oplever. Populismen er opstået som resultat af folkets modstand mod globaliseringsbegejstringen og det faktum, at det er vanskeligt for politikere at føre en anden politik end den gængse – det er baggrunden for ”Take back control”-kampagnen i UK og Trumps ”Make America Great Again”. Forklaringen på folks utilfredshed skal altså findes i en grundlæggende utilfredshed med den politiske konsensus og nødvendighedens politisk, der betyder at folk føler, at de har mistet kontrollen over deres eget liv.

Ifølge Malte Frøslee Ibsen er løsningen at skabe et stærkere EU, og derudover skal der gøres noget ved det demokratiske underskud: ”Mere EU, men meget mere demokratisk EU.” 

 
Malte Frøslee
Malte Frøslee Ibsen fortalte bl.a. om de fem scenarier for EU's fremtid. 

Rasmus Nørlem Sørensen: Et EU i flere hastigheder

Herefter tog chefanalytiker hos DEO og stifter af DEOundervisning, Rasmus Nørlem Sørensen, over, og præsenterede forskellige forsøg fra politiske ledere på at tage hånd om populismen fx Merkel lægger vægt på, at ”EU må tage skæbnen i sin egen hånd” og Macron om symbolikken ved et håndtryk – at et håndtryk ikke vinder nogle kampe; femstjernebevægelse med et ”op i røven”-motto; m.fl. Han fortsatte her med at fortælle om, hvordan et EU i flere hastigheder kan gøre det utydeligt, hvem der har magten, hvilket giver flere udfordringer i forhold til den demokratiske legitimitet. Et føderalt EU, sagde han, vil derimod gøre det mere gennemsigtigt, hvem der har magten.

”Mangel på borgerinddragelse som kilde til populisme”

Med hensyn til populismen skal forklaringen findes i den manglende inddragelse af folk i europæisk politik. I forhold til undervisningen kan man diskutere forskellige måder til at skabe mere demokratisk legitimitet omkring EU, herunder opbakningen til de politiske beslutninger og kanaler til demokratisk repræsentation, mængden af erhvervslobbyister og spørgsmålet om man kan ændre balancen af disse, samt den direkte demokratiske mandat ved folkeafstemning. 

Rasmus Nørlem Sørensens præsentation
 

Undervisningsmateriale

Næste punkt på dagsordenen var præsentation af diverse undervisningsmaterialer. Tine Studstrup, præsenterede sin bog om køn og ligestilling, hvilket er et relevant emne at tage op i forbindelse med EU. Vores Europa fortalte om deres undervisningsmaterialer, foredrag og videomaterialer. EU-oplysningen fortalte om deres svartjeneste, hvor alle kan søge hjælp til at finde materiale. De har publiceret en bog:  ”117 spørgsmål om EU”, hvor man kan finde svar på diverse spørgsmål om EU og er på vej med nye undervisningsmaterialer, som publiceres på deres hjemmeside om et par måneder. 

Rasmus Nørlem Sørensen præsenterede ”Spillet om EU’s fremtid”, som er udarbejdet af DEOundervisning. 

Jesper Jespersen: Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Jesper Jespersen, professor i økonomi ved RUC, var inviteret til at holde oplæg om økonomi og skabelse af arbejdspladser i EU. Han lagde ud med at kritisere den gænge undervisning på økonomistudiet og anklagede den for at være baseret næsten udelukkende på neoklassisk økonomisk teori. Ifølge Jesper Jespersen er de studerende således hjernevaskede til at tænke økonomisk politik baseret på neoklassisk teori som den eneste måde at løse økonomiske problemer og skabe vækst. Der er imidlertid ikke én model, der kan dække alle landes behov i EU’s medlemslande. Ifølge neoklassisk teori vil et stigende arbejdsudbud resultere i en tilsvarende stigende beskæftigelse.

Ifølge Jesper Jespersen forklarer den neoklassiske model ikke virkeligheden. Virkeligheden er, at i dag kæmper de sydeuropæiske lande med høj arbejdsløshed på grund af den upassende finanspolitik, som EU tvinger dem at føre igennem finanspagten. Finanspagten er en mellemstatslig aftale mellem EU-landene, dog undtaget Storbritannien, Tjekkiet og Kroatien. Finanspagten trådte i kraft i 2013. Finanspagten kræver, at de deltagende lande ikke må anvende flere penge på offentlige budgetter end landene opkræver i skatter og afgifter. Jesper skuffelse ligger i det faktum, at EU ikke kan forstå, at den stramme finanspolitik ikke skaber arbejdspladser i disse gældsramte lande.

Den kolossale forskel mellem EU-landenes betalingsbalancer er også et stort problem. For eksempel har Tyskland et kæmpe overskud på betalingsbalancen, mens de sydeuropæiske lande har et kæmpestort underskud på deres betalingsbalancer. Betalingsbalance er af stor betydning for et lands økonomi. En god betalingsbalance viser internationale investorer, at landet har kreditværdighed. Det betyder, at landet tjener fremmed valuta til at betale afdrag og renter på udlandslån, og kan låne penge i udlandet billigere. Den store forskel i EU-landenes betalingsbalancer forværrer kun de økonomiske problemer i EU.

En keynesiansk løsning på eurokrisen bør træde i stedet for den nuværende, mente Jesper. Ifølge keynesiansk teori kan efterspørgsel, som bliver skabt at offentlige investeringer, skabe vækst og arbejdspladser. Han mener, at de enkelte lande bør have deres nationale suverænitet til at justere deres valuta baseret på deres individuelle behov. Devaluering og revaluering af national valuta burde være en national kompetence. Da eurozonelande ikke har den nationale selvbestemmelse over deres valuta og deres finanspolitik, så er det næsten umuligt at finde nationale løsninger. Derfor mente Jesper Jespersen, at de rige EU-lande med god økonomi skal vise solidaritet med de kriseramte lande.

Under diskussionen blev Jesper Jespersen konfronteret med nogle kritiske spørgsmål af Sarah Dieckmann fra DEO, som blandt andet spurgte, hvorfor lande som Tyskland eller Danmark, der viser god økonomisk opførsel, skal betale for de kriseramte lande, som ikke forvaltede deres budgetter ansvarligt? Svaret fra Jesper Jespersen var, at de kriseramte lande skulle have vist bedre ansvar for deres budgetter. Men det er også vigtigt at huske på, at de sydeuropæiske lande mistede meget af værdien af deres tidligere valuta, da de skiftede deres nationale valuta med euroen. Ydermere køber de mange tyske varer og sælger mindre af deres egne varer i samme valuta, som resulterer i, at deres handelsbalance er i stort underskud.

Til sidst sagde Jesper Jespersen, at den manglende solidaritet vil være en stor udfordring for euroen. Den høje arbejdsløshed i nogle europæiske lande og den stigende forskel i betalingsbalancer blandt eurozonelande kan medføre, at selve eurokonstruktionen falder fra hinanden, hvis de rige lande ikke viser solidaritet over for de gældsramte lande. 

 
Jesper Jespersens præsentation - kun til personlig brug i undervisningen.
 
Jesper+Sarah
Jesper Jespersen i kritisk dialog med Sarah Dieckmann.
 

Paneldebat om EU’s fremtid

Panelet bestod af Christian Poll (Alternativet), Kenneth Kristensen Berth (DF), Jan Mathiesen (3F) og Ulla Lyk-Jensen (Dansk Industri). I paneldebatten fremlagde deltagerne deres respektive syn på EU’s fremtid og gav bud på løsninger på, hvordan EU skal håndtere de store kriser, EU står overfor.

Ulla Lyk-Jensen fremhævede på de mange udfordringer, som Europa står overfor i forhold til spørgsmålet om migration, sikkerhed og økonomi, som er vigtige for danske virksomheder og arbejdsmarkedet. Hun mente ikke, at EU-systemet skal laves om, men at der bør lægges mere vægt på at løse disse problemer. Jan Mathiesen var som fagforeningsmand mest optaget af, hvordan vi får bugt med udfordringen med social dumping: ”Vi skal forstærke og vi skal kæmpe for en bedre dansk model, hvor alle får samme rettigheder uanset hvor folk kommer fra og national baggrund”, sagde han. Han kom også omkring de fire friheder som en del af dagligdagen på nationalt plan: ”de fire friheder hamrer igennem i forhold til vilkår og arbejdsmarked”, hvilket medfører pres på bl.a. arbejdsmiljø og løn. Christian Poll lagde vægt på at skabe ”en ny politisk kultur, med meget mere demokrati nedefra”, samt at forbedre og reparere EU-fællesskabet. Kenneth Kristensen Berth stillede spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet har en fremtid, og mente generelt ikke, at EU er i stand til at løse de udfordringer, som det står overfor. Hans bud på EU’s fremtid er et mindre EU med fokus på det indre marked, således at det fremover er i nationalstaten, hvor problemerne skal løses. Derudover blev emner som fri konkurrence på markedet, herunder problemet ved østeuropæisk arbejdskraft, spørgsmålet om yderligere samarbejde og udvidelsen af EU, også bragt op til diskussion blandt panelet.  

EU i undervisningen – ifølge panelet

Desuden blev panelet spurgt om, hvilket område de finder vigtigst i forbindelse med undervisning om EU. Ulla Lyk-Jensen forklarede, at EU er en kæmpe fordel for et lille land som Danmark, specielt med hensyn til vores økonomi. Ved at være en del af et større marked, som medlemslandene er gennem EU, tjenes der flere penge til Danmark og dermed opnås flere arbejdspladser. Jan Mathiesen lagde igen vægt på social dumping og de fire friheder, samt ”den enorme skæve udvikling, det trækker de europæiske lande i, økonomisk og politisk”. Han forudså konflikter, hvis ikke problemet bliver håndteret. Christian Poll fremhævede EU som et freds- og samarbejdsprojekt, og understregede, at krisen ikke løses ved at ophæve samarbejdet i EU – derimod skal medlemslandene finde løsningen i fællesskab. Som svar til Christian Poll om ”EU som et fredsprojekt” ytrede Kenneth Kristensen Berth en anden holdning: nemlig, at ”EU er et resultat af freden – det er ikke EU, som har skabt freden”. Ydermere mente han, at prisen kan blive for dyr, hvis der hele tiden skal afgives suverænitet til EU.

 
Paneldebat
Panelet bestod af Kenneth Kristensen Berth (DF), Christian Poll (Alternativet), Jan Mathiesen (3F) og Ulla Lyk-Jensen (Dansk Industri).
 

Marlene Wind: ”fransk økonomi går på støttestrømper, og skal have en masse boost”

Næste på talerstolen var Marlene Wind, professor ved institut for statskundskab på KU, som fortalte om reformerne af EU-samarbejdet med fokus på Brexit, Trump og Macron. Hun skældte ud på medier og politikere for at have malet et dommedagsscenarie om EU’s fremtid, som siden har vist sig ikke at holde stik – ifølge Marlene Wind har effekten af denne populisme modsat fået EU til at stå mere cementeret og langt stærkere.

Hvad vil Macron?

Et centralt spørgsmål i hendes oplæg handlede om, hvad Macron vil, og om han er i stand til at vinde opbakning til sine planer fra Tyskland, som er hans stærke allieret. Det gælder eksempelvis hans planer om eurozone-budget, -parlament, -finansminister, som Marlene Wind udtrykker: ”Eurozonen i fremtiden skal være EU’s omdrejningspunkt”. Meget afhænger af om Tyskland vil hjælpe Frankrig – hvilket kilder siger, at de er villige til. Det vil skabe en ny dynamik i det tysk/franske samarbejde. Marlene Wind fortalte videre, at Tyskland vil gøre alt for, at Macron lykkes, og hele den økonomiske situation heromkring udtrykkes som at ”fransk økonomi går på støttestrømper, og skal have en masse boost” fra Tyskland. 

Samtidig stillede hun spørgsmålet om Danmarks rolle i fremtiden, hvor hun mente at alliancen mellem Merkel og Macron og et muligt EU i flere hastigheder ikke vil komme Danmark til gavn. ”Danmark frygter faktisk meget lige nu at ryge om på bagsædet sammen med polakkerne og ungarerne” 

Brexit

Hun kom også omkring spørgsmålet om Brexit med henblik på hvad briterne egentlig ønsker: de vil stadig være en del af det indre marked, men det betyder også, at de skal opfylde alle forpligtelserne: der kan ikke være lande, som ”piller rosinerne ud af kagen” – det handler om et troværdigt fællesskab, hvor alle følger samme regler, og at ingen medlemslande får særregler – dette vil blot medføre, at alle vil have særregler.

Kriserne i EU

”Nationale politikere går til katten om den varme grød, og har ingen som helst egen interesse i at gøre EU samarbejdet legitimt”, sagde Marlene Wind og fremhævede, at det handler om en legitimitetskrise med masser af udfordringer. Hun understregede, at problemerne ligger i medlemslandene, bl.a. med hensyn til at europæisk og national politik er adskilt, samt mediedækningen af EU, som ifølge hende ikke er tilstrækkelig.

Marlene Winds præsentation 

 
Spørgsmål fra publikum2
Spørgsmål fra publikum.
 

Mediernes rolle

Sidste mand på programmet var Jakob Nielsen, som er chefredaktør ved Altinget og tidligere EU-korrespondent. Jakob startede ud med at pointere, at vi må acceptere, at nogle ikke finder EU særligt interessant. I forhold til Brexit er han rystet over, hvor ringe den britiske presse er, og definerede Brexit som værende ”født af mange års virkelig elendigt journalistisk”. Ikke kun den britiske presse er utilfredsstillende. Det gælder også den danske presse, som dækker EU for lidt, hvilket også gælder politikkerne. Jakob Nielsen understregede, at det ved fx valg kan være svært at sætte sig ind i det, fordi det går stærkt – derfor skal eleverne rustes bedre til at forstå det helt fundamentale om EU. Dramaet herhjemme er til at tage fat i, fordi det hele går lidt hurtigere. Omvendt er det med EU, som Jakob omtalte som et bumletog, der kommer langsomt frem: Det er en langt større proces i EU, hvorfor tingene går en del langsommere og mere kompliceret end på nationalt plan.

 

Følg os på SoMe #deodebat #deoundervisning  

Jesper
Jesper Jespersen.
 
Paneldebat2
Paneldebatten i fuld sving.
 
Pause
Frokostpause.
 
Vores Europa
Helena fra Vores Europa.
 
Spørgsmål fra publikum
Gode spørgsmål fra publikum.