Det franske præsidentvalgs konsekvenser for EU-samarbejdet

26.04.2017

REPORTAGE - AARHUS. I Folkeoplysningens Hus i Aarhus mødte 60 debatlystne mennesker op torsdag d. 20. april for at diskutere det franske præsidentvalg. Chefanalytiker i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, var aftenens ekspert.

Af Jasmine Søgaard, DEO Aarhus

(Bemærk: Reportagen er skrevet umiddelbart inden 1. runde af det franske parlamentsvalg 2017)

Med udgangspunkt i Brexit – en af de største udfordringer EU endnu har stået over for – blev deltagerne præsenteret for, hvordan forskellige udfald af det franske valg kan påvirke hele EU i forskellige retninger. Hvis EU-kritiske Marine Le Pen vinder, vil det blive et meget anderledes EU-samarbejde vi går i møde.

Forsamlingen I

Der var masser af gode spørgsmål fra deltagerne. Euroklemmen på den franske konkurrenceevne vakte især debat.

Vil Front National ud af EURO-samarbejdet?

Valgresultatet i Frankrig har afgørende betydning for hvordan det fremtidige EU-samarbejde tegner sig. Endnu er det umuligt at vide hvem der bliver valgt, men ifølge Rasmus Nørlem Sørensen er der tale om et tæt kapløb mellem fire kandidater. Heraf er der to meget EU-kritiske profiler. Det drejer sig om den venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon, og den højreorienterede Marine Le Pen.

Ingen af disse vil direkte trække Frankrig ud af EU a la Storbritannien, men alligevel er man nervøse i Bruxelles. For eksempel flirter EU-kritiske Marine Le Pen fra Front National med tanken om at trække Frankrig ud af EURO-samarbejdet. Og dette er måske ikke helt uden grund. Fordi Frankrig igennem den fælles europæiske valuta, Euroen, er bundet sammen med mere konkurrencedygtige lande, har Frankrig nemlig en for dyr valuta i forhold til hvor eftertragtede de franske varer er på det internationale marked. Det er samme problematik som de sydeuropæiske lande slås med, men dog i mindre skala.

Rasmus Forklarer Om Frankrig

Spekulationer i chancerne for de fire førende kandidater i 1. runde: Mélenchon, Fillon, Le Pen og Macron.

Tysklands urimeligt store handelsoverskud

I modsætning til Frankrig har Tyskland en alt for billig valuta. Derfor har Tyskland verdens største overskud på handelsbalancen, fortalte Rasmus Nørlem Sørensen. Denne kendsgerning virkede bekendt for mange af deltagerne, og problematikken er også blevet debatteret livligt til mange af DEOs tidligere arrangementer i Aarhus. I dag kom så et skarp spørgemål fra en kvinde i salen: ”Har Tyskland ikke lært af Marshall hjælpen? Hvorfor omfordeler de ikke noget af det store handelsoverskud til de sydeuropæiske lande?”.

Rasmus Nørlem Sørensen svarede, at det kunne være svært at overbevise den tyske befolkning om, at de skulle være solidariske med grækerne. Særligt fordi mange tyskere selv er working poor (arbejdende fattige); altså mange får så lave lønninger, at de må have flere jobs på én gang for at opretholde en almindelig levestandart. Det er jo netop disse mere lave lønninger, der har gjort Tyskland så konkurrencedygtigt. Hvis Frankrig var villige til at lave samme nummer med at holde lønudviklingen i nærmest total ro, ville landet efterhånden også begynde at få et større overskud på handelsbalancen.

”Men man vinder nok ikke lige valget ved at love lønstagnation”, smilede Rasmus Nørlem Sørensen. ”Og i virkeligheden burde det måske være Tyskland der gjorte noget ved problemet med alle deres working poor. At love stor lønfremgang må da sællert til det kommende tyske valg.”

Det franske valg set i et større perspektiv

”Men er det virkelig sandsynligt, at Marine Le Pen kan trække Frankrig ud af EU? Kan det overhovedet lade sig gøre” ville en ung mand vide. Rasmus Nørlem Sørensen responderede, at det rent juridisk og økonomisk faktisk godt kan lade sig gøre, men det ville give problemer i forhold til den frie bevægelighed på Det Indre Marked. Og det ville ikke mindst være et kæmpe prestigetab for hele EU, heriblandt Frankrig selv. For Frankrig har jo været en EU magtbastion fra starten af, og endnu taler man om en fransk-tysk akse i EU-samarbejdet, selv om der efterhånden også har dannet sig andre magtalliancer, så som ét mellem de østeuropæiske lande.

Det franske valg får derfor stor indflydelse på det fransk-tyske sammenhold. Det samme gør også det tyske valg, som kommer til efteråret 2017. Her kunne det meget vel være, at socialdemokratiske Martin Schulz lykkes med at vippe konservative Angela Merkel af posten. Dog er båre Schulz og Merkel glødende EU tilhængere, og derfor må det franske valg alligevel ses som det mest spændingsfyldte, for her kan resultatet kan meget vel blive, at landet får en EU kritisk præsident.

Forsamlingen II

Frankofile, franskstuderende, EU-nørder og helt almindelige interesserede borgere havde fundet vej til dagens debat.

Tre forskellige fremtidsscenarier for EU   

2017 er på mange måder et skæbneår for EU. Både på grund af at nu begynder skilsmisseforhandlingerne med briterne. Og fordi der er valg i mange europæiske lande. Det Hollandske er lige overstået og forude venter endnu det franske, det britiske, det italienske og det tyske.

Ifølge Rasmus Nørlem Sørensen er der grundlæggende set forskellige bud på hvor EU nu skal bevæge sig hen. Hvis Marine Le Pen kommer til magten, vil hun gøre alt hvad hun kan for at begrænse EU’s magt, og øge Frankrigs suverænitet. Hun står derfor for den retning der hedder Nationernes Europa, og mange andre nationalistiske partier rundt omkring i de europæiske lande deler Marine Le Pens vision.

En anden retning der står i diametral modsætning hertil er, at man ønsker en Europæiske Føderation. Samarbejdet skal gøres endnu mere tæt og forpligtigende. Men venstreorienteret kritik heraf er, at EU er for uigennemskueligt og for lidt demokratisk. Dette repræsenterer således den sidste, tredje retning. Her ønsker man, at EU skal overleve, men EU skal gøres mere åbent og demokratisk.

Den kandidat, der med størst sandsynlighed kan udfordre Marine Le Pen, er centrum-venstre politikeren, Emmanuel Macron, og han placerer sig inden for de sidste to retninger. Bliver Macron i sidste ende fransk præsident, og kommer han til at skulle stå side om side med tyske Martin Schulz, vil EU-samarbejdet synsynligvis i fremtiden blive mere integreret, mere åbent og mere venstreorienteret.

Jasmine Soegaard

Jasmine Søgaard er en af de frivillige drivkræfter i DEO i Aarhus. Hun arbejder som underviser og deltager aktivt i debatter om politik, samfund og Europa.

 

Hvad sker der i Frankrig?
Debatmøde om det franske valg og EU's fremtid
Torsdag den 20. april 2017 kl. 17-18.30, Cafe Nicolaj, Folkeoplysningens Hus, Aarhus
Oplægsholder: Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO