Hvad sker der på Balkan? Aarhus

Hvad sker der på Balkan?

25.01.2017

REPORTAGE - AARHUS. Der var fuldt hus på Dokk1 i Aarhus, da 100 Balkan-interesserede mennesker var mødt op for at høre Ulrik Kohl fortælle om situationen på Vest-Balkan. Aftenens debat var især præget af spørgsmål om økonomi, EU og Balkans fremtid.

Aftenens oplægsholder var Balkan-kenderen Ulrik Kohl, der gennem hele livet har haft en tilknytning til området, hvor han har rejst rundt privat og som nødhjælpsarbejder gennem International Workers Aid.

Ulrik startede sit oplæg med kort at skitsere situationen i det tidligere Jugoslavien fra før 1. verdenskrig og frem til Sovjetunionens sammenbrud. I oplægget fokuserede han på, at Jugoslavien i høj grad var præget af religiøs tolerance, indbyggerne imellem. Jugoslaviens geografiske beliggenhed mellem Øst- og Vestblokken under Den Kolde Krig betød, at Jugoslaverne havde friheder som borgere i Østblokken kun kunne drømme om, såsom rejser til Vesten.

Ulriksnakker

Alt dette ændredes med Sovjetunionens sammenbrud, og her begynder Ulriks tre fortællinger om Balkan; identitet, nationalisme og drømmen om EU.

Identitet:

Ulrik fortalte historien om Cebira, en ældre kvinde, som bor i Bosnien-Hercegovina. Hun har et arbejde på en skofabrik, hvor hun arbejder i 12-timers skift. Hun tjener godt og får hvad der svarer til 1500 kr. udbetalt hver måned hvilket er mange penge i Bosnien. Men det er også vigtigt, at hun kan arbejde for hendes mand er invalid og hendes søn er arbejdsløs, så hun forsørger familien.

Under Tito og kommunismen var hendes mand minearbejder, og det var en stor del af familiens identitet for som Ulrik forklarer: ”Som minearbejder havde man en status i Jugoslavien. Arbejderen var vigtig i Sovjetunionen og under Tito. De var på pengesedlerne. Med Jugoslaviens og Sovjetunionens sammenbrud forsvandt denne status.

De ydre påvirkninger betyder noget for befolkningens identitet, fortæller Ulrik. Cebira og hendes familie så sig selv som Jugoslaver før 1991, under borgerkrigen er de bosniere, dernæst muslimer (bosniakker) for til sidst at blive bosniere igen.

Nationalisme:

Den næste fortælling handlede om nationalisme og tager sit udspring i begyndelsen af 1970erne, hvor Miro en ung, nationalistisk kroat med familiære rødder i den nationalistiske og fascistiske kroatiske bevægelse Ustaša tager til Stockholm og myrder den Jugoslaviske ambassadør i 1971. Han var ekstremt anti-jugoslavisk og anså den Jugoslaviske stat som illegitim.

Han kommer i svensk fængsel, men bliver løsladt efter nogle år, da nogle af hans venner kaprer et SAS-fly og truer med at slå folk ihjel hvis ikke Miro og andre Ustaša – folk bliver frigivet. Fra Sverige tager han til Spanien og kommer videre derfra til Paraguay, hvor han bliver en paramilitær håndlanger for diktatoren Stroessner.

Da krigen på Balkan bryder ud vender han hjem og kæmper på kroatisk side i krigen. Han falder hurtigt i krigen og for få måneder siden, i efteråret 2016, bliver der rejst en statue af ham som frihedskæmper tæt ved hans hjem, hvor flere ministre fra den kroatiske regering deltager selvom det står i den kroatiske forfatning at landet er antifascistisk og ikke hylder fascistiske og nazistiske personer og handlinger.

I dag ville man kalde Miro terrorist, men hans kamp for Kroatien gør, at han i dag er rehabiliteret som en helt.

Drømmen om EU:

Den sidste fortælling handler om ”drømmen om EU”. I Bosnien har de ikke oplevet, at situationen har forbedret sig væsentligt siden Balkankrigens afslutning. Det er svært at få et arbejde og mange bosniere bliver hyret af amerikanske firmaer til arbejde på militærbaser i Irak og Afghanistan, da det var måden at få et arbejde på, når økonomien er dårlig.

Ulrik fortæller, at befolkningerne på Balkan har opgivet drømmen om EU. Der er sket et skred rent politisk, hvor flere lande trækker lovgivning tilbage, der ellers var påkrævet for at komme i betragtning til EU-medlemskab. Det gælder lovgivning inden for minoritetsbeskyttelse, forsoningspolitik og retsforfølgelse af krigsforbrydere, men også det faktum at krigsforbrydere fra borgerkrigen kan afsone deres straf for derefter at blive politikere.

Spoergsmaal

Spørgsmål fra salen:

Så var det blevet tid til spørgsmål fra salen.  Der blev blandt andet spurgt ind til den økonomiske situation for Balkan-landende, og hvorfor der ikke var sket mere?

Til det svarede Ulrik:

Man har haft en kæmpe afindustrialisering på Balkan. Man har blandt andet lukket tobaksfabrikker og skibsværfter. Industrien er fuck’d de fleste steder. Undtagen våbenindustrien. Krigene i Mellemøsten (Yemen, Syrien) efterspørger i stor stil våben fra Balkan. Men det store billede er et kæmpe industrielt forfald.

Andre ville vide, hvilke chancer Balkan-landene har for at blive en del af EU?

Ulrik mente at Kosovo muligvis kunne blive en del af Unionen på sigt, men understregede at det var kompliceret:

Mange tror at Kosovo kommer med. Serbien er på samme niveau som Tyrkiet. Kosovo er et potentielt kandidatland sammen med Bosnien. Det er ikke samarbejdet med Haag, der stopper processen. Det er en kompleks proces. Jeg tror at der med EU’s perspektiv er nogle ting der fylder. Hvem kan sige hvordan EU ser ud om 5-10 år? EU’s udvidelse er længere nede på dagsorden, da man skal forsøge at fastholde den nuværende Union.

Derudover har EU heller ikke interesse i at optage økonomisk svage og ustabile lande – især ikke efter krisen i Sydeuropa. Landene på Balkan vil måske kigge mod Rusland i forhold til økonomiske og øvrige samarbejdsaftaler.

Hvad sker der på Balkan?
Debatmøde om nutidens og fremtidens Balkan
Tirsdag den 17. januar 2017 kl. 17-18.30, Dokk 1, Aarhus
Oplægsholder: Ulrik Kohl