Hvad sker der på Balkan? København

Hvad sker der på Balkan?

23.01.2017

REPORTAGE - KØBENHAVN. I aftenens mulm og mørke var 130 deltagere mødt op for at blive klogere på Balkan og den nuværende situation i regionen, samt hvad fremtiden vil bringe for de tidligere Jugoslaviske-lande. Aftenens oplægsholder var Jakob Brink Rasmussen, historiker og Ph.d. studerende ved Forsvarsakademiet, der havde valgt at fokusere især på situationen i Bosnien & Hercegovina.

I danske medier er der meget lidt fokus på situationen på Balkan, på trods af, at der for tiden sker en masse.  Alle de ting der sker, og de historiske tråde de trækker, kunne Jakob Brink Rasmussen oplyse de mange mennesker om, der var mødt op i Wegeners Gaard i København denne aften. For selvom krigene ligge mange år tilbage nu, er der stadig mange spændinger, og disse spændinger forværres dag for dag.

 

Jakob lagde ud med at opridse de mange forhindringer de tidligere jugoslaviske lande ligger for hinanden i optagelsesprocessen med EU. Slovenien, der var det første land, der blev optaget i EU, med udvidelsen i 2007, lagde i sin tid forhindringer i vejen for Kroatien, der dog blev optaget i 2013.

Kroatien har sat sig mod optagelse af Serbien. Grækenland sætter sig imod optagelsen af Makedonien, og sådan fortsætter det landene imellem. Territoriale stridigheder og gammelt had ligger stadig og lurer, og derved ligger en dæmper på mulighederne for optagelse i den nærmeste fremtid.

Bosnien & Hercegovina – EU’s hovedpine

Problemerne der i dag fylder meget i Bosnien & Hercegovina opstod, ifølge Jakob Brink Rasmussen, allerede ved underskrivelsen af Dayton-aftalen. Her var det blot en enkelt af de tre store befolkningsgrupper i Bosnien & Hercegovina, der var repræsenteret.

Selve aftalen ligger også grobund for mange af de udfordringer landet står over for i dag. En af de ting, der især er meget fokus på, er opdelingen af Bosnien & Hercegovina. Landet er delt i tre områder, der hver især har en politisk administration, der på skift besidder præsidentembedet i landet. Det ene område, kendt som føderationen af Bosnien & Hercegovina, er delt op i ti kantoner. Disse ti kantoner har hver deres eget parlament. Dette har skabt et helt uhørt antal politikere, og en stadig voksende politikerlede i befolkningen.

Jakob talte yderligere om problemerne med den høje arbejdsløshed, der hærger i hele regionen. Især blandt unge mennesker er arbejdsløsheden høj, og den problemstilling har samtidig skabt en kæmpe brain-drain, hvor de kræfter, der har kompetencer til at få regionen tilbage på benene tager til lande, hvor mulighederne for jobs og bedre lønninger er større.

Kan EU-drømmen indfris?

Til sidst i sit oplæg lagde Jakob Brink Rasmussen op til debat ved at sætte spørgsmålstegn ved specielt Bosnien & Hercegovinas muligheder for optagelse i EU. Her fokuserede han på både spændingerne internt i landet, men også på de strømninger vi ser i både EU og USA, hvor man lukker sig mere og mere om sig selv.

Spoerger I Maengden

For har EU nået sin grænse for udvidelse, og hvor klar er Bosnien & Hercegovina overhovedet til at stå på egne ben? I år vil tribunalet, der har fungeret som retssystem i Bosnien & Hercegovina, blive udfaset, og landet skal dermed igen selv stå for retlige opgaver. Det bliver en tung opgave, og det bliver interessant at se, om det er en opgave man kan løfte. Yderligere bliver der sat spørgsmålstegn ved NATO’s interesse i fortsat at yde opbakning til regionen, nu hvor amerikanerne øjensynligt trækker sig en smule tilbage fra samarbejdet.

Manden på gaden og en uvis fremtid

De mange deltagere havde både spørgsmål og kommentarer klar til Jakob Brink Rasmussens oplæg.

En spørger ville gerne høre, hvordan manden på gaden forholdte sig til det billede, som de lokale medier skabte om situationen i Bosnien & Hercegovina, hvor man i dag stadig tager udgangspunkt i krigen. Hertil svarede Jakob, at de fleste er meget trætte af krigssnakken. Man ville meget hellere, at politikerne gad fokusere på de nuværende problemer, borgerne møder hver evig eneste dag. Utilfredsheden kan ses i dalende valgdeltagelse, og ved hyppigheden af demonstrationer, hvor folk med forskellige baggrunde forener sig og går hånd i hånd i protesterne.

I sit oplæg kom Jakob Brink Rasmussen ikke rigtig ind på Montenegro. Det var der heldigvis en af deltagerne, der gerne ville kommentere på. Han fortalte, at Montenegro havde fået lov til at køre sit eget løb, og på trods af, at landet er et kandidatland, er der fortsat meget politisk uro.

Der var også stor interesse om fremtiden for Bosnien & Hercegovina. Når der nu er en masse problemer med Dayton-aftalen, hvad er så mulighederne for økonomisk integration mellem EU og Bosnien & Hercegovina, så man kan få løst nogle af de sikkerhedsmæssige problemer, der eksisterer?

Jakob påpegede, at der allerede var mange forskellige samarbejder imellem EU og de endnu ikke optaget Balkanlande. Han understregede dog også, at problemerne i området stikker dybere end blot økonomiske udfordringer. Især tillid og korruption er områder, der skal arbejdes med, før Bosnien & Hercegovina kan komme på rette køl, som EU-kandidatland.

Se Jakob Brink Rasmussens slides her

Hvad sker der på Balkan?
Debatmøde om nutidens og fremtidens Balkan
Torsdag den 19. januar 2017 kl. 17-18.30, Wegeners Gaard, København
Oplægsholder: Jacob Brink Rasmussen