Kan EU redde klimaet? - København

Klimakonference i København vakte stor interesse

25.09.2017

REPORTAGE. Klimapolitikken er stadig et emne der vækker danskernes interesse. I hvert fald at dømme ud fra DEO’s heldagskonference, ”Kan EU redde klimaet?”, som blev afholdt den 21. september 2017 i KFUM’s flotte sal på Store Kannikestræde. Hele 145 kom for at høre hele 13 eksperter og politiske aktører debattere.

Af Ruban Arockiam

Der mangler politiske vilje i EU

En af de største klimaudfordringer, vi står overfor lige nu, er det enorme antal mennesker, der bor på kloden. Verdens befolkning kan runde 10 milliarder mennesker inden det 21. århundrede er omme. Det fortalte Hans Bruyninckx, som er direktør for det Europæiske Miljøagentur, til DEO’s klimakonference i København den 21. september.

Hans Bruyninckx mener, at vi skal lære, at man godt kan leve af planeten uden at ødelægge økosystemet. Han fremhæver især EU’s førende rolle i Paris-aftalen fra 2015, og forklarer, til forskel fra resten af verden, er EU godt på vej til at nå sine 2020 mål, hvilket er en god start til også at nå 2050 målene, forklarer han. Dog understreger Hans Bruyninckx, at EU bør og kan gøre mere for klimaet.

Hans

Der er nemlig brug for en systemændring: Vi skal tænke anderledes omkring, hvordan vi strukturerer økonomi og klimaindsats, fortæller han. EU mangler politisk vilje, og det er en af de største forhindringer for, at vi når at redde klimaet, mener Hans Bruyninckx.

Du kan se hans powerpoint-slides her: The European Policy and Investment Landscape 

Klimapolitik skal være effektivt, omkostningseffektivt og fair

Den næste oplægsholder er enig: Sarah Dieckmann, som er DEO’s klimaanalytiker og temaansvarlig på bogen "Kan EU redde klimaet?", udtrykker sin frygt for, at EU ikke når klimamålet.

Vi når det ikke, hvis CO2-udledningen fortsætter i samme niveauer som nu. Klimaforandringernes effekt er nemlig ikke noget, der sker lige om lidt. Det sker lige nu, forklarer hun.  

Ifølge Sarah Dieckmann, har EU stort potentiale for at tage den førende rolle i kampen mod klimaforandringerne. EU kan lave bindende aftaler, og kan bruge det indre marked til at regulere konkurrence, varestandarder, energimarked, investeringer og innovation.

Hun understreger samtidig, at klimapolitik skal være effektiv, så CO2-reduktionen opnås hurtigt. Det skal også være omkostningseffektivt, så reduktionen foregår på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Og det skal være fair. Det betyder, at vi skal udvise solidaritet både på globalt niveau og EU-niveau.

sarah

Sarah Dieckmann forklarer, at EU’s kvotehandelssystem er et af de mere populære midler til at nå målsætningen om lavere CO2-udledning. Men der er også andre midler, såsom mærkningsordninger på hvidevarer, varestandarder for energiforbrug, krav om offentlige budgetter til energirenovering, og forskellige midler til forskning og innovation.

Hun mener, at EU-medlemslandenes nationale interesser kan være en udfordring. De har forskellige interesser i klimapolitikken, og det står i vejen for en effektiv løsning på klimaproblemet. Vi har brug for klimapolitik – og vi har brug for klimapolitisk debat, afslutter Sarah Dieckmann.

Du kan se hendes powerpoint-slides her: Kan EU redde klimaet? 

Grøn omstilling kan koste arbejdspladser

Béla Galgóczi, som er senior researcher ETUI (European Trade Union Institute) giver efterfølgende en økonomisk vinkel på klimadebatten: Grøn omstilling skaber ikke kun jobs, men koster også jobs. I hans optik er der skabt et lyserødt billede af grøn omstilling, som ikke afspejler realiteterne.

Bela

Bela Galgóczi forklarer, at hvis der skal ske en ordentlig overgang til grøn industri, har vi brug for en europæisk beskæftigelsesfond, som skal være med til at gøre overgangen så skånsom som muligt. Han påpeger også, at den europæiske centralbanks strenge krav til visse medlemslande har ført til, at der har været færre investeringer i grøn teknologi siden 2010. Derfor mener han, at EU har brug for en mere omfattende økonomisk politik og socialpolitik under overgangen til grøn energi.

Du kan se hans powerpoint-slides her: EU climate and energy policies: Effects on employment

Paneldebat om omstillingen til et grønt arbejdsmarked

Lars Bach Jensen fra Dansk Industri og Jesper Lund Larsen fra 3F deltog i en paneldebat om omstilling til grønne arbejdspladser.

Lars Bach Jensen argumenterede for, at energisektoren er nøglen til skabe grønne arbejdspladser. Hans erfaring med virksomhederne er, at de grønne virksomheder mangler kvalificeret, konkurrencedygtig og kompetent arbejdskraft, for at kunne skabe flere grønne jobs.

sal

Modsat argumenterer Jesper Lund Larsen for, at virksomhederne bør være mere interesserede i at have praktikanter, så man på den måde selv kan skabe de kvalificerede medarbejdere, som industrien efterlyser.

Et centraliseret energimarked i Europa

Kristian Ruby, som er generalsekretær i Eurelectric, fortæller om potentiale og investeringsbehov i et fælles EU-energimarked. Han er fortaler for et energimarked, hvor alle investeringer i energisektoren kan foregå, og anbefaler et centraliseret energimarked i Europa. Han mener, at et centraliseret energisystem kan gøre energimarked mere effektivt og billigere.

Kristian

Kristian Ruby opfordrer til, at markedet og industrien fokuseret på at bruge ren energi først og uren energi som sidste udvej. Der er brug for flere grønne investeringer og politiske reguleringer fra EU. ”EU kan ikke redde klimaet – men lad os da prøve alligevel,” afslutter han.

Fem udfordringer i kampen mod klimaforandringerne

Jarl Krausing, som er international chef i den grønne tænketank Concito, præsenterer fem kerne- udfordringer i kampen mod klimaforandringer. Den første udfordring er, at vores CO2-udledning skal være i nul fra nu af og indtil 2050. Det betyder at vi skal lagre så meget CO2 at vi reelt ikke forbruger noget, for at nå målsætningen. Det ser svært ud, og der er brug for mere konsistente initiativer.

En anden udfordring er, at vi bruger mere CO2 fordi vi lever længere, vi bliver rigere, og vi bliver flere. Den tredje udfordring er, at størrelsen på middelklassen i verden vokser kraftigt, hvilket betyder, at vi forbruger flere ressourcer.

Den fjerde udfordring er, at vi kun kan afbrænde 20% af jordens karbonbeholdning, men vi afbrænder allerede meget mere. Og den femte udfordring er, at der skal investeres dobbelt så meget i infrastruktur, som vi gør i dag, for at kunne opfylde verdensmålene fra Paris-aftalen.

Jarl

Men Jarl Krausing ser ikke kun udfordringer. Han ser også muligheder. Han mener, at gevinsten fra grønne investeringer er større end omkostningerne. I dag har vi mange flere penge end nogensinde før til at investere grønt – og derfor bør vi gøre det, forklarer han. 

Du kan se hans powerpoint-slides her: Globale pengestrømme til grøn omstilling

Lobbyvirksomheder spiller stor rolle for EU’s klimapolitik

Theresa Scavenius, som er postdoc ved Københavns Universitet, fortæller om det store behov for politisk handlekraft i kampen mod klimaforandringer. Ifølge hende, er der tre områder, der akut har bruge for politisk handlen.

Det drejer sig om landbrug, transport og industriel produktion. Hun er overbevist om, at det er en manglende politiske vilje, der er det primære problem i kampen mod klimaforandringer. Hun ser kritisk på den rolle, lobbyister spiller i EU’s klimapolitik. Og hun er bekymret for, at politikken ligger meget tæt på industriens interesser.

Hun illustrerer det ved den måde, EU’s klima- og energikommissionær bruger sin tid. Han tilbringer 75 procent af sin tid med lobbyister fra CO2-industrien og kun 25 procent af sin tid med grønne organisationer.

sal2

Når det drejer sig om EU’s politiske udfordringer, synes hun, at hovedudfordringerne er den demokratiske svækkelse og politisering af klimavidenskaben. Hun ønsker samtidig, at der er mere institutionel kapacitet til at lave klimapolitik.

Du kan se hendes powerpoint-slides her: Behovet for politisk handlekraft

Arrangementet sluttede med en paneldebat med Jeppe Kofod (S) og Margrete Auken (SF), som begge er medlemmer af EU-Parlamentet, samt Otto Brøns-Petersen, analysechef for CEPOS, Søren Kolbye Sørensen, administrerende direktør for DIP/JØP og Lars Nautrup Jensen, senioranalytiker hos Ansvarlig Fremtid.

____________________

Arrangementtitel: ”Kan EU redde klimaet?”

Tid og sted: Torsdag den 21. september 2017, Store Kannikestræde 19, København

Oplægsholdere: Hans Bruyninckx, Sarah Dieckmann, Béla Galgóczi, Kristian Ruby, Jarl Krausing og Theresa Scavenius.

Paneldebattører: Lars Bach Jensen fra Dansk Industri og Jesper Lund Larsen fra 3F.

Politisk panel: Jeppe Kofod (S) og Margrete Auken (SF), begge medlemmer af EU-Parlamentet, samt analysechef for CEPOS, Otto Brøns-Petersen, administrerende direktør for DIP/JØP, Søren Kolbye Sørensen, og senioranalytiker hos Ansvarlig Fremtid, Lars Nautrup Jensen.