Klimapolitik skal være effektiv, omkostningseffektiv og fair

Effektiv klimapolitik skal også være fair

05.10.2017

REPORTAGE. Heldigvis var der hverken voldsomt uvejr eller storm eller skybrud til at forhindre afviklingen af DEO’s debatmøde "Kan EU redde klimaet?” den 28. september. På Dokk1 i Aarhus var over 70 debatlystne mødt op for at diskutere EU's klimapolitik.

Af Jasmine Søgaard

Sarah Dieckmann, der er klimapolitisk analytiker hos DEO, kastede lys over de politiske dilemmaer i EU’s klimapolitiske visioner. Særligt er nogle medlemslande og virksomheder bekymret for, at en for hurtigt grøn omstilling vil medføre høje omkostninger, lav vækst, stigende arbejdsløshed og tab af arbejdspladser til udlandet.

Frygten er, at hvis EU stiller for store krav til sine virksomheder, om at nedbringe deres CO2-udledninger, vil virksomheder og arbejdspladser rykke til lande med en mere lempelig klimapolitik. Her vil de så fortsætte deres CO2-udledninger.

I EU er det særligt Tyskland, der ønsker at beskytte egen bilindustri. Sammen med Polen, der igennem tiderne har investeret og bygget en masse kraftværker, henter Tyskland meget af sin energi fra forurenende brunkul.

Grøn omstilling – en økonomisk omkostning eller et økonomisk boost?

Omvendt er der en række politikere og forskere på tværs af medlemslandene, der argumenterer for, at klimaforandringer koster dyrt. Skader fra oversvømmelser og storme koster. Vi risikerer også at miste vækst og konkurrenceevne, hvis vi ikke formår at omstille os til den forventede efterspørgsel på grønne teknologier.

”Nogle økonomer taler sågar om, at vi sover dårligere, når det bliver varmere, og derved bliver vi mindre produktive,” smilede Sarah Dieckmann til deltagerne.

Tre kriterier for god klimapolitik

Der er altså mange hensyn og dilemmaer i klimapolitik. Sarah Dieckmann opstillede tre præmisser for at vurdere kvaliteten af et klimapolitisk tiltag.

Hun forklarede at ”de skal dels være effektive, og altså resultere i reel nedbragt CO2-udledning, for at vi når at gøre noget inden det er for sent. Dels skal de være omkostningseffektive, fordi vi skal nå at komme i hus. Og dels skal de være fair, fordi der skal tages højde for, at det historisk set er de vestlige lande, der har udledt mest CO2 gennem tiderne, og udviklingslande kan have brug for at udlede CO2, for at nå samme velstandsniveau som de industrialiserede lande.”

Elnettet, der driller - med Danmark som frontløber

Mads

Mads Skafte Jespersen holder oplæg om EU's energipolitik

Aftenens anden oplægsholder var Mads Skafte Jespersen, der har beskæftiget sig med energipolitik i flere år. Mads Skafte Jespersen fortalte, at ”udfordringen ved grøn energi er, at den ikke altid er der, når der er behov for den. For eksempel kan der på en vindstille dag blive brugt en masse energi når folk kommer hjem og laver mad.”

Derfor kan det, ifølge Mads Skafte Jespersen, give god mening at have en energiunion i EU, hvor der er et mere sammenhængende elnet.

På denne front er Danmark en såkaldt elmotorvej. Mads Skafte Jespersen forklarede, hvordan Danmark hænger godt sammen med især Sverige og Norge, mens Storbritannien, Balkan-landene, Italien, Spanien og Frankrig er meget mere isolerede i deres elnet.

Grøn omstilling vil lægge 1/3 af EU’s kraftværker øde

Et sammenhængende elnet kræver dog, at store udfordringer skal overkommes. Mads Skafte Jespersen vurderer, at hvis EU skal nå sit mål om 27 procent vedvarende energi i 2030, vil en tredjedel af EU’s kul og gaskraftværker være i overskud i 2030.

Da kraftværkerne har været dyre at bygge, og der er mange arbejdspladser i dem, vil det være et samfundsøkonomisk problem.

Voksende global middelklasse presser klimaet til det yderste

For Mads Skafte Jespersen var det ikke nok at diskutere udfordringerne i at få EU over i en grøn omstilling. Selv om EU i øjeblikket fylder godt i statistikkerne over verdens C02-udledning, vil klimaproblemerne snart ligge i hænderne på ikke-EU-lande.

"Om lidt har vi en meget stor middelklasse, særligt i Kina og Indien. De ønsker at have de samme forbrugsvaner som os i Vesten. Dette kommer til at presse klimaet til det yderste. Derfor er det så vigtigt, at EU tager den grønne førertrøje på og viser verden, at det kan lade sig gøre med en grøn omstilling!” lød hans opfordring. 

Debat fyldt med teknisk kompleksitet

Alle i salen lod til at være enige om, at den grønne omstilling kun kan gå for langsomt. Men der var en masse spørgsmål om de bedste løsninger, tekniske såvel som politiske.

En ung kvinde ville vide, hvor langt man var kommet med batteri-lagring af vedvarende energi. Mads Skafte Jespersen svarede, at der er andre måder at lagre energi end i batterier. For eksempel kan kraftværker relativt nemt og billigt suppleres med varmtvandselkedler, hvor overskydende vedvarende energi kan lagres som varme og bruges i centralvarme-systemet.

Sarah spørgsmål

Spørgsmål fra salen

Mulige løsninger: C02-skat på varer ind i EU og LULUCF

En mandlig deltager spurgte også, om den nye franske præsident Emmanuel Macron mon havde nogle gode tiltag på klimaområdet? Sarah Dieckmann svarede, at han faktisk har forslået en C02-skat på de varer, der kommer ind i EU. Dette kunne være et værn mod den udsivning af jobs, som mange frygter ved den grønne omstilling.

En anden mand ville vide, hvorfor der ikke snakkes mere om landbrugets C02-udledning. Sarah Dieckmann fortalte, at debatten om landbruget rigtig nok primært har handlet om madspild. EU arbejder dog på et system for at indregne brugen af et medlemslands jord – om det opdyrkes eller ej – i landets C02-regnskab. Medlemslandene kan derved belønnes for at lade meget jord og skov stå uberørt.

En kvindelig deltager fra Polen pointerede i denne sammenhæng, at Polen netop har store skovarealer, som opsuger meget C02. Ifølge hende gør landet på den måde noget godt for klimaet, selvom Polen ofte bliver hængt ud som en modstander af klimavenlig politik.

Sarah Dieckmann greb denne pointe og understregede, at EU har en udfordring med at vurdere og sætte mål for de forskellige medlemslandes indsats for klimaet.

_________________

Debatmøde: ”Kan EU redde klimaet?" Aarhus

Torsdag den 28. september 2017, Dokk1, Aarhus C

Oplægsholdere: Sarah Dieckmann og Mads Skafte Jespersen