Lider EU nederlag i Holland?

10.03.2017

REPORTAGE - KØBENHAVN. Til trods for Geert Wilders stigende popularitet, er der fortsat opbakning til EU, lød det til Oplysningsforbundet DEO’s debatmøde den 9. marts 2017, kun seks dage før det hollandske valg. 70 borgere var mødt op på Wegeners Gaard, hvor ekspertpanelet bestod af journalist og hollandsekspert Kasper Schlie samt chefanalytiker i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen.

Af Mette Frederiksen, DEO København

De højrepopulistiske vinde er ikke forbigået Holland, hvor de har givet den EU-kritiske højrefløjspolitiker Geert Wilders fra Frihedspartiet medvind i de senere år. I februar 2017 viste meningsmålinger, at han står til at få 28 ud af 150 hollandske mandater, hvilket er være en fordobling fra sidste valg. Mange spørgsmål melder sig på banen, hvis Wilders skulle blive en politisk magtfaktor. For hvordan påvirker hans popularitet og højrefløjsretorik den politiske scene – og melder Holland sig ud af EU som briterne? 

Holland 9 3 17 1

Rasmus Nørlem Sørensen og Kasper Schlie lytter til en deltagers spørgsmål

Højrefløjspopulisme i flere versioner
”Der er en stor fortælling om populismen i medierne, men den fragmenterede politiske scene i Holland med hele 32 partier repræsenteret og tradition for store koalitionsregeringer modarbejder i den grad populismens sejrsgang som i præsidentialstyrene.” Forklarede Kasper Schlie og fortsatte uddybende: ”Der er store spekulationer om Wilders internationale forbindelser til bl.a. franske Le Pen. Det er dog en fejl at sætte lighedstegn ved hele den højrepopulistiske bevægelse. Le Pen er nationalist og fortaler for en udbygning af den franske stat, hvorimod Wilders er liberalist og derfor står for det direkte modsatte. Hans internationale forbindelser trækker nærmere mod det konservative Israel og det konservative USA, som dog også kan være stærkt foruroligende."

Holland 9 3 17 Spoergsmal

Flere fra publikum brød ind med spørgsmål og undren 

Fra mønsterelev til rebel: Melder de sig nu ud?
Holland var ét af de seks lande, som grundlagde EU for præcis 60 år siden med Rom-traktaten. De tog senere initiativ til EU’s landbrugssamarbejde. Men stemningen har ændret sig i de senere år. I 2005 stemte den hollandske befolkning nej til EU’s forfatningstraktat, som senere blev droppet. Og sidste år stemte hollænderne nej til at ratificere en handelsaftale med Ukraine – en afstemning, som blev sat i gang af den satiriske hjemmeside GeenStijl, som øjnede muligheden for at teste befolkningens forhold til EU med en tilfældig afstemning. 

Dette kunne lade sig gøre på grund af en lov fra 2015, som betyder at 300.000 underskrifter kan sende en nyligt vedtaget lov til afstemning. En lov, som har sat gang i spekulationerne om et ”Nexit” [Netherland’s Exit, red.]. Rasmus Nørlem Sørensen var dog afvisende over for dette scenarie: ”Folkeafstemningerne har stærke symbolske betydninger, men er kun vejledende for de hollandske politikere. Derudover skal en afstemning tage afsæt i en allerede vedtaget hollandsk lov om samme emne. Hvis en hollandsk folkeafstemning skal blive en realitet, skal stemmeafgivelsen være lige så svag som ved de andre afstemninger på omkring 30% og tage afsæt i en stærk symbolsk sag for hollænderne.”  

Holland 9 3 17 2

Journalist og hollandseksperten, Kasper Schlie

Politisk selvmord at tale om Nexit
Samtidig er 68% af den hollandske befolkning stadig positivt stemt overfor EU medlemskabet. I Storbritannien lå tallet på 55% før EU afstemningen, som resulterede i Brexit. Derudover er Holland EU’s tredjestørste eksportland og nyder derfor godt af EU’s liberale frihandel. 

Kasper Schlie forklarede: ”Det er, pånær Wilders, politisk selvmord at tale om Nexit. Selvom Wilders lejlighedsvist fører meningsmålingerne, så er der lang vej til flertallet på 75 mandater, da ingen pt. ønsker at danne regering med ham.” En oplysning som vakte overraskelse i salen: ”Det billede, du tegner, er det modsatte af det portrætterede i medierne. Skyldes det fejl i meningsmålingerne, som ved Brexit, eller nærmere fake news?” 

Kasper Schlie afrundede her debatten: ”Uanset hvad der sker, så er selve debatten et smæk for EU. Jeg er dog overbevist om, at Hollands flerpartisystem vil fungere som en stødepude for EU.” Som i samme åndedrag tilføjede: ”Jeg håber dog, at EU vil tage kritikken til sig, så den igen kan repræsentere befolkningen.”

Holland 9 3 17 Spoergsmal1

Flere fra publikum måtte lige op efterfølgende og tale videre med Kasper Schlie

Lider EU nederlag i Holland?
Debatmøde om det hollandske valg og EU's fremtid
Torsdag den 9. marts 2017 kl. 17-18.30, Wegeners Gaard, København
Oplægsholdere: Rasmus Nørlem Sørensen og Kasper Schlie