Vestager det europæiske demokrati skal levere

Vestager: Det europæiske demokrati skal levere

30.11.2017

REPORTAGE. Margrethe Vestager kom vidt omkring i sin tale på Københavns Universitet, men hovedbudskabet er klart: Det går godt i Europa. ”Europæerne har fundet ud af, at EU ikke er så skidt endda.” siger konkurrencekommissæren.

Af Anne Norre, Cecilie Hornsleth og Helga Molbæk-Steensig

”Tilstanden i EU er i forandring til det bedre, og krisen er forbi,” mener Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og fremhæver vigtigheden af, at EU-demokratiet leverer. ”Vi kan ikke bedrive politik i et Elfenbenstårn, for de store udfordringer kræver et stort demokrati."

”Vi har for mange gange taget regionens dygtigste folk og sat dem op på et bjerg til at lave fejlfri traktater, og når de så er kommet ned, har mange sagt ’det kan godt være at traktaten er fejlfri, men vi vil ikke have den alligevel’.”

Dermed tager Margrethe Vestager fat i en problematik som DEO også har behandlet i sin nyeste bog, ’Hvordan demokratiserer vi EU?’ Det er nemlig svært at skabe folkelig opbakning om beslutninger, som befolkningerne ikke oplever at have direkte indflydelse på.

Kvalitetslovgivning frem for kvantitet

Den nuværende kommission arbejder ifølge Margrete Vestager på en anden måde end tidligere kommissioner. Der fokuseres på at producere væsentlig mindre lovgivning, som til gengæld skal være selvindlysende nødvendig og som skal følges til dørs.

”Denne kommission lovgiver meget mindre end tidligere kommissioner. Bare spørg skeptikerne i Europa-Parlamentet. Det irriterer dem, fordi hvis man er imod EU-lovgivning, har man behov for noget specifik EU-lovgivning at argumentere imod, og det giver vi dem ikke meget af,” hævder Margrethe Vestager.

Samtidig bruger Kommissionen mere energi på, at få den vedtagende lovgivning implementeret i medlemslandene.

”Den lovgivning Kommissionen vedtager, skal følges til dørs. Det kan sammenlignes med, når man rejser og har bagage med. Med EU-lovgivning er det vigtigt at sørge for, at ”bagagen” kommer frem, og ikke bliver væk undervejs på rejsen.”

Det samme gælder for EU-lovgivningen, hvor medlemslandene skal sørge for at lovgivningen bliver implementeret. ”Og hvis de ikke gør, ja så ses vi i retten – altså først sender vi selvfølgelig et høfligt brev,” uddyber Margrethe Vestager med et stort smil på læben.

Den sociale søjle kan mindske EU-skepsissen

”Min teori om EU-skepsis er, at mange mennesker har følt, at deres samfund er blevet forvandlet til en forretning – og at de er blevet fyret. Med den sociale søjle kan vi skabe et europæisk samfund, der ikke er en forretning, man kan fyres fra, og som inkluderer alle,” siger Vestager om den sociale søjle, der blev underskrevet i Göteborg forrige fredag.

I samme vending retter hun sin kritik mod den danske regering, der er overraskende tilbageholdende overfor den sociale søjle. Søjlen udstikker 20 principper for nye sociale rettigheder for EU’s borgere og inkluderer sikring af ligeløn, rimelige arbejdsvilkår og socialt sikkerhedsnet. Principper, der kan virke som indlysende dele af et velfungerende arbejdsmarked, men som ikke er sikret i alle de europæiske lande.

Blandt kollegerne i EU-institutionerne er Danmark kendt og højt respekteret for ’den danske model’ for arbejdsmarkedets organisering, og den er ”nærmest det eneste danske, der er mere kendt i verden end ’hygge’,” forklarer hun.

Hun mener derfor heller ikke, at der er grund til at frygte, at den sociale søjle vil underminere ’den danske model’. Tværtimod savner hun mere samarbejdsvilje fra regeringen.

Margrethe Vestager uddyber og forklarer, at det derfor ikke er optimalt, at Lars Løkke Rasmussen ”allerede er iført den gule førertrøje, men alligevel cykler allerbagerst i feltet,” når det gælder udbredelsen af et velfungerende arbejdsmarked med rettigheder til både arbejdstagere og arbejdsgivere på europæisk plan.

Brexit: En fredelig løsning er nødvendig for Irland og Nordirland

”I forhold til Brexit, så syntes jeg, at det var forfærdeligt. Det synes jeg stadig. Men EU er ikke Bridget Jones, der sidder i sin seng og spiser is direkte ud af bøtten, fordi vi er blevet forladt. Vi er nødt til at komme videre.”

I lighed med den generelle linje i EU fastholder Vestager, at fokus må være på i første omgang at få det fundamentale på plads. Det indebærer for det første at sikre britiske borgere i EU og europæiske borgere i Storbritannien og deres vedvarende rettigheder og faste regler. Som individer og familier er disse mennesker nødt til at vide, hvad de har at forholde sig til.

Næste prioritet bør ifølge Margrethe Vestager være en løsning på relationen til Nordirland. ”Prioriteten er fred, for Europa handler om fred. Alt sammen fordi Europa tidligere handlede om krig, og det gjorde Nordirland også.”

Der skal med andre ord findes en løsning, hvor den historiske konflikt mellem Storbritannien og Irland kan forhindres i at blusse op. Det er i høj grad en risiko, hvis Storbritannien indfører en hård grænse mellem Nordirland og Irland.

Tredje prioritet er skilsmisseregningen. ”27 lande skal ikke betale for det, 28 lande er blevet enige om – der skal findes en løsning.” Det er først, når disse fundamentale ting er på plads, at man kan begynde at tale om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU.

Et Europa i flere hastigheder er bedre end Europa i to hastigheder

”Vi har allerede et Europa i flere hastigheder, og det går sådan set fint. Jeg er til gengæld ikke sikker på, at et Europa i to hastigheder vil være en god løsning,” fortæller Margrethe Vestager om ideen om Europa i to hastigheder.

Hun mener, at det er lettere at manøvre rundt i et ”multispeed” EU, og at det ikke ville være fordelagtigt at have et Europa i to hastigheder.

En hård kerne af lande med et antal satellitstater ville ikke kunne træffe fælles beslutninger til fælles bedste på samme måde som det nuværende Europa, hvor der ikke er en skarp opdeling mellem de mere og de mindre integrerede lande.

Danmark ude i kulden i de næste par år

Til slut tilføjede hun, at mange af de emner, der vil blive debatteret i EU de næste to år, herunder cybersikkerhed, Euroens udvidelse til nye medlemslande, fælles forsvar og den sociale søjle, alle er områder, hvor Danmark har forbehold.

Danmark står altså på grund af forbeholdene udenfor indflydelse på centrale områder i EU-samarbejdet i den næste tid.

Selvom vi ikke nødvendigvis bliver inkluderet, når det kommer til de her områder, så har Danmark dog taget et strategisk valg, og forsøger at være involveret alligevel.

”For tænk nu hvis vi tilsluttede os og sagde farvel til forbeholdene på et senere tidspunkt,” forklarer hun. Det er der dog næppe stemning for i Danmark på nuværende tidspunkt.