Dyk ned i resultaterne fra Borgerhøringsturnéen

Dyk ned i resultaterne fra Borgerhøringsturnéen

28.11.2018

REPORTAGE. DEO afviklede i efteråret en borgerhøringsturné, fra 18. september til 5. november, og mødte 559 borgere, fra Hjørring i nord til Maribo i syd, fra Esbjerg i vest til Hvalsø i øst. Midlerne til projektet blev uddelt af Europa-Nævnet.

Et regeringsinitiativ i efteråret, inspireret af en opfordring fra Frankrigs præsident Macron, lå til grund for uddelingen. Det førte til, at DEO mødte 559 veloplagte borgere på vores turné i 13 mindre danske byer.

Vi har udgivet et magasin og en rapport om deres svar. De kan ses i bunden af denne reportage. Løbende gennem reportagen kan du finde citater og i alt 24 videoer fra vores møder med borgere rundt i Danmark.

Folkeoplysende borgerhøringer

Vi ville gerne både have fokus på at høre borgerne og samtidig sørge for, at de indsamlede svar, kommentarer, forslag, forbehold og ideer fra borgerne, havde et oplyst grundlag. Vi ville altså lave folkeoplysende borgerhøringer. Vi lavede korte oplysende oplæg om de fem dilemmaer arbejdsmarkedet i Europa, Brexit, flygtninge, EU-forsvar og euroen og åbnede herefter for kommentarer fra salen. Alle møderne havde et af dilemmaerne som hovedfokus, men behandlede mindst tre af de øvrige dilemmaer.

Farvede stemmesedler

farvede sedler

Borgerne fik hver udleveret 5 røde, 5 grønne og 5 gule stemmesedler samt en kuglepen eller blyant. Sedlerne kunne bruges til at stemme efter præsentationen af hvert af vores dilemmaer, men borgerne havde også mulighed for at skrive på stemmesedlerne.

Da møderne var åbne, kunne vi ikke sikre et repræsentativt udsnit af befolkningen, og fokus var derfor på indsamlingen af borgernes svar, kommentarer og forslag fremfor decideret optælling af stemmesedlerne. Men vi har dog opgjort, hvor stor en andel på hvert møde, der stemte hvad, i borgerhøringsmagasinet, som du finder i bunden af reportagen.

Vores spørgsmål - borgernes svar

borger1

Ved paneldebatter og foredrag er det oftest publikum, der stiller spørgsmål og eksperterne, der giver svar. Til vores borgerhøringer var det lige omvendt. Det påvirkede også opstillingen i lokalerne de steder, vi var. Hvor det kunne lade sig gøre, stillede vi langborde eller gruppeborde op, så borgerne kunne debattere med hinanden imens de overvejede, om de skulle stemme rød, gul, eller grøn. Efter afstemningen fik de mulighed for at argumentere for, hvorfor de havde stemt som de havde.

borger3

EU-debat skal helst være sjovt og hyggeligt. Derfor havde vi sat kaffe og kage på bordene og vi sørgede for, at vores ekspertoplæg var formidlende og informative for både EU-interesserede og de, der ikke før har spekuleret så meget på emnet.

borger2

Det var en god stemning på møderne på trods af de meget store uenigheder, der kom for dagen i debatterne. Det bed begge de borgere, P1 Orientering Europa interviewede om arrangementerne, mærke i. 

Byerne

kortet

Vores 13 byer var udvalgt efter to kriterier. Dels skulle de være udenfor de 5 største byer, men alligevel have et fornuftigt opland, dels ville vi gerne have en lokal samarbejdspartner i byen.

AOF var vores største partner og bidrog med udbredelse af viden om arrangementerne og hjælp til at skaffe lokaler i Randers, Hjørring, Ringkøbing, Sønderborg, Haderslev, Esbjerg, Maribo og Næstved. Middelfart Sparekasse hjalp med at få møderne på plads i Middelfart og Svendborg, imens biblioteket var vært i Holbæk og gymnasiet vært i Lemvig. Lokale frivillige var centrale for at få mødet i Hvalsø til at løbe af stablen. 

Randers

Randers

39 personer debatterede EU i Randers. Her var hovedemnet "Hvem skal bo i Europa", hvor vi blandt andet spurgte, om EU skal have en fælles flygtningepolitik og om Danmark skal med i den. Du kan læse alle svarerne i Borgerhøringsrapporten i bunden af denne reportage. Borgerne svarede blandt andet:

"Vi kan jo ikke melde os ud af det fællesskab, der hedder, at tage sig af verdens fattigste. Jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg ser, at der er så mange danskere, der har den holdning, at vi er os selv nok. Vi er nogle af de rigeste i verden, så selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden. Og det tror jeg, at EU kan være et instrument til."

og

"Jeg tænker også, at hvis det var os, der boede der, hvor folk kommer til først, så ville vi sgu nok gerne, at der var nogen, der ville dele ansvaret med os. Så det skal vi absolut gøre sammen med EU."

I Randers talte vi efterfølgende med to borgere og optog korte videoer med dem. Det var studenten John Jørgensen Nielsen og politikeren Karen Sunds.

Middelfart

Middelfart

I Middelfart mødte vi 29 borgere til debat om Euroen. Her spurgte vi, om Danmark skal med i euro-zonen, om man hellere skal vente og se, eller om det ville være allerbedst slet ikke at få euroen i Danmark. De svarede blandt andet:

"Det er et lidt mærkeligt spørgsmål, for vi har jo svaret på det i år 2000. Det er let at svare på, Danmark skal ikke med"

og

"For mig er det et politisk valg, er vi europæere eller ikke? Vi skal væk fra hele tiden at kigge på, hvad vi kan bruge EU til og hen til i stedet at betragte EU som forudsætningen for fremtidens velfærdssamfund"

I Middelfart talte vi efterfølgende med to borgere og optog korte videoer med dem. Det var lagerarbejder Carsten Rasmussen og lokalpolitiker Mikkel Dragmose Hansen.

Svendborg

Svendborg

Euroen var også hovedfokus i Svendborg, hvor 44 borgere debatterede emnet. De sagde blandt andet:

"Hvis vi kommer med i euroen, kan vi ende i en situation, hvor den falder i værdi. Så hvis der sker en kæmpe katastrofe, ligesom der skete i Grækenland under finanskrisen og andre sydeuropæiske lande, så ender vi med at påvirke Danmark negativt økonomisk."

I Svendborg  optog vi videoer med to borgere, det var Linda Staff Jo og gymnasieeleven Kasper lykke Naldony. 

Hjørring

Hjørring

I Hjørring debatterede 20 fremmødte fire dilemmaer, hvor hovedfokus var, hvad Brexit betyder for Danmark. Vi spurgte, om EU bør gå efter en hård eller en blød Brexit eller noget helt tredje. Hjørring-borgerne svarede blandt andet:

"Jeg kan godt forstå, man kan være fristet til at sige ’er man ikke med, så er man ikke med’, men jeg mener faktisk, at det vil være katastrofalt for England, hvis det bliver en hård Brexit."

og

"Det, jeg kan have de største problemer med, det er, hvis de får lov til stadigvæk at have hånden i kassen eller være med i fællesskabet på gule plader. At det et eller andet sted kommer til at gå ud over vores solidaritet, og den har det ikke for godt i forvejen i EU. Hvis ikke vi har noget EU at læne os opad, så kan det godt ende med at blive en træls og farlig situation på et tidspunkt, så jeg læner mig nok mest mod, at vi er nødt til at stille hårdt mod hårdt. Og simpelthen sige, at enten er man med i det gode selskab, eller er udenfor."

Ringkøbing

Ringkøbing

I Ringkøbing var flygtningekrisen hovedtemaet. Vi spurgte de 17 fremmødte, hvordan krisen bedst løses. De svarede blandt andet:

"FN står for rigtig meget af flygtningearbejdet ude i verden, men det er bare så nemt at skubbe problemets løsning længere væk. Vi må sige, at vi i EU-landene trods alt har en geografisk nærhed til hinanden, vi har også et fælles problem, hvor flygtninge kan komme over Middelhavet. På den måde mener jeg, det er logisk, hvis vi i EU-landene sætter os sammen for at finde en løsning."

og

"Kan EU have en fælles flygtningepolitik? I øjeblikket står landene i EU så langt fra hinanden, at det er ren utopi."

Efter arrangementet snakkede vi med pastor Bodil Hindsholm Hansen og optog en kort video med hende.

Lemvig

Lemvig

Brexit var hovedtemaet i fiskerbyen Lemvig, hvor 19 velinformerede borgere mødte op for at debattere emnet. De sagde blandt andet:

"Jeg synes også, at vi skal se det fra den anden side måske. Det må på ingen måde blive en succes for England, men vi kan heller ikke leve som fiskere med, at det hele går i hårdknude, og det kan England heller ikke for den sags skyld."

og

"Briterne har jo hele tiden snakket om at få deres farvand og fisk tilbage. Men det har aldrig været deres fisk, før EF havde de jo kun 12 mil. Det er ikke noget, de skal have tilbage, det er noget, de vil tilrane sig. Men lad det nu ligge. Vi skal se fremad, og vi skal have noget, vi kan arbejde med. Se briterne i øjnene. Og de britiske forhandlere skal jo også se deres bagland i øjnene, så de kan ikke komme hjem uden noget som helst. Forhåbentlig maner vi til besindighed, så vi kan få noget, vi kan arbejde videre på."

I Lemvig videointerviewede vi fiskeren Alfred Fisker Hansen.  

Sønderborg

Sønderborg

I Sønderborg var hovedtemaet 'Er der arbejde til alle i fremtidens EU'. Det mødte 12 borgere op for at debattere. Vi spurgte 'Skal EU føre en mere aktiv socialpolitik'. Borgerne svarede blandt andet:

"Hvis vi siger ’okay, det betyder, EU sætter en række minimumsmål sådan her. Det skal alle lande gøre som minimum’. Så er jeg for. Men hvis det bliver omvendt og positivt, hvor EU i stedet for stiller krav og siger, det her skal I gøre. I skal give x-antal penge til x-y-z, så vil jeg være imod, fordi det mener jeg er et nationalt anliggende."

og

"Fordelen er jo, at det allerede er svært at sige, at vores socialpolitik kun er dansk, fordi vores arbejdsmarked også er påvirket af det frie arbejdsmarked. Hvis vi skal sikre, at der ikke kommer nogle bestemte faggrupper fra de forskellige lande, hvor de har de dårligste forhold eller lavest lønnede, så er vi også nødt til at sætte nogle minimumstandarder."

Efter mødet interviewede vi 3 borgere. Det var Karsten, som også ses på billedet, salgskoordinatoren Veronique Delhalle og læreren Stefan S. Kirkegaard-Kronborg.

Haderslev

Haderslev

I Haderslev var hovedtemaet 'Hvem skal bo i Europa'. Det var 27, primært unge, mennesker mødt op for at diskutere. De sagde blandt andet:

"Jeg mener stadigvæk, at det er et europæisk problem. De søger ikke til Italien, ikke til Spanien, de søger til Europa, og derfor bliver man nødt til at løse det som et europæisk problem."

og

"Efter min mening skal Danmark sidde med ved bordet. Hvis vi forestiller os, at de store skibe med flygtninge ankom til Danmark. Forestil jer så, hvis hele Europa sagde, at Danmark skulle klare det selv. Hvordan ville vi kunne klare dét her i Danmark? Hvis flygtningene ankommer til et andet land, og Danmark samarbejder gennem EU-fællesskabet med dem, så skal Danmark selvfølgelig hjælpe."

I Haderslev interviewede vi teknisk gymnasielæreren Claus Molbo og folkeskoleeleven Carina Klein.

Esbjerg

Esbjerg

I Esbjerg var hovedtemaet arbejdsmarkedspolitik i EU. Vi spurgte blandt andet, om EU skal have en juridisk bindende social protokol, eller om principperne i den sociale søjle er tilstrækkelige. De 28 fremmødte sagde blandt andet:

"Vi har en udfordring i Danmark med, at vores arbejdsmarked er skruet anderledes sammen end resten af Europa. Vi har trepartsaftaler. Så der er udfordringer, men der tror jeg, at Danmark er et af de lande, som kan være med til at trække vilkårene op."

og

"Det handler om mennesker. Alle mennesker har de samme behov. Jeg vil gerne have en social protokol, men det skal være tilladt for de enkelte lande at vedtage højere sociale satser - altså sætte barren højere - end EU's minimumskrav"

Efter arrangementet interveiwede vi tidligere tillidsmand Holger Maskov, gymnasieeleven Kristoffer, samt lærer og kandidat til EU-Parlamentet for Alternativet, Karin Rohrgenz.

Holbæk

Holbæk

I Holbæk diskuterede de 33 fremmødte, om Danmark skal blive en del af eurozonen. De sagde blandt andet:

"Jeg har hidtil været modstander af, at vi kom med i euroen, for så ville billederne på vores sedler og mønter forsvinde. Men jeg har nu set, hvordan det kan lade sig gøre at komme fuldstændigt udenom de forskellige landes kontrol- og skattesystemer, fordi økonomien er så globaliseret. Hvis bankunionsplanerne kommer til at dække noget finanspolitisk også, så mener jeg, at vi er langt bedre stillet med euroen, og så er jeg altså vendt på en tallerken. Og så er jeg egentlig ligeglad med de der billeder på vores pengesedler."

og

"Jeg stemte nej, og det har jeg gjort, fordi euroen er en fejlkonstruktion. Økonomierne er forskellige, og den solidaritet nogle taler om, handler mest om, at under finanskrisen så kunne de tyske banker tjene tykt på den græske krise. Den solidaritet giver jeg ikke meget for."

Efter arrangementet interviewede vi Jytte, som også ses på billedet, og lokalpolitiker samt tidligere formand for kirkefondet Finn Erik Larsen.

Maribo

Maribo

I Maribo mødte vi 110 borgere til debat om fremtidens europæiske arbejdsmarked. De sagde blandt andet:

"Umiddelbart har det ingen interesse for mig eller mine nærmeste at ændre på, at arbejdsmarkedet hører under nationalstaterne, så jeg synes ikke, at EU skal føre socialpolitik"

og

"Jeg føler, at det er lidt dobbeltmoralsk af Danmark, hvis vi ikke vil udføre og støtte fælles velfærd i EU. Herhjemme i Danmark vil vi gerne have, at de rige giver til de fattige, men når Danmark er de rige, vil vi ikke være med?" 

Efter arrangementet talte vi med to borgere. Det var Thomas Rasmussen og gymnasieeleven Laug Skærbæk.

Næstved

Næstved

I Næstved var hovedtemaet 'hvad betyder det fælles EU-forsvar for Danmark?". Der var 151 fremmødte, og vi spurgte blandt andet, om Danmark skal blive en del af det fælles EU-forsvar. Borgerne svarede blandt andet:

"Jeg stemmer ja til et forsvarssamarbejde. NATO er jo et produkt af den kolde krig, og måske er det på tide at vælge et lidt blødere forsvar, og her tror jeg, at EU’s forsvar er et godt bud."

og

"Jeg mener, at EU skal have et stærkt forsvarssamarbejde, så vi fælles kan gå ind og støtte FN’s fredsbevarende arbejde. Også så vores tropper i Danmark kan få den samme træning som tropperne i resten af Europa."

Efter arrangementet interviewede vi tre borgere. Skoleeleverne Vincent og Conrad samt skovejer Niels Poul Drejer.

Hvalsø

Hvalsø

I Hvalsø var hovedfokus 'Er der arbejde til alle i fremtidens EU?'. Det var 30 mødt op for at diskuttere. De sagde blandt andet:

"En stor del af arbejdsløsheden i de sydeuropæiske lande skyldes jo den her nøjsomhedspolitik. Vi har ellers tidligere set, at keynesianisme kan virke. Jeg har mange kolleger i resten af Europa og de mærker virkelig den her arbejdsløshed og risiko, og de ville virkeligt sætte pris på nogle sociale rettigheder." 
og
"Jeg mener ikke, at vi skal afgive mere suverænitet til EU, end vi allerede har. Hvis EU skal lave socialpolitik, så får vi jo et hav af nye regler, som EU skal administrere, og det synes jeg ikke, de er så gode til. Det med de sociale principper lyder fint. Lad os bare beholde dem."
Efter arrangementet interviewede vi skoleeleven Olivia.

Teamet

teamet

Borgerhøringsprojektet blev varetaget af et team på fire eksperter og to praktikanter. 

Helga Molbæk-Steensig var projektleder samt ordstyrer og EU-ekspert i alle tretten byer, med ekspertise på alle fem emner, flygtninge, forsvar, euro, arbejdsmarked og Brexit. 

Helga

Kasper Tonsberg Schlie var ekspert på Brexit og EU's forsvarspolitik i Hjørring, Ringkøbing, Lemvig og Maribo. 

Kasper

Maria Rosenberg Rasmussen var ekspert på euroen, arbejdsmarkedet og Brexit i Randers, Middelfart og Svendborg, og hun har stået for videoredigering og pressearbejde. 

Maria

Michael Birkkjær Lauritsen var ekspert på arbejdsmarkedspolitikken og Brexit i Næstved.

Michael

Projektet havde ikke været muligt uden hjælp fra praktikanterne Katarzyna Szczygiel, som var med i Randers, Middelfart, Svendborg, Sønderborg, Haderslev, Esbjerg, Holbæk, Maribo, Næstved og Hvalsø, samt Kristoffer Kjærsgaard, der var med i Hjørring, Ringkøbing og Lemvig. De stod for praktisk hjælp, fotografering, pressearbejde, dataindsamling og videoredigering.

Resultaterne

Vi mødte samlet set 559 personer til vores borgerhøringer, og vi indsamlede deres svar både mundtligt og skriftligt. I borgerhøringsrapporten kan du se alle de svar, der blev givet, i borgerhøringsmagasinet er der lidt mere forklaring og analyse med. Her kan du også se hvor mange, der stemte hvad på hvilke dilemmaer. 

Magasinforside

Borgerhøringsmagasinet kan downloades her.

rapportforside

Borgerhøringsrapporten kan downloades her.

Høringerne kom vidt omkring og der var en masse lokal engagement. Det så vi blandt andet ved, at den lokale presse lavede foromtaler både på print og på nettet samt mødte op for at dække møderne.

aviser

Møderne blev gennemført med finansiering fra Europa-Nævnet.

Europanævnets logo